Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Hans venner frøs mig ud

Min egen fortælling
Det var første gang, jeg skulle til fest med min kærestes venner. Jeg havde glædet mig til at møde dem, grine med dem og i det hele taget lære dem at kende, men sådan kom det ikke til at gå...

Carsten og jeg mødte hinanden, da vi begge havde været fraskilt et par år. Jeg faldt for Carstens ro, og han syntes, det var dejligt, at jeg var følsom og udadvendt. Vores sønner kom godt ud af det med hinanden, og jeg syntes, at Carstens forældre var enormt søde og varme. Carstens venner var en helt anden historie.

I begyndelsen mødte jeg dem enkelt eller parvis, og det gik nogenlunde. Det undrede mig dog, at de hellere ville tale med Carsten om gamle dage, fælles venner og ferier, de havde været på sammen, end at høre noget om mit liv. Det gik mig på. Jeg er ikke vant til at sidde som en umælende grøntsag og blive overset. Alligevel bed jeg det i mig og tænkte, at jeg bare måtte give det noget mere tid. Carsten bemærkede ingenting, og så tænkte jeg, at det nok var mig, der overreagerede.

Om sommeren blev vi inviteret til stor Sct. Hans-fest hos hans bedste ven, Torben og hans kone, Line. Vi skulle komme allerede om eftermiddagen og hjælpe med at tilberede maden. Jeg blev noget overrasket, da det viste sig at udover Carsten og jeg samt værterne, så var Carstens ekskone, Charlotte, der også.

Da jeg på et tidspunkt var alene med Carsten, spurgte jeg, om han vidste, at Charlotte også skulle komme. Han så overrasket på mig. Det var tydeligt, at han ikke syntes, at det var noget problem, så jeg lod det hvile og tænkte, at det nok også bare var mig, der var noget i vejen med. Det var jo egentlig godt, at han og Charlotte kunne omgås hinanden så ubesværet, så måtte jeg også kunne finde ud af det.

Charlotte og Line virkede i begyndelsen venlige nok, og jeg var lige ved at tro, at det nok skulle blive hyggeligt at stå og hjælpe til i køkkenet. Men mens jeg stod og skrællede kartofler og hjalp med at lave salat, henvendte de sig ikke en gang til mig. De talte kun med hinanden. Jeg følte mig nærmest som et tyende!

Til sidst var jeg så ked af det og rasende, at jeg var lige ved at tude, men jeg bed det i mig. Gæsterne begyndte at komme, og de hilste varmt og hjerteligt på Charlotte og Line, men mig ignorerede de stort set. Det værste var, at Carsten også ignorerede mig. Han introducerede mig ikke for nogen og var kun optaget af at tale med sine venner, mens jeg stod overladt til mig selv og følte mig som det ensomste menneske i verden.

Til sidst var jeg så ulykkelig, at jeg smuttede om bag et par buske i den anden ende af haven, hvor jeg stod og tudede. Da jeg havde samlet mig lidt sammen, gik jeg tilbage til de andre og prøvede at smile og komme ind i samtalen. Det mislykkedes totalt. Til sidst kunne jeg ikke holde ud at være der længere. Jeg sagde ikke noget til hverken Carsten eller værtsparret. Jeg gik bare.

Da jeg kom hjem, ringede jeg til min veninde. Jeg fortalte hende historien, men prøvede at undskylde Carsten og hans venner og forsøgte i stedet at finde på forklaringer. Min veninde sukkede i den anden ende af røret. Hun var rasende over den behandling, Carsten og hans venner havde givet mig.

- Det er da dem, der er underlige og uopdragne! Andre mennesker taler med hinanden og er høflige. Det er for langt ude! Og hvorfor sagde Carsten ikke noget? Pludselig kunne jeg se, at hun havde ret. Det var måske alligevel ikke mig, der var galt afmarcheret, men Carsten og hans venner. Vennerne var totalt lukkede og afvisende over for mig. Og Carsten hjalp mig ikke med at komme ind på livet af dem. Han mente åbenbart, at det var mit eget ansvar at lære dem at kende.

Senere forsøgte jeg at tale med Carsten om det. Men han var bare sur over, at jeg var gået min vej og tog vennernes parti. Han kunne eller ville ikke prøve at se det fra min side, og jeg valgte at gøre det forbi med ham.

Jeg ved ikke, om det var loyalitet over for ekskonen, eller bare en generel modvilje mod at lære andre mennesker at kende, der gjorde, at vennerne frøs mig ud. Mest skuffet var jeg selvfølgelig over Carstens reaktion. Men jeg er glad for, at jeg fik brudt forbindelsen med ham. For hvis man ikke kan være loyal over for hinanden i det ”små”, kan man nok heller ikke være der for hinanden, når tingene virkelig brænder på.


Annonce
Foto: Bulls Press
Publiceret: 01-02-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg mobbede min kollega
Min egen fortælling: Min datter skabte splid imellem os
Hvorfor ville han ikke tale om fremtiden?
Jeg frygtede, at ferien ville ende som en stor fiasko
Min venindes børn driver mig til vanvid
Kender du det: Ydmyget af dine veninder?
Jeg var en dårlig veninde
Jeg var ensom i mit ægteskab
Jeg kunne ikke engang klare at gå i Brugsen
Min egen fortælling: Børnene kom imellem os

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri