Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Han skal ikke bestemme over min datter

Min egen fortælling

Min datter Maya på 18 år har for nyligt fået sin første kæreste. Joachim er så forelsket i hende, at stod det til ham, så skulle de være sammen hele tiden. Når de en sjælden gang ikke er sammen, sender han glædende kærlighedserklæringer på SMS.

Selvom Maya også er glad for ham, kan jeg mærke, at hun også føler sig lidt begrænset – og ikke mindst er i tvivl om, hvad hun kan tillade sig, når hun nu er kæreste med Joachim. Må hun f.eks. danse og flirte med andre drenge, når hun er til fest? Er det i orden, at hun en aften hellere vil være sammen med sine veninder end med ham?
Annonce


Jeg husker tydligt, hvordan jeg stillede de samme spørgsmål, da jeg var på Mayas alder og havde mødt Karsten, der også forgudede mig på samme måde. Selv om Karsten var en dejlig fyr, der helst bar mig på hænder og fødder, så følte jeg mig ikke ligeså klar til et fast parforhold som ham.

Jeg var i gang med at spare op og planlægge en tur til Australien, hvor jeg sammen med en veninde skulle rejse rundt i et halvt år. Karsten var helt syg ved tanken om at skulle undvære mig så længe, men jeg ville af sted, selv om det for vores begges vedkommende blev en tårevædet afskedsscene i lufthavnen.

I de første par uger i Australien savnede jeg Karsten. Men snart fik jeg travlt med at nyde min berusende frihed. Min veninde og jeg havde købt en billig bil, og vi kørte i det næste halve år køre rundt i den. Vi tjente til dagen og vejen som opvaskere, tjenere og som frugtplukkede, vi mødte en masse spændende mennesker og fik nogle helt utrolige oplevelser.

Samtidigt ventede Karsten utålmodigt på, at jeg skulle komme hjem til ham igen. Han sendte tonsvis af glødende kærlighedserklæringer. Når jeg læste dem, savnede jeg da også ham – men jeg havde nu ikke så travlt med at komme hjem, som han gerne ville have det.

Jeg nød jo livet – og også ind imellem kunne jeg heller ikke modstå fristelsen til at kysse med nogle af dejlige australske fyre, vi mødte, selv om jeg bagefter var fyldt med dårlig samvittighed over for Karsten.

Da det halve år var gået, besluttede min veninde sig for at blive et halvt år til. Men selv om jeg også var fristet til at fortsætte eventyret, følte jeg ikke, at jeg kunne tillade mig at skuffe Karsten, der længselsfuldt ventede på mig derhjemme. Jeg græd dog hele vejen hjem i flyvemaskinen, og jeg følte mig dybt splittet. For allerhelst ville jeg jo helst være blevet.

Da jeg landede i lufthavnen, ventede Karsten på mig i forreste række i ankomsthallen med kys og blomster. Jeg var ikke helt overbevist, om jeg virkeligt elskede ham eller bare rigtigt godt kunne lide ham, men det var under alle omstændigheder dejligt at se ham igen.

Kort tid efter flyttede vi sammen i den lejlighed, han i mellemtiden havde fundet til os. Allerede året efter, blev jeg gravid med Maya.

Selv om jeg var glad for Karsten og for den lille familie, vi havde skabt, så følte jeg mig alligevel lidt snydt. Især når hverdagen var grå og trist, dagdrømte jeg ofte om, hvad jeg kunne have oplevet, hvis jeg var blevet i Australien – måske var jeg som min veninde endt med at blive der?  For hun skrev nu breve til mig om den eksotiske tilværelse, hun førte dernede.

Ind imellem blev jeg rasende på Karsten, som jeg lidt klandrede for at have franarret mig min ungdom. Og da Maya var fem år havde han fået nok af alle mine bebrejdelser! Men da han gav mig min „frihed“ tilbage, var jeg for længst blevet indhentet af voksenlivets forpligtigelser – og friheden til eventyrlige rejser på den anden side af jorden, var noget, der hørte fortiden til.

I dag kan jeg dog se, at det ikke var Karsten, der havde begrænset min frihed – men mig, der havde ladet mig presse af hans stormende forelskelse. Det havde været mit valg at rejse hjem til ham, selv om jeg helst ville være blevet i Australien – og mit valg at overlade styringen af mit liv til ham.

Mit råd til Maya i dag er derfor, at hun skal nyde sin ungdom! Hun skal feste, rejse, flirte og danse lige så tosset hun vil - og ikke lade sig presse ind i et fast forhold, før hun føler sig klar til det! Hun skal ikke som mig falde for fristelsen til at lade sig blive båret rundt på hænder og fødder af en glødende forelsket fyr – og siden lade ham tage skraldet for, at det liv han gav én, alligevel ikke levede op til de forventninger, man havde til det!
Læs også: Min far nægter at modtage hjælp

Gå til Bodils brevkasse

Foto: Polfoto
Publiceret: 19-05-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg ville ikke vælge side
Min egen fortælling: Skybruddet bragte os sammen
Jeg fandt mit livs kærlighed på nettet
Min veninde skjulte sit helvede for mig
Alle blev så trætte af hende
Gensynet blev en stor fiasko
Jeg fik langt om længe lært at sige fra
Min egen fortælling: Mit job styrede mit liv
Min egen fortælling: Lars gav mig livsglæden tilbage
Min veninde udnyttede mig

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her