Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg gik fra min familie

Min egen fortælling
Som barn blev jeg opdraget til at være den pæne pige. Hende den stille og pligtopfyldende pige, der lavede sine lektier og ikke stillede kritiske spørgsmål. Hende, der hjalp til derhjemme, og altid gjorde, hvad der blev sagt. Da jeg var 17, mødte jeg Svend.

Vi blev hurtigt gift, flyttede sammen og drømte om et pænt hus ude i forstæderne. Derfor knoklede vi begge to for at spare op til et. Samtidig med at jeg passede mit job som kontorassistent, så tog Svend det somen selvfølge, at det var mig, der  stod for alt det praktiske derhjemme. Det gjorde jeg også
selv, for det havde jeg jo lært hjemmefra.

Kort tid efter, at vi endelig kunne købe vores drømmehus, kom vores elskede datter, Lotte, til verden. Alligevel følte jeg mig ikke rigtigt glad. Jeg kunne ikke definere, hvad det var, jeg var trist over. Svend og jeg skændtes jo aldrig – vi havde styr på vores økonomi – og nu havde vi oven i købet fået en dejlig lille pige. Hvorfor var jeg så så ked af det?
Annonce

 
Lotte var fem år, da jeg en dag til en reception i forbindelse med mit arbejde mødte Erik. Imens jeg pænt stod og konverserede, lagde jeg mærke til ham i det modsatte hjørne. Alle omkring ham lo, imens han gestikulerede med hænderne og underholdt dem. Der gik ikke længe, før jeg selv fik anledning til at hilse på ham og forstod, hvorfor de andre før havde moret sig så godt. Erik var nemlig på en gang utrolig humoristisk og meget karismatisk.

Da han spurgte, om ikke vi skulle gå ud og spise middag sammen, rødmede jeg. At jeg var gift, kunne
han dog ikke se problemet i – for det kunne jeg jo bare holde op med at være, som han kækt sagde. Da han havde fået mig overtalt, sneg vi os ubemærket væk fra receptionen. Jeg var dog dybt chokeret over mig selv. Sådan noget havde jeg aldrig gjort før.

De næste par måneder var som en vanvittig lykkerus. Eriks og mine hemmelige møder var  så intense, at jeg aldrig havde oplevet noget lignende. Sammen med Erik var jeg ikke den pæne pige. Jeg følte mig for første gang fri til at være mig selv. Selvom jeg altid havde holdt af Svend, så havde jeg aldrig
oplevet sådan en lidenskab med ham.

Langsomt gik det op for mig, at vores ægteskab for mig havde været en flugt for at slippe hjemmefra. I virkeligheden havde det bare været som at flygte fra det ene fængsel til det andet. Samtidig vidste jeg, at det ville blive min datter, som kom til at betale prisen for min frihed, hvis jeg lod mig skille. Derfor  forsøgte jeg gentagne gange at gøre det forbi med Erik. Men det kunne jeg ikke, for jeg følte mig kun levende, når jeg var sammen med ham.

Da jeg fortalte Svend, at jeg havde mødt en anden, blev han naturligvis skuffet og rasende. Hvis jeg ville skilles, kunne jeg bare flytte – men Lotte blev hos ham, sagde han. I de næste par måneder boede jeg hos Erik – og det var på én gang den mest fantastiske, menogså mest smertefulde periode  i mit liv. Jeg var så forelsket i Erik, men jeg savnede samtidig min datter desperat. I de par timer ad gangen, som Svend gav mig lov til at se hende, tryglede hun mig hver gang om at flytte hjem til hende og hendes far
igen.

Jeg var ved at blive ædt op af dårlig samvittighed. Hvad var jeg for en mor, der valgte at være sammen med en mand frem for min egen datter? Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere og gjorde det  definitivt forbi med Erik – selvom det føltes som at skære mit eget hjerte ud.

Jeg flyttede hjem igen, og i det næste halve år genoptog Svend og jeg vores ægteskab. Vi talte aldrig om, hvad der varsket. Jeg tog på arbejde, hvor jeg som sædvanlig var flittig og pligtopfyldende, og når jeg kom hjem, tog jeg mig af alt det praktiske. Jeg følte mig som en levende død – på bunden af et dybt, sort hul.

Efter et halvt år blev jeg nødt til at indse, at jeg ikke kunne fortsætte med at leve på den måde. Lotte valgte til min store sorg at blive boende hos Svend. Hun var rasende på mig og ville i det første lange
stykke tid slet ikke tale med mig.

Da jeg flyttede for mig selv, var jeg langtfra lykkelig. For selvom jeg var lettet over at være sluppet ud af mit ægteskab, følte jeg mig samtidig som verdens dårligste mor. Ikke mindst da jeg genoptog kontakten med Erik, som Lotte afskyede, og som både hun og Svend mente bar skylden for, at jeg var flyttet fra dem.

Men selvom mit valg indebar meget smerte, var det også først nu, jeg kunne begynde at få øje på mig selv i spejlet og se, hvad der gemte sig derinde bag min pæne facade. For først da jeg valgte mig selv, begyndte jeg at opdage, hvem jeg egentlig var. Det betød ikke kun, at jeg nu tillod mig at græde alt det, jeg havde lyst til, men også, at jeg blev mere målrettet på mit arbejde. Jeg sad ikke længere og ventede på mine lederes anerkendelse, men søgte selv en lederstilling – som jeg rent faktisk endte med at få.

Det allerbedste var dog, at jeg efterhåndenfik et helt andet forhold til min  datter. Nu, da jeg ikke længere
var den halvtriste mor, der gik rundt og skjulte mine tårer i forklædet, var det, som om hun også fik et helt nyt syn på mig.

Når hun kom på weekend, tog vi hul på nogle lange og meget fortrolige samtaler, og nu da jeg havde lært at stå ved mig selv og ærligt vise mine følelser, kunne jeg endelig lære og opmuntre hende til at gøre det samme. Vi fik et meget nært forhold til hinanden, og da hun var 10 år, insisterede hun på at
flytte hjem til mig.

I dag, hvor hun er blevet voksen, har hun for længst tilgivet mig, at jeg rejste fra hende dengang. Hun holder også meget af Erik, som jeg siden er blevet gift med og er lige så glad for i dag. Men når jeg møder Svend, hilser han stadig ikke på hverken mig eller Erik. Han er bitter og overbevist om, at havde jeg ikke mødt Erik dengang, så havde vi stadig været gift og boet i vores hus. Tanken om, at han har ret, får det faktisk til at løbe mig koldt ned ad ryggen. For måske ville jeg så stadig leve i en forestilling om, at
min eksistensberettigelse var at ehage alle andre end mig selv.

Endnu værre er tanken om, at jeg måske ville være endt med at lære min datter det samme! Det er så heldigvis ikke blevet tilfældet. For i dag er min datter en stærk og selvstændig pige, der udmærket ved, hvad hun vil.
Foto: Bulls
Publiceret: 07-01-2011
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Jeg er færdig med at skamme mig
Min egen fortælling: Lars gav mig livsglæden tilbage
Min egen fortælling: Min svoger var en tyran
Min svigerfar flirtede med mig
Ulykken åbnede mine øjne
Jeg stak af fra min familie
Han tog på bryllupsrejse med en anden
Campister endte som kriseterapeuter
Min svigermor blandede sig i alt
Min egen fortælling: Min stedmor brugte løs af min fars arv

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri