Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Campister endte som kriseterapeuter

Min egen fortælling
Min mand, Erik, og mig havde igennem flere år holdt ferie på en lille, skøn og fredfyldt italiensk campingplads, omgivet af tordenblå bjerge, og velduftende grønne fyrretræer. Vi følte os utroligt velkomne og ”hjemme” på campingpladsen – også selvom vi var de eneste danskere. Ferien ”flød ” altid bare af sted. Hvis ikke vi kørte til en nærliggende vidunderlig sandstrand, eller var på udflugter i det spændende område, lå vi som regel bare og dasede i liggestolene ved den glimtende pool – og nød livet og hinandens selskab. Men efterhånden blev vi dog enige om, at vi måske nok kunne trænge til lidt mere end vores eget selskab. Ind imellem kunne det jo godt blive lidt kedeligt, at vi ikke havde andre at tale med end hinanden. Så da min kollega Gitte, som var en festlig pige, sagde, at hun og hendes mand, Lars, længe havde talt om at tage på camping, forslog jeg, at de rejste sammen med os. Erik, der havde mødt Lars et par gange, syntes også, at det var en god ide – så længe vi boede i hvert vores telt!
Annonce


Da vi i to biler satte kursen sydpå, var stemningen høj. Da vi nåede frem, gav ejeren af campingpladsen os teltpladser ved siden af hinanden, og bød os som sædvanligt hjerteligt velkommen. Det var skønt at være her igen. Solen skinnede fra en blå himmel. Jeg snusede den friske luft ind, og glædede mig til en ferie og afslapning. Men også med lidt mere fest og farver end vi plejede! Jeg forestillede mig, hvordan vi om aftenen skulle dele en flaske vin, sludre og grine.

Da Gitte og Lars skulle sætte deres nye telt op, begyndte Lars dog at vrisse af Gitte, og hun af ham. Og selvom Erik og mig fik hjulpet dem med at sætte deres spritnye villatelt op, blev de ved med at vrisse af hinanden, imens de bar deres bagage derind. De var vel bare trætte, tænkte jeg, og gik selv i gang med at pakke ud i vores telt – til tonerne af et nu højlydt skænderi i naboteltet, der ikke længere handlede om teltpløkker, men om langt mere intime ting, som jeg gerne ville have været foruden at vide noget om. Jeg håbede dog at en god nats søvn, ville genoprette den gode feriestemning.

Næste morgen virkede Gitte og Lars til vores lettelse i strålende humør. Vi lå alle fire og hyggede os ved poolen og nød livet - indtil Gitte kom med en humoristisk, men ikke desto mindre nedsættende bemærkning om Lars rødvinsmave. Lars rejste sig fornærmet og forsvandt rasende op til teltet. Imens Erik gik efter ham, betroede Gitte mig, at hun var træt af Lars. Sådan lød det nu ikke, da vi samme nat blev vækket af hendes høje hvinende lyde fra deres telt…

Sådan bølgede deres ægteskab frem og tilbage resten af ferien. Det ene øjeblik opførte de sig som to nyforelskede – men som et lyn fra en klar himmel kunne helvedet pludseligt bryde løs – og Lise sad pludseligt ved campingbordet med korslagte arme og vippede hidsigt med foden – imens Lars lynede sig inde bag teltet. Efterhånden følte Erik og mig os som kriseterapeuter i konstant alarmberedskab. Selv de dage, hvor vi besluttede os for at slappe af og være os selv, kunne vi jo ikke undgå at overhøre enten den hede elskov eller de langt hyppigere skænderierne i teltet ved siden af.

Da Gitte og Lars den sidste aften, inviterede os ud at spise på en lokal restaurant, var de dog begge i højt humør. Lars trak galant stolen ud for Gitte, og lagde dernæst forelsket armen om hendes solbrune skulder. Men Erik og mig var begge så udmattede over alle Gitte og Lars følelsesudbrud, den evige pendulering mellem harmoni og disharmoni, at vi ikke engang orkede at lade som om, vi var i samme gode humør. Vi sad bare og hang i hver sin stol, uden rigtigt at sige noget og stak til maden.

- Sig mig engang, spurgte Gitte, da hun havde fået et par glas rødvin og lænede sig
frem mod os, - nu må I ikke misforstå mig. Men mig og Lars har talt lidt om, om der mon er noget galt? Vi har jo ikke kunnet undgå at lægge mærke til, at I her på ferien har virket lidt trætte – og måske også af hinanden?

Først havde jeg lyst til at rejse mig, arrigt smide servietten i ansigtet på både hende og Lars, og stortudende forlade restauranten. Men da jeg mødte Eriks ligeså målløse blik, begyndte vi i stedet begge at grine. Vi kunne slet ikke holde op igen.

Da vi endeligt satte kursen hjemad, forsikrede vi i bilen hinanden om, at vi fremover vist nok kunne nøjes med at holde ferie i vores eget kedelige selskab – og jeg med Gittes underholdende, når jeg var på arbejde!
Foto: Istockphoto.com
Publiceret: 22-12-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Børnehavelederen så sig ond på mine børn
Mine kollegaer svigtede mig
Min egen fortælling: Børnene kom imellem os
Hans venner frøs mig ud
Tragedien gjorde mig til et bedre menneske
Jeg fik gjort op med mine dårlige vaner
Han skal ikke bestemme over min datter
Jeg frygtede, at ferien ville ende som en stor fiasko
Jeg mistede min barndomsveninde, da der kom penge imellem vores mænd
Min affære blev min redning

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri