Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg frygtede, at ferien ville ende som en stor fiasko

Min egen fortælling
Min mand og jeg trængte i den grad til at finde hinanden igen. Men da vi ankom til Gran Canaria, og jeg opdagede, at vores kufferter var væk, så var jeg sikker på, at vores drømmeferie ville blive en stor fiasko.

Jeg tror aldrig, jeg har trængt så meget til en ferie som sidste vinter. På det tidspunkt havde jeg været tilbage i mit kontorjob i et halvt år efter min barselsorlov. I samme periode havde min mand, Christian, enormt travlt med nye udfordringer på sit job, og vi havde rigtig svært ved at få den nye tilværelse som familie til at hænge sammen.

 

Derfor besluttede vi at slagte sparegrisen og tage en uge sydpå efter jul, og vi glædede os som vanvittige til at fejre nytår på Gran Canaria. Christian og jeg var kommet lidt ud af takt, siden Max blev født, og jeg håbede virkelig, at ferien ville sætte skub i kærligheden igen. Vi trængte til lys og varme, til at komme væk, til at have tid til hinanden.

Annonce

 

Nytårsaftens dag rejste vi fra Danmark meget tidligt om morgenen. Det var første gang, Max fløj. Heldigvis var vi beredte med rigelige mængder juice og kiks, og den seks timer lange tur gik over al forventning. Stemningen var i top, lige til vi stod ved bagagebåndet.

 

Én efter én fik vores medpassagerer deres kufferter udleveret. Men vores to kæmpestore, sorte sportstasker dukkede aldrig op. Mens bussen kørte de andre videre til hotellet, stod vi i kø og meldte taskerne forsvundet. Så tog vi tomhændede og for egen regning taxa til hotellet. Det var ikke lige den start på ferien, jeg havde tænkt mig.

 

Tøjet, vi havde på, passede bedre til en kold januardag i Danmark end til sommervejr på Gran Canaria. Desuden var det ret nusset efter rejsen. Det eneste andet, vi havde at gøre godt med, var lidt tøj og bleer til babyen, som vi havde medbragt i håndbagagen. Terpentiner og bordbomber, champagnen og det fine festtøj, som jeg så omhyggeligt havde pakket ned, lå i vores bagage på en ukendt destination.

 

Egentlig havde vi allerede hjemmefra bestilt bord på hotellets restaurant for at fejre nytårsaften der. Men i mine plettede bukser og gummisko syntes jeg ikke længere, der var meget sjov ved den plan. Desuden var den lille træt efter rejsen og den lange ventetid i lufthavnen. Det var vi andre også, for den sags skyld – det er ikke hver dag, vi står op klokken halv fem.

 

Vi endte med at rive buksebenene af vores jeans, så vi kunne få lidt luft til kroppen. Så gik vi en tur med Max i klapvogn. Vi købte noget kinesisk mad samt to tandbørster i en kiosk. Jeg var en smule slukøret, da vi den nytårsaften spiste forårsruller direkte fra bakkerne – det skulle jo have været en festaften i lang kjole og med tre retter mad. Min plan om at forføre Christian på årets sidste dag svandt også ind. Jeg følte mig klistret og skuffet og var ikke oplagt til romantik.

 

Den næste dag var der stadig ingen spor af bagagen. Til gengæld fortalte guiden, at vi måtte købe lidt nødtørftigt ind på flyselskabets regning. Desværre var intet åbent på årets første dag, men sjovt nok gjorde det ikke så meget. Max var lykkelig og legede og badede. Om dagen var vi på stranden i vores undertøj, og om aftenen vaskede jeg tøjet i håndsæbe på badeværelset. Om det var undtagelsestilstanden eller det milde sommerklima, der gjorde udslaget, ved jeg ikke, men i hvert fald endte vi med at have en fantastisk aften.

 

Heller ikke de tre næste dage kom bagagen. Til gengæld fik vi flere penge fra flyselskabet hver dag. Lidt ny makeup fandt jeg på apoteket. Derudover var der kun et lille marked og små lokale butikker i nærheden. Ingen smarte modeforretninger, men vi fik dog købt lidt sommertøj. Selvom stilen ikke var nær så moderne som mit eget tøj, nød jeg at købe tøj på flyselskabets regning.

 

Fotograferingen klarede vi med et engangskamera. Om aftenen sad Christian og jeg og snakkede og spillede kort på balkonen. Vi havde det faktisk sjovere end længe: Den løjerlige situation tvang os til at slippe vores normale standarder, så vi kunne lige så godt grine af det hele.

 

Da sportstaskerne endelig nåede frem på femtedagen efter at have været en tur på Tenerife, savnede vi dem ikke mere. Vi havde skaffet alt, hvad vi behøvede. Det var også gået op for os, hvor lidt vi egentlig havde brug for.

 

Det bedste var dog, at de bagageløse dage med kreative løsninger havde bragt Christian og mig sammen igen. Jeg kan nu skrive under på, at det slet ikke er vigtigt at være smart for at flirte. Det er meget vigtigere at have det sjovt og slappe af sammen. Det virker!

Publiceret: 16-09-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min svigerfar flirtede med mig
Min svigermor blandede sig i alt
Min egen fortælling: Børnene kom imellem os
Jeg var ensom i mit ægteskab
Gaven reddede mit ægteskab
Jeg gik fra min familie
Vi har fået en anderledes familie
Min datter var jo ikke længere sig selv
Min egen fortælling: Min datter blev drugrapet
Min fars arv skabte splid i famlien

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri