Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Stjerner vi husker: Maria Garland

Artikler
Myreflittig var Maria Garland, der som ung følte sig overset. Hun skabte sig dog hurtigt en markant plads i dansk film og teater, og hun fortsatte sin karriere, indtil aftenen før hun døde som 78-årig.

Maria Garlands blå bog:

 

Født: 16. maj 1889 i København som Johanne Maria Nathalia Svendsen, tog navneforandring til Garland i 1911
Død: 26. oktober 1967
Familie:Gift to gange: med politiinspektør Jean Louis Dalgas Mariboe i 1920, skilt tre år senere. Og med den tyskfødte redaktør og forfatter Ernst Ludwig Harthern- Jakobsen i 1931, som under besættelsen flygtede til Sverige, hvor han fandt en anden kvinde.
Uddannet: På den private institution Dramatisk Læreanstalt i København Debut: I 1914 på Folke teatret i „Et københavnSk hjem“ Kendt fra: Et langt liv ved teater og film, blandt glansrollerne Tante Et i tv-udgaven fra 1961 af Gustav Wieds „Skærmydsler“ og film som „Ditte Menneskebarn“, „Soldaten og Jenny“ og „Baronessen fra benzintanken“

Annonce

Da Maria Garland første gang på Det Kongelige Teater skulle spille sammen med teatrets største stjerne, Poul Reumert, overså han hende totalt. „Han kan ikke lide mig,“ hulkede hun til sin gode kollega Palle Huld. Hans råd var: „Klø på, Maria.“ Så det gjorde Maria! Og ikke nok med, at hun senere blev ven med den store Reumert og endte blandt de blot syv personer, som var dus med ham – hun udviklede en stil så myndig og respektindgydende, at ingen siden overså hende! Sigende for hendes facon var en replik, som mange stadig vil nikke genkendende til: „Månen har den farve, måner skal ha’!“ Så var det emne uddebatteret! Bemærkningen, som Maria Garland leverede som et øksehug på sit formfuldendte danske, stammer fra tv-udgaven fra 1961 af Gustav Wieds „Skærmydsler“, hvor hun spillede Tante Et over for Clara Pontoppidans Tante To.

 

Maria Garland, der kom til verden i 1889 i København som datter af forvalter Søren Christian Svendsen og hans svenske hustru Selma Nathalia Gad, blev uddannet skuespiller på den private institution Dramatisk Læreanstalt. Hun debuterede i 1914 som 25-årig på Folketeatret, hvor hun var ansat – med afbrydelser – indtil 1946. Især i fyrrerne udfoldede hun sit myndige og muntre talent i stykker som „Arsenik og gamle kniplinger“. I pauserne var hun ansat på blandt andet Odense Teater og Århus Teater. Fra 1931 til 1933 og fra 1946 til sin død var hun tilknyttet Det Kongelige Teater.

 

 

Svigtet af sin mand

 

 

Den flittige skuespiller gjorde ikke kun karriere på de skrå brædder. Den i datiden nyere kunstform filmen var Maria Garland helt med på, og hun, der af eksperter regnes for en af dansk films bedste og vittigste birolleskuespillere, nåede at medvirke i omkring 50 film. Den første var en stumfilm med Fy og Bi, „Professor Petersens plejebørn“, som hun indspillede i 1924. Den sidste, „Tre små piger“, er fra året, før hun døde. De fleste af filmene var i lystspilgenren, og hendes roller var typisk generalinden, abbedissen, konsulinden og enkebaronessen som i „Baronessen på Benzintanken“ fra 1960. At sætte ord på papir var Maria Garland også glad for.

 

Omkring 1913 skrev hun manuskript til filmen „Verdensgiften“, og i 1930’erne oversatte hun flere bøger fra tysk. Lige så markant Maria Garland var som skuespiller, lige så anonym var hun privat, og hun lod sig kun sjældent interviewe. Man ved dog, at hun var gift to gange. Første gang i 1920 med politiinspektør Jean Louis Dalgas Mariboe, som hun blev skilt fra tre år senere. Anden gang i 1931 med den tyske redaktør og forfatter Ernst Ludwig Harthern- Jakobsen. Han var jøde og måtte under 2. verdenskrig flygte til Sverige. Maria, der støttede sin mand hundrede procent, var fortvivlet ved afskeden. Men det skulle blive værre endnu, for hun fik aldrig sin store kærlighed hjem igen. Han mødte en svensk kvinde, som han giftede sig med i 1951.

 

 

Ville blive på scenen

 

 

Maria Garland kom vist aldrig helt over ægtemandens svigt. Hun valgte at leve alene i sin villa i Hellerup, hvor hun gik op i sine blomster og hunde. Og med jævne mellemrum inviterede hun, der var god til at lave mad, sine kollegaer på middage. Da huset blev for besværligt at holde for hende, flyttede hun ind i Skuespillerforeningens Hus i Bispebjerg, hvor hun fik en æresbolig.

 

I 1964 var det 50 år siden Maria Garland trådte ind på en scene første gang, og Det Kongelige Teater ville fejre deres store karakterskuespiller med pomp og pragt. Desværre blev hun alvorligt syg netop på dette tidspunkt. Hun havde pådraget sig en blodsygdom, som tærede på hendes kræfter. Med al sin stædige styrke lykkedes det Maria Garland på et halvt år at kæmpe sig tilbage til teatret. Og i vinteren 1967 turnerede hun med stykket „Meteor“ med Det Kongelige Teater.

 

Rejselivet kan være anstrengende, men den 78-årige klarede strabadserne i fineste stil. De medvirkende skuespillere havde spillet den sidste forestilling, og stemningen var i top, da alle kørte over grænsen til Flensborg for at overnatte, inden de kunne vende hjem til København. Maria Garlands kolleger havde dog bemærket, at hun ikke helt var sig selv den sidste aften. Hun så pludselig gennemsigtig ud. Næste morgen fik hun det så dårligt, at hun blev indlagt på hospitalet, og her sov hun stille ind nogle timer senere. Under et døgn før havde hun stået på scenen og spillet sin rolle perfekt – Maria Garland indgød respekt til det sidste.

 

 

Se Maria Garland i "Gys og gæve tanter" (fra 1966) - klik på linket og se den originale trailer 

Klik her og se Maria Garland i komedien "Mor skal giftes" (fra 1958)

Og se den dejlige trailer til denne uges DIRCH-filmperle 'Baronessen fra benzintanken' med Maria Garland som enkebaronesse Alvilda von Rosensteen - klik her

Tekst: Ulla Iversen
Foto: Egmonts historiske arkiv
Publiceret: 12-07-2012
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri