Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Gaven reddede mit ægteskab

Min egen fortælling
– Her er din julegave, sagde min mand og rakte mig en flad konvolut. Jeg åbnede den forsigtigt og læste, alt imens han og vores fire børn spændt sad og ventede på min reaktion. Og nej, hvor blev jeg overrasket - men også lidt flov...

Min mand og jeg havde fået to børn med 17 måneders mellemrum. Da vi efter et par år endeligt kom op til overfladen igen, opdagede jeg, at jeg var gravid igen – denne gang med tvillinger!

 

Med fire børn i alderen 3-8 år er der altid gang i kludene herhjemme, og selvom jeg elsker alle mine unger, så er jeg indimellem ved at løbe skrigende bort. Jeg har aldrig et øjebliks fred til mig selv, og bestiller ikke andet end at arbejde i døgnets 24 timer – og det er vel at mærke kun de otte af dem, jeg får løn for!

 

Sidste år var det stressede hjemmeliv for alvor begyndt at påvirke vores ægteskab. Min mand og jeg skændtes, så det bragede, og både det og den i forvejen manglende nattesøvn satte sit tydelige præg på vores forhold.

Annonce

 

Samtidigt nærmede julen sig, og hvis der er noget, der kan spidsbelaste en presset børnefamilie, er det netop ferier. Herhjemme hos os handler ferie ikke længere om at sove længe, slappe af og samle kræfter – men om ren overlevelse under børnenes anarki. Så da min mand spurgte, hvad jeg ønskede mig til jul, sukkede jeg opgivende: – En uge helt for mig selv!

 

Jeg havde dog for længst glemt alt om mit udbrud, indtil jeg juleaften fik overrakt en flad konvolut, der viste sig at indeholde et hjemmelavet gavekort. Her havde børnene tegnet og min mand skrevet: Gavekort på en uge helt for dig selv.

 

Jeg så lidt flovt på min mand og fire børn, der alle så lige spændte på mig. Jeg blev lige så flov, som jeg blev rørt. For selvom jeg indimellem var ved at opgive det hele, så elskede jeg jo min familie. Jeg var bare alt for stresset til at vise dem det, og nu havde de indfriet mit største ønske – en uge væk fra dem.

 

Da jeg kyssede min mand, hviskede han dog bestemt, at gavekortet ikke kunne byttes. Da jeg først havde forenet mig med tanken om at skulle holde en uge fri fra min familie, begyndte jeg at undersøge mulighederne for, hvor jeg skulle tage hen. Tv-reklamerne lokkede som sædvanligt på denne årstid med skønne, solrige feriemål. Tænk, at dase under en palme.

 

Men ak, det rakte budgettet slet ikke til. I det hele taget mistede jeg gejsten lige så hurtigt, som jeg havde fået den. Vinteren fortsatte i sit eget hektiske tempo med våde flyverdragter, trætte børn, der skulle op, før det var blevet lyst, og som var lige så trætte og umulige, når jeg hentede dem igen om eftermiddagen fra deres institutioner.

 

Så kom foråret, og gavekortet hang stadig på køleskabet. Vi havde travlt på arbejdet, og selv om jeg havde luftet muligheden om at afspadsere en uge, trak min leder på det. Måske i næste måned? Men næste måned var lige så travl, og pludselig nærmede vi os juni måned.

 

Ferien med hele familien i mine forældres trange sommerhus ventede forude. Panisk fik jeg ved et tilfælde tilfælde øje på en afsindigt billig afbudsrejse sydpå. Så er det nu, nåede jeg at tænke, før jeg greb min leder i kraven, og insisterede på at afspadsere en uge – NU.

 

Min familie vinkede hujende, imens jeg lidt underligt til mode tog af sted ud til lufthavnen for at indfri mit gavekort. Skulle jeg nu pludselig være helt alene i en uge? Hvordan ville det gå? Ville jeg i virkeligheden kunne klare det?

 

Men det endte nu med at blive en fuldstændigt fantastisk uge! En uge, hvor jeg var helt alene og ikke behøvede at bekymre mig om andre end mig selv. Jeg ville ikke have undværet en eneste dag, men til gengæld heller ikke have tilbragt en dag længere, da jeg skulle hjem.

 

Da jeg udhvilet landede i Danmark, blev jeg modtaget af min glade børneflok, og af en meget, meget træt mand! Den ferie betød, at jeg fik indhentet det overskud, som man pine død skal have for at klare at være travl udearbejdende og samtidigt mor til fire skønne, men også krævende unger. Ikke mindst, når man kun kort tid efter skulle holde tre ugers ferie sammen med dem alle sammen.

 

Men det blev vores – indtil videre – bedste sommerferie. Langt fra så afslappende som min uge sydpå, men jeg nød at være sammen med min mand og mine børn, og jeg længtes ikke et øjeblik efter tid for mig selv. Det havde jeg jo lige haft

 

Min mand satte også stor pris på mit nye overskud, for imens jeg fuld af overskud tumlede rundt med ungerne, lå han i hængekøjen og nød en velfortjent kold øl i fred og ro. Der er derfor ingen tvivl om, hvad jeg ønsker mig i julegave igen i år. At jeg så vil overraske min mand med den samme gave, finder han først ud af om nogle uger. 

 

 

Publiceret: 02-12-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Mine forældre opførte sig som forkælede børn
Nu slipper jeg ham aldrig igen
Han ville styre mit liv
Min veninde elskede intriger
Min egen fortælling: Mit job styrede mit liv
Han skal ikke bestemme over min datter
Min egen fortælling: Lilly og jeg er da også en familie
Min datter løj
Min datter var jo ikke længere sig selv
Sovepillerne gjorde mig til misbruger

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her