Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Hvem ville dog stjæle fra mig?

Min egen fortælling
Da jeg skulle betale for mine varer i Brugsen, opdagede jeg, at min pung var tom. Det undrede mig. Der havde da lige ligget 500 kroner i den? Jeg slog det hen, men ugen efter, var den gal igen.

Min datter Lotte og hendes veninde Kira hang sammen som ærtehalm. Fra børnehaven og til 7. klasse var de uadskillelige. Så begyndte de at få forskellige interesser og gå i hver sin retning. Men Kira blev og ved med at komme hjemme hos os.

Lotte dyrkede ridning og lavede også en masse anden sport. For hende var drenge bare irriterende og barnlige. Kira begyndte derimod at interessere sig meget for drenge og begyndte også at gå meget op i sit udseende. Hun hang sammen med en gruppe drenge, der var lidt uldne i kanten. Når Kira besøgte os, fortalte hun, at nu havde den og den dreng stjålet.

Hun var lidt forskrækket over det, men samtidig syntes hun vist også, at det var lidt spændende. Hun fortalte, at hun skældte dem ud og prøvede at få dem til at holde op med at rapse. Kira var meget ansvarsbevidst. En rigtig god pige. Hun og Lotte havde dog ikke så meget at tale om længere, men alligevel blev Kira ved med at komme hos os. Jeg tror, at hun betragtede mig lidt som en erstatningsmor.

Hendes eget hjem var nemlig mildt sagt kaotisk med en mor, der drak, og en far, der aldrig var hjemme. Desuden havde hun to mindre søskende, som hun tog sig meget af, fordi hendes mor ikke magtede det. Vi havde mange gode samtaler, Kira og jeg, og jeg var virkelig glad for hende.

En dag, da jeg stod nede i Brugsen og skulle betale for nogle varer, opdagede jeg, at jeg ikke havde flere kontanter i min pung. Det forskrækkede mig lidt. Aftenen forinden havde der nemlig ligget 500 kr. Jeg havde svært ved at forestille mig, at Lotte havde taget pengene.

Jeg havde aldrig oplevet, at min datter havde taget penge fra mig uden i det mindste at spørge først. Jeg skubbede det fra mig. Måske huskede jeg forkert? Alligevel havde jeg en ubehagelig følelse. Det rumsterede i mig. Jeg blev ved med at tænke på de penge. Jeg var sikker på, at jeg havde haft de 500 kr. Kunne det virkelig passe, at jeg havde brugt så stort et beløb, uden at hæfte mig ved det?

En uges tid senere kom Lotte farende og spurgte, om jeg havde taget hendes yndlingstrøje. Hun var meget forurettet over, at jeg bare var gået i hendes skab og havde lånt hendes tøj – uden at spørge først. Jeg anede ikke, hvad hun talte om. Selvfølgelig havde jeg da ikke taget hendes trøje! Når Kira kom, var det stadig hyggeligt, og vi havde nogle fine samtaler, men desværre var det, som om Kiras ankomst altid betød, at der forsvandt et eller andet i kølvandet. Ikke store ting, bare en 20’er, der lå og flød, eller en plade chokolade.

Jeg havde svært ved at tro på, at det var Kira. Jeg havde ikke lyst til, at det skulle være hende. jeg havde ondt af hende i forvejen, og hos os havde hun et frirum. Lotte derimod var rasende på hende. Hun var overbevist om, at det var Kira, der gik og småstjal, og en dag, da Kira kom, og Lotte lige havde opdaget, at hun manglede en dyr creme, flippede hun fuldstændig ud.

Kira blev hvid i ansigtet, og hun sagde gang på gang: – Jamen, jeg kunne da aldrig drømme om at stjæle fra jer. I er mine venner! Jeg ønskede at tro hende, men inderst inde vidste jeg, at hun løj. Og da Kira holdt op med at komme hos os, holdt tingene op med at forsvinde. Jeg kunne have ladet den ligge der.

Men inderst inde var jeg lige så vred som Lotte over, at Kira havde svigtet vores tillid, så jeg ringede til Kira en dag og bad hende komme. Jeg sagde, at jeg var sikker på, hun selv troede på det, når hun påstod, hun ikke stjal fra os, men det var jo hende, ikke?

Kira brød sammen og for ud ad døren. Stakkels tøs. Samtidig syntes jeg, at det var at gøre hende en bjørnetjeneste ikke at konfrontere hende med det. Et halvt års tid efter dukkede Kira op. Hun havde været vred på mig over, at jeg havde sagt, hun løj. Men nu, hvor hun havde sundet sig, syntes hun, at det var rart, jeg ikke havde ladet hende slippe af sted med det.

Lotte har indtil videre meldt fra over for Kira. Hun føler sig meget krænket over Kiras uærlighed. Selv tror jeg, at de finder hinanden igen – med tiden. Og jeg er i hvert fald sikker
på, at Kira er færdig med at rapse fra andre.

Annonce
Foto: Bulls
Publiceret: 07-12-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Kunne vi tillade os at takke nej til deres venskab?
Min egen fortælling: Deres lille søn ødelagde ferien
Jeg fik gjort op med mine dårlige vaner
Alle blev så trætte af hende
Min egen fortælling: Jeg græd til min eksmands bryllup
Min egen fortælling: Lilly og jeg er da også en familie
Hvorfor ville han ikke tale om fremtiden?
Kender du det: Ydmyget af dine veninder?
Han ville styre mit liv
Bag hans dejlige smil boede vanviddet

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri