Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Drømmeferien endte i kaos

Min egen fortælling
Min veninde og jeg glædede os som små børn til at holde vores første ferie sammen. Hvad jeg ikke vidste var, at turen til Rom var tæt på at koste os venskabet.

Kate og jeg havde været veninder i mange år, og for første gang skulle vi ud og rejse sammen til Rom. Vi glædede os begge, uden at vi dog havde planlagt noget som helst for vores første fælles ferie. Da vi ankom til hotellet, tjekkede vi ind på det dobbeltværelse, vi havde booket. Senere gik vi en lille tur og drak en kop kaffe på Piazza Navona, hvorefter vi spadserede hjem til hotellet. Vi var begge trætte efter rejsen.

 

Næste morgen vågnede jeg kl. otte. Jeg står altid tidligt op, fordi jeg har små børn, så otte var sent for mig. Til gengæld var der ikke en lyd at høre fra Kates seng. Jeg spurgte, om hun ville med ned at have morgenmad. Men hun vendte sig bare om på den anden side og sov videre. Så jeg gik alene ned i hotellets restaurant.

Annonce

 

Da jeg en times tid senere kom op på værelset, lå Kate stadig og sov. Jeg følte mig rastløs og lidt irritabel, jeg ville jo gerne ud at se byen, når jeg endelig var ude at rejse. Men Kate ville hellere sove længe, og til sidst endte det med, at jeg tog af sted på egen hånd. Nu har jeg været i Rom før, så jeg var ikke utryg over at gå alene. Men det var alligevel lidt trist, for jeg havde jo regnet med, at vi skulle udforske byen sammen.

 

Da jeg kom hjem ved frokosttid, var Kate omsider ved at vågne. Efter en time på badeværelset, var hun endelig klar til at forlade hotellet. Jeg havde håbet på, at vi nu skulle i lag med nogle af byens mange seværdigheder. Men nej! Kate ville på restaurant og spise frokost, inden hun foretog sig noget som helst. Jeg havde bare lyst til, at vi snuppede os et stykke pizza og så skyndte os videre for at se noget mere af byen. Men Kate ville altså på restaurant, og klokken var næsten fire, før vi omsider rejste os fra frokosten.

 

Min rastløshed og irritation over Kates langsomme tempo skinnede åbenbart tydeligt igennem, for der gik ikke lang tid, før vi kom op at diskutere et eller andet idiotisk, men jeg bøjede af, for jeg havde ikke lyst til at være uvenner. Alligevel rumlede forskellighederne konstant. Kate ville i butikker. Jeg ville på museum. Hun ville spadsere op og ned ad hovedstrøgene, jeg længtes efter at dykke ned i byens smøger og se noget af det ægte Rom.

 

Om aftenen ville Kate igen på restaurant, og denne gang skulle vi have en trerettersmenu. Jeg var ved at blive sindssyg! Jeg havde slet ikke forestillet mig, at min ferie skulle bruges på at gå i butikker og spise timelange måltider, der i øvrigt var alt for dyre for mit feriebudget. Jeg sagde ikke noget, men indvendig gnavede irritationen.

 

Næste morgen var jeg forberedt på, at Kate ville sove længe, og jeg prøvede derfor ikke en gang at vække hende. Efter morgenmaden gik jeg en lang tur alene i byen og fik set nogle af de seværdigheder, jeg gerne ville opleve. Da jeg kom hjem først på eftermiddagen, var Kate endelig vågen og klar til en gentagelse af gårsdagens program: Lang frokost, butikker, og så en god middag til at slutte dagen af på.

 

Under middagen foreslog jeg forsigtigt, at vi kunne tage en heldagstur næste dag til Ostia – en antik by et stykke uden for Rom. Kate sagde heldigvis ja, for jeg havde ikke mod på at gøre det alene. Det var lidt af en kamp at få hende op næste morgen, men endelig lykkedes det, og vi drog af sted.

 

Det må have været den varmeste dag i Italien den sommer! Vi svedte, var dehydrerede, gnavne og uoplagte, mens vi slæbte os rundt i ruinerne i Ostia. Til sidst eksploderede vi begge to. Jeg anklagede hende for at være „doven og dominerende“, mens hun beskyldte mig for at være „rastløs og irriterende“. Der var kold luft mellem os resten af dagen.

 

Men om aftenen fik vi talt lidt om, hvor forskellige vi var, og hvilke forventninger, vi egentlig havde haft til vores fælles ferie. Kate fortalte, at hun havde glædet sig til bare at kunne slappe af, mens jeg var sulten efter oplevelser og indtryk. Vi blev enige om, at det måske ville være en god idé, hvis vi tilbragte resten af ferien hver for sig og så nøjes med at mødes om aftenen og spise sammen, og på den måde lykkedes det os faktisk at få en nogenlunde gode ferie.

 

I dag er Kate og jeg stadig rigtig gode venner. Men vi er enige om en ting: Vi skal aldrig mere ud at rejse sammen igen. Det er vores venskab simpelthen for kostbart til.

Publiceret: 04-06-2012
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Mine forældre opførte sig som forkælede børn
Min veninde kunne ikke rumme min lykke
Jeg var forkælet og selvoptaget
Jeg frygtede, at ferien ville ende som en stor fiasko
Han havde altid været mit smertensbarn
Min nye udlejer forfulgte mig
Min veninde svigtede sin datter
Min egen fortælling: Min nabo drev mig til vanvid
Min egen fortælling: Lars gav mig livsglæden tilbage
Drømmeferien endte i kaos

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her