Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg fik langt om længe lært at sige fra

Min egen fortælling
Hvorfor var det egentlig altid mig, der skulle bruge min aften på at blive belemret med mine veninders problemer? Og var det måske i virkeligheden derfor, jeg hele tiden gik rundt og var så trist og ked af det? Fordi jeg brugte alt mit krudt og energi på andre?

I en periode begyndte jeg at føle mig tappet for kræfter, og jeg blev pludselig ret så smådeprimeret. Jeg forstod det ikke helt. Jeg havde jo et godt job og gode venner, men alligevel var det hele blevet så gråt.

 

En aften ringede min ældste veninde glad og fortalte, at hun og hendes mand og deres tre børn tog på en dyr rejse til Egypten, for nu kunne de ikke klare mere „regn og rusk“ herhjemme. Efter den samtale sad jeg længe og så på telefonrøret.

 

Det hører med til historien, at netop den veninde plejer at ringe til mig og underholde mig med, hvor få penge de har i deres familie. Jeg prøvede altid at komme med gode råd, men lige meget hjalp det på humøret. De manglede altid penge, og det beklagede hun sig altid over. Nu havde de altså købt en rejse til over 20.000 kr.

Annonce

 

Senere ringede en anden veninde. Hun havde i månedsvis været dødtræt af sin chef og sine kolleger, hvilket jeg havde hørt meget om. Når jeg foreslog, at hun måske kunne søge et andet job, havde hun altid mange undskyldninger for ikke at gøre det.

 

Jeg prøvede, som jeg altid gjorde, når jeg talte med hende, at appellere til hendes fornuft og sige, at med hendes evner og uddannelse kunne det vel ikke være så svært at finde noget andet? Men nej, det hele var håbløst – sådan som det altid var, når hun ringede til mig.

 

Jeg var fuldstændig flad oven på den samtale, men også irriteret. For hvorfor var det egentlig altid mig, der skulle bruge min aften på at blive belemret med mine veninders og families problemer? Og var det måske i virkeligheden derfor, jeg hele tiden gik rundt og var så trist og ked af det? Fordi jeg brugte alt mit krudt og energi på andre?

 

En dag på biblioteket så jeg et opslag om et gospelkor. Jeg har altid elsket at synge, men aldrig rigtig gjort noget ved det. Men nu ringede jeg til korlederen med det samme og meldte mig ind. Det var vidunderligt at synge! Jeg blev så glad, mens jeg stod der sammen med 30 andre mennesker og sang af hjertet.

 

De aftener, hvor jeg havde været til kor, fik jeg et enormt overskud. Jeg fik gjort noget ved stakken af fotos, som længe havde ligget hulter til bulter i en skuffe. Jeg fik malet mit køkken og ryddet op i skabene og sorteret og smidt ud. Jeg fik endda lyst til at ringe til en gammel veninde, som jeg havde mistet kontakten med. Hun blev enormt glad.

 

Da jeg nogle uger efter blev ringet op af min veninde, hende med rejsen til Egypten, og hun igen sad og jamrede over, at de ingen penge havde, sagde jeg ikke, som jeg plejer, at det var vel nok synd. I stedet spurgte jeg, om det ikke havde været en dejlig tur til Egypten? – Joh, det var det vel, lød det tøvende. Et par dage efter ringede den anden veninde for at fortælle mig om, hvor rædselsfuldt hun havde haft det på sit arbejde. Da jeg havde hørt lidt på det, sagde jeg til hende, om vi kunne tale videre på et andet tidspunkt, for der var noget i fjernsynet, jeg gerne ville se.

 

Bagefter kunne jeg pludselig mærke, hvor meget det hjalp på mit humør, når jeg sådan sagde stop for beklagelserne over for mine venner. Det gik også op for mig, at jeg tidligere havde følt mig frygtelig betydningsfuld, fordi alle i mine omgivelser havde brugt mig til at „løse“ deres problemer. Men jeg blev jo samtidig udmattet af det, for selv om jeg altid var forstående og stod til rådighed, var der jo ingen af dem, der gjorde noget ved deres liv.

 

De spurgte heller aldrig, hvordan jeg havde det. De tog for givet, at jeg kunne bære rundt på alting. Og det havde jeg jo gjort. Men nu begyndte jeg altså at sige fra. Min ældste veninde kunne jeg heldigvis tale godt med om problemet, men den veninde, der var træt af sit arbejde, blev vred over, at jeg ikke ville lægge øre til hendes problemer.

 

Mit liv går da både op og ned, men det er i hvert fald ikke så gråt længere, og i dag har jeg en klar fornemmelse af, at der ikke kommer nogen udefra og løser mit liv for mig. Jeg skal selv finde ud af tingene. Og det skal mine venner og familie altså også

Publiceret: 01-10-2012
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min veninde udnyttede mig
Hvad var der sket i min farfars kælder?
Min egen fortælling: Min kæreste ville styre mit liv
Katastrofeferien reddede vores forhold
Jeg konkurrerer med min svigerinde
Alle blev så trætte af hende
Kunne vi tillade os at takke nej til deres venskab?
Min egen fortælling: Lars gav mig livsglæden tilbage
Min veninde udnyttede mig
Han ville styre mit liv

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri