Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Han var ved at smadre vores familie

Min egen fortælling
Min mand og jeg var enige om, at vi ville støtte vores ven, da hans kone pludselig forlod ham. Jens tog da også imod vores hjælp og flyttede nærmest ind hos os. Og så fik jeg ellers lejlighed til at møde en side af Jens, som jeg bestemt ikke brød mig om.

Jens og min mand, Jakob, havde kendt hinanden helt tilbage til skoletiden. Med tiden var Jens og hans kone Anita blevet nogle af vores gode venner. De havde altid været billedet på absolut familieidyl for mig, og derfor kom det også som et chok, da dette billede krakelerede for øjnene af mig.

 

At der var noget helt galt, gik op for mig den aften, hvor Jens pludselig kom kørende alene ind på gårdspladen hos os. Jeg blev meget overrasket, da jeg så, at han slingrede, da han stod ud af bilen. Da han kom indenfor, gik det op for mig, at han var fuld.

 

Inden jeg nåede at sige noget som helst, begyndte han at græde. Jakob kom ud til os, og da det jo var de to, der kendte hinanden bedst, valgte jeg at gå ovenpå med vores to børn, så Jakob kunne tale med Jens i fred og ro.

Annonce

 

Senere kom Jakob op og fortalte, at Jens var faldet i søvn nede på vores sofa. Jeg kunne tydeligt mærke på min mand, at situationen berørte ham dybt, og det smittede naturligvis af på mig. Jeg holdt også rigtig meget af både Anita og Jens, og jeg havde virkelig svært ved at tro det, da Jakob fortalte, at Anita skulle have set en anden mand igennem flere måneder.

 

Jeg kunne simpelthen ikke få det til at passe. Men Jakob forsikrede, at det var, hvad Jens havde fortalt, og at Anita nu havde bedt Jens om separation. Når den slags sker for ens meget gode venner, så gør det ondt, og den aften lovede vi hinanden, at vi ville gøre alt for at få Jens helskindet igennem skilsmissen.

 

Det skulle bare vise sig at blive eller meget sværere, nogen af os havde haft fantasi til at forestille os. For Jens var helt nede. I tiden efter kom han næsten hos os hver dag, eller også ringede han. Og uanset om han talte med Jakob eller med mig, så endte det altid med, at han græd.

 

Det er hårdt at høre et menneske, man holder af, sige, at han ikke har mere at leve for. Jens følte også, at hele verden havde vendt ryggen til ham. Det var naturligvis ikke så sjovt at få at vide, når vi nu gjorde alt for at støtte ham. Døren stod altid åben for ham, uanset hvornår på døgnet han kom forbi, og vi gav os altid tid til at tale med ham, selvom han nogle gange ringede midt om natten og ofte i en tilstand, hvor han havde haft bedst af at sove.

 

I det hele taget ændrede Jens sig, så han næsten ikke var til at kende længere. Når han kom hos os, kunne han være ret brovtende. Han begyndte at kritisere maden, når han spiste med, og han generede sig ikke for at blande sig i opdragelsen af vores børn. Det sled på tålmodigheden. Jens fyldte ganske langsomt hele vores tilværelse.

 

Jeg kunne mærke, at børnene var begyndt at blive bange, når Jens kom. De kunne ikke lide ham, når han havde drukket, og det skræmte udtryk i deres øjne hadede jeg mere end noget andet. Det ville jeg ikke acceptere. Jens kunne være ubehøvlet over for os, det kunne jeg leve med i en periode, selvom det sled, men jeg kunne ikke leve med, at børnene gik rundt og var bange for at være i deres eget hjem.

 

Jens kom og gik efterhånden, som det passede ham, sagde, hvad det passede ham, og opførte sig i det hele taget meget egoistisk. Situationen var efterhånden så tilspidset, at jeg følte mig tvunget til at træffe et valg. Det tog meget tid og mange samtaler, inden Jakob og jeg var enige om, at vi blev nødt til at sætte nogle grænser for Jens’ færden i vores tilværelse.

 

Og det var bestemt heller ikke nemt at sige det til Jens selv, for vi havde jo så mange gode minder om ham. Men han ville jo ikke hjælpes. Vi kunne i hvert fald ikke gøre forskellen. Jens reagerede meget voldsomt den eftermiddag, vi fortalte ham, at vi også havde brug for lidt tid alene. Faktisk så voldsomt, at han smækkede døren efter sig, da han gik.

 

Vi har ikke set Jens siden, og det er jeg utroligt ked af. Men som episoden kommer på afstand, er jeg alligevel glad for, at vi traf vores valg, og det er Jakob heldigvis enig med mig i i dag. Jens overskred nogle grænser hos os, der var ved at slide vores familieliv i stykker, og derfor blev vi nødt til at sige fra.

 

Vi har fundet tilbage i vores gamle rytme, børnene er trygge og glade igen, og jeg bærer stadigvæk et håb i mit hjerte om, at Jens en dag kigger forbi. Den gode, gamle Jens vel at mærke. Ham savner jeg.

Publiceret: 18-11-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Min nabo drev mig til vanvid
Jeg frygtede, at ferien ville ende som en stor fiasko
Gaven reddede mit ægteskab
Min egen fortælling: Hans ekskone løj om mig
Min egen fortælling: Min kæreste ville styre mit liv
Jeg var ensom i mit ægteskab
Jeg gik tilbage til en fuser
Han tog på bryllupsrejse med en anden
Min datter løj
Kære lillebror: Mor og far glemte mig, da du fik kræft

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri