Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg er lykkelig for, at jeg tog springet

Min egen fortælling
Mit liv ændrede sig, den dag jeg ramlede ind i en gammel veninde. Vi havde ikke set hinanden i flere år  og besluttede os derfor for at drikke en kop kaffe sammen. Jeg havde alligevel ikke andet at lave. Jeg var pensioneret skolelærer, fraskilt og brugte det meste af min tid på at kede mig og se fjernsyn.

Jane havde dog ikke så meget tid, fortalte hun mig på vej hen til caféen. Hun skulle nemlig snart være på det plejehjem, hvor hun fungerede som besøgsven. Hun smilte, mens hun fortalte mig om det.

– Nej, det er ikke spor deprimerende, svarede hun, da jeg spurgte hende. – Det er da skønt at glæde andre. Du får så meget igen. Inden vi skiltes, gav hun mig sit telefonnummer. – Ring, hvis du har lyst til at komme med en dag. Der er altid brug for ildsjæle.
Annonce


Om aftenen tændte jeg som sædvanligt fjernsynet. Det meste af det, jeg så, bed jeg ikke mærke i, men et indslag kørte i mit hoved længe efter, at jeg var gået i seng. Det handlede om ensomme  indvandrerkvinder, der havde svært ved at falde til i Danmark.

I det følgende stykket tid tænkte jeg meget over mit liv. Mine dage gik jo med ingenting. Jeg spildte min tid. Kunne jeg ikke finde på noget bedre at bruge den på? Jeg besluttede mig for at ringe til Jane. Jeg fortalte hende om indslaget i nyhederne, og gennem Jane fik jeg kontakt til den forening, der organiserede besøg hos disse kvinder.

Vi blev enige om, at jeg skulle begynde med Öslem, som havde boet i Danmark i et år, og som havde svært ved at klare sig i det daglige. Da jeg ugen efter stod ude foran hendes dør, havde jeg allermest lyst til at vende om, men jeg hankede op i mig selv.

Öslem var først meget fåmælt. Hun virkede skeptisk og fortalte mig senere, at hun havde haft svært ved at tro på, at jeg af egen fri vilje havde lyst til at hjælpe hende. Min lyst til at komme igen var derfor ikke
overvældende, da jeg skulle besøge hende ugen efter.

Denne gang havde hun dog kaffe parat, som vi drak i stilhed. Senere på eftermiddagen fortalte hun mig på halvt engelsk, halvt dansk, at hun var kommet hertil, fordi hun var blevet gift med en dansk mand. Hun savnede sit hjemland og følte sig ofte ensom, da hendes mand rejse meget. Hun tøede mere og mere op de efterfølgende gange, og vi endte med at grine og pjatte, når vi var ude og handle sammen.

Jeg havde hørt om svømning for kvinder, og jeg foreslog forsigtigt, om det ikke kunne være noget for  hende. – På den måde møder du også andre mennesker, sagde jeg og kom til at tænke på, hvor lang tid siden det var, jeg selv havde været i svømmehallen eller bare havde mødt nye mennesker.

Öslem rystede på hovedet, men måneden efter skete miraklet. – Jeg gør det, hvis du tager med, sagde hun. Jeg indvilligede. Og det var fantastisk for os begge to. Jeg begyndte at besøge Öslem to gange om ugen. Den ene dag klarede vi alt det praktiske med indkøb og posthus, og den anden dag tog vi ud for at svømme. Det var skønt! Og jeg kunne mærke, hvordan vi kom til at holde mere og mere af hinanden. 
 
Der var noget gåpåmod i Öslem, som jeg misundte hende, men da hun prikkede til mig og sagde, at jeg burde blive blive dansklærer for andre invandrerkvinder, slog jeg det hen. Det var jeg da slet ikke dygtig nok til! Men Öslem gav ikke op, og det endte med, at jeg blev ansat som indvandrerlærer via den forening, der i sin tid havde sat mig i forbindelse med Öslem.

Og det var sjovt. Jeg morede mig i hver eneste time og hyggede mig med kvinderne, som ofte fortalte mig, hvor meget de glædede sig til min undervisning. Jeg var i bedre humør, end jeg længe havde været, og jeg havde mere energi end nogensinde før. Da undervisningsforløbet sluttede, kunne jeg kun give Jane ret: Jeg havde fået lige så meget eller endnu mere igen.

Jeg ser stadig Öslem. Hun arbejder i en børnehave og har ikke længere brug for min hjælp. I dag mødes vi for at drikke kaffe og tale om vores liv. Jeg hjalp Öslem med at komme i gang med sit nye liv
– men hun hjalp så sandelig også mig!
Foto: Bulls
Publiceret: 18-01-2011
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Hans ekskone løj om mig
Min veninde sygeliggjorde min søn
Jeg følte mig fremmed blandt mine nye naboer
Min egen fortælling: Min datter skabte splid imellem os
Jeg ville ikke vælge side
Min svigerfar flirtede med mig
Jeg var ensom i mit ægteskab
Min veninde flirtede med min kæreste
Jeg følte mig presset til venskab
Hans venner frøs mig ud

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri