Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg gik tilbage til en fuser

Min egen fortælling
Det havde været svært for mig at gå fra Klaus, og det havde taget mig meget lang tid at komme mig over ham. Nu opsøgte han mig igen og påstod, at han havde fået styr på sit liv og ikke kunne leve uden mig. Turde jeg tro på det?

Klaus og jeg mødte hinanden for fem år siden. Vi var begge fraskilte på det tidspunkt. Det var kærlighed ved første blik imellem os. Men der gik kun kort tid, før problemerne begyndte at melde sig. Bl.a. var der det med børnene. Klaus’ to teenagepiger virkede forsømte og rodløse på mig, mens Klaus syntes, at mine børn var frygteligt forkælede og overbeskyttede. Det diskuterede vi meget.

 

Et andet tilbagevendende diskussionsemne var Klaus’ arbejde, der tog næsten al hans vågne tid. Han var altid to-tre timer for sent på den til en aftale, fordi hans arbejde havde opholdt ham. Andre gange glemte han simpelthen, at vi havde en aftale.

 

Det gjorde mig så ked af det og frustreret, at jeg ikke kunne regne med, at han holdt vores aftaler. Når han endelig kom, var han meget omsorgsfuld, og jeg følte mig set og elsket. Men når han tog af sted igen, kunne vi ikke lave en ny aftale.

Annonce

 

Jeg havde altid en dyb usikkerhed indvendig, når han gik, fordi han ikke ville binde sig til noget ude i fremtiden. Selv ikke, hvis det drejede sig om at lave en aftale om at ses ugen efter. I det hele taget var fremtiden et tabubelagt emne – hvis jeg kom til at nævne noget om, at vi måske kunne flytte sammen en dag, så blev Klaus fjern i blikket og tog hurtigst muligt af sted.

 

Jeg var ved at blive vanvittig. Når vi var sammen, var jeg aldrig i tvivl om, at han elskede mig, og at jeg elskede ham. Men fordi jeg ikke kunne regne med noget, var jeg konstant urolig og angst. Jeg gjorde det forbi med Klaus mange gange. Men hver gang han mærkede, at nu var jeg ved at glide fra ham, belejrede han mig. Kom med blomster og søde forsikringer. Og jeg hoppede på den hver gang.

 

Men omsider fik jeg nok og gjorde det forbi en gang for alle. De næste to år brugte jeg mine kræfter på at finde mig selv igen. Jeg besluttede mig for, at jeg i hvert fald ikke ville storme ud og finde en ny mand. Jeg havde mere brug for at lære at være alene med mig selv og få en god tilværelse end at rende i hælene på en mand, jeg aldrig kunne regne med.

 

Jeg faldt til ro indvendig. Jeg havde ikke mere en fornemmelse af ikke at blive set eller hørt, for ham, der skulle have set og hørt mig, var der ikke længere til at svigte mine forhåbninger. Indimellem savnede jeg nærheden med og omsorgen fra en mand, men der var så meget andet vigtigt i mit liv, først og fremmest børnene. Desuden fik jeg efterhånden samlet så mange kræfter og tro på mig selv, at jeg søgte et nyt arbejde, hvor jeg virkelig blev udfordret fagligt og menneskeligt.

 

Da Klaus en dag pludselig opsøgte mig, blev jeg alligevel smigret og glad. Der var sket meget i hans liv, fortalte han. Han havde fundet sig selv, og nu ville han både giftes og bo sammen med mig. Der var ingen grænser for, hvor godt det alt sammen ville blive.

 

Jeg var skeptisk i starten, men da jeg stadig holdt af ham, indvilligede jeg til sidst i, at vi skulle prøve en gang til. Der gik nøjagtig to uger, så var alt ved det gamle. Klaus var sød, når vi var sammen, men han begyndte igen at glemme mig og vores aftaler. Mine følelser af ikke at blive set og hørt tordnede frem med fuld styrke.

 

Vi prøvede at tale om det, og Klaus var tilsyneladende lydhør, men han gjorde ikke noget ved det. Det påvirkede mig så meget, at jeg igen fik det dårligt og begyndte at vrisse af mine børn, hvilket jeg ellers ikke havde gjort længe. Det gik også ud over mit arbejde. Jeg blev ukoncentreret og bange for at træffe beslutninger.

 

Jeg var målløs over mig selv! Jeg havde jo klaret mig fint alene i to år, været stærk og selvhjulpen, nu var jeg som forvandlet. Klynkende og usikker. Det er simpelthen løgn, tænkte jeg, men det var det desværre ikke.

 

Jeg fik gjort det forbi med Klaus hurtigst muligt. Jeg synes bestemt ikke, det var let, for jeg havde jo følelser for ham. Men de to år alene havde heldigvis lært mig, hvor stærk jeg egentlig er, og derfor vidste jeg, at jeg sagtens kunne klare mig og ikke havde brug for en upålidelig mand i mit liv.

 

I dag bor jeg alene. Jeg vil da gerne møde en sød mand på et tidspunkt, men indtil da kan jeg sagtens have et rigtig godt liv alligevel.

Publiceret: 21-12-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg har bare ikke lyst til at få børn!
Han tog på bryllupsrejse med en anden
Alt var sort, da jeg vågnede næste dag
Jeg fik langt om længe lært at sige fra
Vennernes børn kendte ikke til grænser
Min svigermor blandede sig i alt
Min fars arv skabte splid i famlien
Min egen fortælling: Min datter skabte splid imellem os
Jeg brød mig ikke om min venindes nye kæreste
Min kollega brugte ufine metoder

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri