Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Læserberetning: Turde jeg møde ham igen?

Min egen fortælling
Jeg var meget ung, da jeg forelskede mig i Didder. Han var franskmand og på grund af afstanden, gled vi med tiden fra hinanden, men jeg glemte ham aldrig. Nu 25 år efter skrev han og spurgte, om jeg ville mødes...

En sommer, da jeg var knap 18 år, var jeg i Frankrig for at plukke vindruer. Jeg fik straks øje på Didier, en charmerende fransk fyr. Men jeg tænkte: - Jeg er bare sådan en lille, tyk pige fra Danmark, jeg har ikke en chance!

Alligevel må Didier have haft et godt øje til mig, for til afskedsfesten for os vindrueplukkere dansede vi hele aftenen, og til sidst spurgte han, om jeg ikke havde lyst til at tage med ham hjem til hans forældre i Sydfrankrig nogle uger.

Jeg er på ingen måde den spontane type. Tvært imod har jeg altid følt mig mest tryg, når tingene lå i faste rammer, og der ikke var de store muligheder for at blive overrumplet. Men for en gangs skyld var jeg spontan og sagde ja.

Didier og jeg var meget forelskede i hinanden, og Didiers forældre var søde ved mig. Jeg blev der i flere måneder. Selv om jeg ikke havde lyst, var jeg til sidst nødt til at rejse hjem, fordi jeg havde fået en lejlighed.

Didier og jeg var sikre på, at vi skulle ses snart igen. Vi holdt forbindelse længe, skrev breve og ringede lejlighedsvis til hinanden. Men gradvist ebbede det ud. Selv om jeg var ked af det, var jeg på en måde også lettet. Det var så abstrakt og besværligt at have en kæreste helt i Frankrig.

I de næste 25 år, var jeg både gift, fik et barn og havde – da jeg blev skilt – et par længerevarende kæresteforhold. Selv om jeg virkelig elskede både min eksmand og senere mine kærester, så var det altid Didier, jeg tænkte på, når et forhold gik i stykker. Hvad lavede han nu? Var han gift? Havde han børn?

For fire år siden fandt jeg ham på internettet og fuldstændig i strid med mine sædvanlige forbehold og min angst for at blive vraget, skrev jeg et brev til ham. Jeg var varsom og skrev, at jeg ikke ønskede at bryde ind i noget, men jeg ville alligevel fortælle ham, at jeg aldrig havde glemt ham. Jeg hørte ikke fra ham. Det var hårdt ved mig, for det var sandt, at jeg aldrig havde kunnet glemme ham. Han havde det tilsyneladende ikke på samme måde med mig.

Stor var min overraskelse, da der pludselig sidste sommer lå en mail fra Didier i min indboks! Han takkede for mit brev og fortalte, at han var i et ulykkeligt ægteskab, da jeg havde skrevet til ham og derfor ikke magtede at forholde sig til mig. Men nu var han skilt. Han vidste jo ikke, hvordan mit liv var. Om jeg havde en kæreste eller mand, men jeg skulle vide, at han heller aldrig havde glemt mig.

Inden der var gået to dage glødede mailsene i mellem os! Vi skrev om alt. Om liv, om død. Om politik, om børn, om forhold. Vi skrev om følelser. Vi skrev om håb og drømme. Hurtigt blev tonen meget fortrolig, og på et tidspunkt skrev Didier: „Jeg elsker dig stadig!“

Først blev jeg forskrækket og tænkte: - Jamen, han kender mig jo ikke! Men inderst inde havde jeg det på samme måde med ham. Alligevel vægrede jeg mig, da han inviterede mig til Frankrig. Det passede slet ikke med min natur sådan hovedkulds at forelske mig. Men en god veninde sagde: - Hvis det føles rigtigt, så tag af sted!

Det gjorde jeg så. Jeg havde ondt i maven af angst for, hvordan det ville spænde af. En ting er at skrive glødende kærlighedsbreve til hinanden på mailen, noget andet at forholde sig til virkeligheden. Det blev en fantastisk oplevelse. Didier græd, da han så mig! Jeg overgav mig totalt. Det var som at genfinde den bedste tid i mit liv, men alligevel på en mere ægte, dybfølt måde.

I dag har Didier taget springet og er flyttet til Danmark og bor hos mig. Vi er dybt forskellige. Han er modig, spontan og kreativ mod min mere jordbundne, fornuftige natur. Men jeg vil ikke længere leve et liv med livrem og seler. Jeg vil turde at kaste mig ud i livet, leve intenst og ægte. Det tør jeg omsider sammen med Didier.

Annonce
Publiceret: 21-04-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Hun blev forkælet - og ødelagt
Alle blev så trætte af hende
Min svigerfar flirtede med mig
Min egen fortælling: Min datter skabte splid imellem os
Var min festglade veninde ved at blive alkoholiker
Vennernes børn kendte ikke til grænser
Min egen fortælling: Mine kollegaer svigtede mig
Min egen fortælling: Børnene kom imellem os
Han var ved at smadre vores familie
Min egen fortælling: Min stedmor brugte løs af min fars arv

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri