Det er ikke spor for tidligt at pynte op med forårsblomster ude og inde.
02. mar
- Af Ulla Dietl
Kalenderen siger forår, og 28. marts er det palmesøndag, så det er ikke spor for tidligt at pynte op med planter ude og inde. Særligt velegnede er forårsløg – her krokus og påskeliljer.

Køb planterne i knop og lad dem stå inde, til de er sprunget ud, hvorefter de kan stilles udenfor, så holder de længere, og man får dobbelt glæde af dem. Dæk evt. med fiberdug, hvis der skulle komme nattefrost.
Glem ikke påskekaktus
Skulle du komme i tvivl, husker denne stueplante dig altid på, at det er påsketid.

Rhipsalidopsis, her sorten ’Gemini’, blomstrer nemlig troligt hver påske med skønne, rosa blomster. Det er en nem plante, der blot skal holdes let fugtig og stå lyst uden sol i stuetemperatur eller køligere (tåler ned til 10 plusgrader). Påskekaktus fås også i sorter med røde blomster.
Se brugernes egne billeder af det første forår her
Tjek også Hjemmets gode rejsetilbud her