Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Hvorfor ville han ikke tale om fremtiden?

Min egen fortælling
For nogle år siden havde jeg en meget turbulent periode i mit liv. Det begyndte med et forlist forhold, der førte til lidt for mange fester og for lidt fokus på hverdagen. Jeg svigtede flere af mine veninder, så de efterhånden opgav mig, og jeg fik et anstrengt forhold til mine forældre, der gjorde, hvad de kunne, for at få mig til at leve et mere roligt liv. Men jeg var kommet ind i en ond spiral, som jeg ikke havde hverken kræfter eller overskud til at komme ud af igen. Faktisk var jeg også ved selv at miste modet, da jeg traf Jørgen.

Modsætninger mødes, siger man vist. Det passede i hvert fald på os, for aldrig har jeg truffet et mere roligt og fattet menneske end Jørgen. Han var et af den slags mennesker, man slet ikke kan lade være med at betro sig til, og i løbet af aftenen fik jeg vist fortalt ham det meste af min livshistorie.
Annonce

Den fest forlod vi sammen, og i de følgende uger så vi meget til hinanden.

Jørgen havde virkelig ramt noget i mit hjerte, som jeg havde længtes efter. Der var med ét kommet meget mere indhold i min tilværelse, end jeg selv havde været klar over, at jeg manglede. For at sige det rent ud, så var jeg forelsket til op over begge ører, og allerede efter de første uger faldt det naturligt for mig, at tale fremtidsplaner med Jørgen.

På sin stille og rolige facon forklarede Jørgen mig, at han sparede penge sammen til at købe et hus. Derfor havde han gennem nogle år arbejdet på Grønland, og det var også planlagt, at han skulle derop igen. Tanken alene gav mig mavepine. Nu havde jeg lige fundet drømmefyren, og så ville han rejse væk i et halvt år.

Jeg var meget ked af det, og jeg forsøgte med alle midler at overtale ham til at blive. Jeg mente sagtens, vi kunne klare en tilværelse med to almindelige jobs, men Jørgen var fast besluttet. Han blev ved med at sige, at det også var for min skyld. At jeg kun skulle have det bedste af det bedste, når han kom tilbage næste gang. Til den tid ville han blive hjemme, og hvis vi kunne holde kontakten ved lige, syntes han, at vi skulle flytte sammen til den tid.

Derfor var det med meget blandede følelser, at jeg tog afsked med Jørgen i lufthavnen. Min store kærlighed rejste fra mig, men samtidig havde jeg fået en enorm glæde at vente på. Da Jørgen var rejst, genoptog jeg ikke mit udsvævende liv. Jeg passede mit job bedre, end jeg havde gjort længe, jeg fik genoptaget kontakten til mine veninder, og efter nogle måneder tog jeg også hjem til mine forældre i et forsøg på at redde vores kuldsejlede forhold.

Det blev en bevæget aften, og på et tidspunkt måtte jeg bare fortælle min mor om Jørgen. Hendes første reaktion var, hvorfor pokker jeg dog ikke rejste op og besøgte ham. Det ville hun bestemt have gjort, hævdede hun med et glimt i øjet. Jeg tror nu også gerne, hun så, at jeg holdt fast i den mand, der sådan havde forandret mig.

Efter den aften kunne jeg høre min mors ord, hver gang jeg læste Jørgens E-mails, og en dag havde jeg så truffet beslutningen. Selvom det var mange penge, ville jeg gerne bruge dem på en uge sammen med Jørgen. Jeg havde undersøgt rejsemulighederne, og jeg havde fået bevilget ferie på mit job, inden jeg skrev min overraskelse til Jørgen.

To dage ventede jeg spændt på hans reaktion, inden han endelig skrev, at det var en dårlig idé. Han havde aldrig fri, og jeg ville spilde en masse penge på turen. Skuffelsen gjorde rigtig ondt, og jeg holdt fast i, at jeg ville komme derop, mens Jørgen blev ved med at svare undvigende. Det var først, da jeg skrev til ham, at jeg havde bestilt billetten, at han tog bladet fra munden og skrev sin ærlige historie. Jeg læste den lange mail igen og igen, men jeg kunne ikke tro på ordene.

Jørgen havde en grønlandsk kone, og han var også far til hendes tre-årige datter, skrev han. Han undskyldte og skrev, at han ikke ville bede om forståelse, men at han ville håbe, at jeg kunne glemme ham, som han fortjente.

Den dag led min nyopståede tro på det gode i menneskene et alvorligt knæk, men i stedet for at prøve på at feste sorgen væk, klyngede jeg mig til mine veninder og min familie, og jeg fik en helt utrolig støtte alle steder fra.

Det varede længe, før smerten begyndte at fortage sig. Glemme Jørgen og hans svig har jeg ikke helt, men som både min mor og mine veninder bliver ved med at sige, så har jeg også fået en masse positivt ud af mit møde med ”drømmefyren”. For selvom han er en skiderik, føler jeg så meget andet end had, når jeg tænker på vores tid sammen. Havde jeg ikke mødt Jørgen, så havde jeg sikkert ikke fået styr på mit liv igen.

Foto: Bulls Press
Publiceret: 04-01-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Skybruddet bragte os sammen
Jeg var ensom i mit ægteskab
Sorgen har langt om længe sluppet sit greb i mig
Min egen fortælling: Angsten får ikke lov til at styre mig
Jeg fik langt om længe lært at sige fra
Var jeg ikke for gammel til at blive mor?
Min kollega brugte ufine metoder
Jo! Du kan godt finde kærligheden på nettet
Hvad var der sket i min farfars kælder?
Læserberetning: Turde jeg møde ham igen?

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri