Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg har bare ikke lyst til at få børn!

Min egen fortælling
Jeg elsker min kæreste. Jeg elsker mit job, og jeg er i det hele taget lykkelig for mit liv. Det er der bare ingen der tror på, for hvordan kan jeg påstå, at jeg er lykkelig, når jeg ikke har nogen børn?

– Nu vil jeg gerne snart være mormor! Sagt med et skævt smil af min mor, da jeg var i starten af 20’erne. Det rystede mig ærlig talt lidt, for min mor og far er ellers ret frisindede og mener, at folk skal have lov til at leve deres liv, som de har lyst til.

 

Senere blev det til lange historier om bekendtes børn, der havde fået børn, og hvor skønt, disse bekendte syntes, det var at være bedsteforældre. Jeg kan rigtig godt lide børn. Men jeg har aldrig selv haft lyst til at få nogen. Da jeg var barn, havde jeg altid lyst til at være faderen i familien, når vi legede far, mor og børn. Ham, der tjente pengene og bestemte.

 

Senere fik jeg kærester, men jeg havde stadig ikke lyst til familie og børn. Jeg tog i stedet en uddannelse og rejste rundt i verden med mit job. Nogle år var jeg på Grønland, og jeg har været udstationeret i Sydamerika mange gange for det firma, hvor jeg er ansat. Det liv passer bare ikke sammen med små børn.

Annonce

 

 Heldigvis har jeg en storebror, der har ønsket og formået at gøre min mor til bedstemor! I den periode hvor min bror og svigerinde fik deres tre børn, forsvandt presset lidt fra mine skuldre. Min mor gik op i rollen som farmor med liv og sjæl. Det er også nogle pragtfulde unger, og jeg nyder at være sammen med dem. Det samme med mine venners børn. Men igen – jeg har ikke selv lyst til at få børn.

 

Min mor forstod ikke min frivillige barnløshed. I mange år troede hun, jeg ikke fik børn, fordi jeg ikke levede fast sammen med en mand. I en periode troede hun vist også, at jeg var lesbisk. Hun sagde det aldrig lige ud, men af alle de skjulte blikke og sukke har jeg kunnet forstå, at det bekymrede hende meget.

 

I de sidste syv år har jeg dannet par med Niels – min søde mand og bedste ven. Men der kommer stadig ingen børn. Vi kan nemlig begge to lide den frihed, vi har, når vi ikke har børn. Men det giver mange negative reaktioner fra omgivelserne. Nogle veninder udbreder sig om deres børn, og hvis jeg så siger et eller andet om det, siger de gerne. – Du har jo ikke nogen børn selv. Underforstået, at så må jeg altså heller ikke have en mening om børn, og hvordan man opdrager dem.

 

Der er også nogle, der ind i mellem belærer mig om, at man er egoistisk, når man ikke får børn. Eller at børn er livets salt. Som sagt, jeg kan godt lide børn og kan lide at være sammen med dem. Jeg har bare ikke lyst til selv at få nogen.

 

Det gør ondt, når folk lukker den slags ud. Jeg går jo heller ikke rundt og bebrejder dem, at de gerne vil have børn. Jeg giver heller ikke ondt af mig, når folk bruger en masse af samfundets og dermed mine penge på at komme i fertilitetsbehandling for at få deres egne børn, selv om der er masser af børn i verden i forvejen.

 

Mest ondt har det gjort, når jeg kunne mærke på min mor, at hun halvvejs bebrejdede mig, at jeg ikke ville have børn. – Du må jo passe på, at du ikke bliver ensom, når du bliver gammel! sagde hun en aften. Så fik jeg nok og svarede, at der var større sandsynlighed for, at hun ville blive ensom, når hun blev gammel, hvis hun ikke snart holdt op med at plage mig.

 

Det var hårdt sagt, og jeg fortrød det halvvejs. Men det var svært for mig at blive ved med at acceptere hendes holdning, når hun åbenbart ikke kunne respektere min.

 

I dag nævner min mor aldrig mere børn og mig i samme sætning. Hun siger endda ind i mellem, at hun faktisk misunder mig min frihed. Så fra at have være sådan en halvstakkel, som hun nærmest ynkede lidt, er hun omsider nået frem til, at min måde at leve på måske er den bedste måde for mig.

Publiceret: 16-07-2012
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Mine forældre opførte sig som forkælede børn
Min egen fortælling: Hans ekskone løj om mig
Min svigerfar flirtede med mig
Han skal ikke bestemme over min datter
Min egen fortælling: Min stedsøn provokerede mig
Gensynet blev en stor fiasko
Kender du det: Ydmyget af dine veninder?
Jeg svigtede min veninde
Jeg var ved at ødelægge mine børn
Min veninde kunne ikke rumme min lykke

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her