56-årige Lone Verner Nielsen og 57-årige Eigil Dixen har dannet par i over 30 år, de er forældre til tre voksne døtre og har altid været så enige om tingene, at venner for år tilbage forærede dem en flækket ametyst som symbol på to halvdele, der hører sammen.
Men når talen kom på den nyresygdom, som Lone har lidt af siden ungdommen, var de uenige. Ikke mindst, da lægerne i begyndelsen af 2009 erklærede, at nu var det dialyse eller transplantation.
– Jeg mente ikke, at jeg fejlede noget særligt. Jeg var måske lidt mere træt end normalt, siger Lone.
– Min erindring er anderledes. Du havde ikke så meget energi, du havde vand i kroppen og var noget bleg, mener Eigil.
Da Hjemmet besøger parret i deres villa i Viby ved Århus er Lone fuld af energi, og både hun og Eigil ser glade ud. Kort forinden har Lone nemlig fået transplanteret den ene af Eigils nyrer.
Energi havde Lone også, da hun som 18-årig skulle have udført en uskyldig næseoperation. Her blev det konstateret, at hun havde for højt blodtryk, og da årsagen skulle findes, opdagede lægerne, at hun led af en nyresygdom.
– Dengang betød det ikke andet for mig, end at jeg skulle gå til jævnlig kontrol, og under mine graviditeter blev der holdt ekstra øje med mig. Men jeg følte ikke, at sygdommen begrænsede mig, forklarer Lone, der arbejder som konsulent i Skanderborg Kommune.
Føltes uvirkeligt
Eigil er rektor på Egå Gymnasium, og heller ikke han spekulerede meget på sin kones nyresygdom. I hvert fald ikke før Lones nyrer i 2005 fungerede så dårligt, at parret blev tilbudt et kursus, hvor de hørte om transplantation, dialyse samt om, hvilken kost der kunne skåne nyrerne.
– Det føltes uvirkeligt, at alt det, vi hørte om på kurset, havde noget med mig at gøre, fortæller Lone.
Hun begyndte dog at spise nyrevenlig kost såsom dåsefrugt frem for frisk frugt og kogte grøntsager frem for rå.
Men trods diæten, som blev suppleret med stadigt mere medicin, lød lægernes besked altså, at nu var det dialyse eller transplantation.
– Jeg ville helst ikke i dialyse, da det sætter en masse be-grænsninger for ens liv. „Har du ikke et familiemedlem, der kan give dig en nyre?“ spurgte lægerne. Men jeg har hverken forældre eller søskende, og vores døtre skulle det ikke være. Det kunne jeg ikke overskue, de er jo så unge, forklarer Lone.
Men Eigil havde et forslag.