Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg har fået min glade datter tilbage

Min egen fortælling
Linda havde altid været en livsglad pige, men nu var hun blevet stille og indesluttet. Først da jeg lagde et gevaldigt pres på hende, fandt jeg ud af, hvorfor hun havde det så forfærdeligt.

Der er ikke noget, der kan få glæden til at boble i mig, som når jeg ser min datters glade ansigt, når hun drøner rundt og griner med sine veninder. For sådan var det ikke for to år siden.

 

Overgangen har sikkert været meget mere glidende, end jeg husker, men på et tidspunkt gik det op for mig, at Linda ikke havde det godt. Jeg fik indtryk af, at hun prøvede at skjule noget for mig, og det gjorde mig både bekymret og ked af det. Jeg havde jo altid ment, at jeg havde et perfekt forhold til min datter, men jeg følte pludselig, vi gled fra hinanden.

 

Linda var ellers en livsglad pige, men efterhånden blev hun så stille og indesluttet. Hun virkede ikke ubekymret, som en 10-årig pige skal være. Både min mand og jeg prøvede flere gange at tale med Linda om, hvad der var i vejen, men hun krøb udenom.

Annonce

 

Det var ikke noget særligt, svarede hun altid. Det var først den dag, jeg for alvor lagde pres på min datter, at Linda endelig fortalte mig, at hun havde det elendigt henne i skolen. I første omgang havde jeg svært ved helt at tro hende.

 

Jeg regnede jo med, at min datter klarede sig perfekt. Vi havde aldrig hørt andet. Og nu fortalte hun mig pludselig, at en gruppe fra hendes klasse på det nærmeste tyranniserede hverdagen for hende. Hun måtte ofte gemme sig på toilettet for at få fred, hun havde fået taget sin taske og fundet den vendt på hovedet, og de andre havde skrevet nedværdigende sætninger på tavlen i klasseværelset om hende.

 

Linda fortalte, at der også var et par andre i klassen, som blev mobbet af den lille gruppe. Det var så ondskabsfuldt, så jeg havde svært ved at forholde mig fornuftigt til det. Jeg var fast besluttet på at gøre noget ved situationen, også selvom Linda tiggede mig om at lade være. Hendes frygt for, at det hele blot skulle blive endnu værre, ville jeg ikke acceptere. Der skulle gøres noget nu!

 

Den næste store overraskelse fik jeg, da jeg kontaktede Lindas klasselærer. Hun kendte godt til problemerne, fortalte hun, men hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre ved dem. Jeg skal ærligt indrømme, at det gjorde mig rasende.

 

Vi involverede ikke Linda i vores bekymringer, men både min mand og jeg greb enhver chance til at få talt med de andre forældre i klassen om problemerne. Nogle kendte dem godt, andre mente vist, at vi overdrev lidt, og andre igen havde slet ingen anelse om, hvor grelt det stod til i klassen.

 

Men heldigvis var der andre end os, der mente, at problemerne ikke kunne ties ihjel, og sammen med dem fik vi arrangeret et ekstra forældremøde i klassen. Jeg vil ikke påstå, at jeg havde det særlig godt den aften, da vi skulle fremlægge vores meninger over for de fremmødte forældre, og reaktionerne var da også så blandede, som jeg inderst inde havde forventet.

 

Der kom en del knubbede ord fra de forældrepar, som følte, at vi prøvede på at hænge deres børn ud. Også selv om vi gentog, at vi bestemt ikke havde intentioner om at stemple nogen, men at det måske var vores opfattelse, at der skete noget i klassen, som ikke alle forældre var klar over.

 

Det blev en lang og til tider højrøstet debat, men da vi kørte hjem om aftenen, følte jeg alligevel, at vi havde gjort det rigtige. Min mand og jeg var enige om, at hvis ikke vi kunne løse problemerne ad mindelighedens vej, så ville vi finde en anden skole til vores datter.

 

Det blev heldigvis aldrig nødvendigt, for mødet på skolen fik en meget bedre udgang, end jeg havde drømt om. Forældrene er selvfølgelig gået hjem hver især og har drøftet sagen igennem med deres børn, og der er uden tvivl kommet nogle sandheder frem, som hidtil havde været velbevarede. Og resultatet kan jeg jo både se og føle på vores egen datter.

 

Lidt egoistisk må jeg vel indrømme, at det er det vigtigste for mig, men det er da også glædeligt, at resten af klassen er blevet mere harmonisk, og at forældrene har været indstillede på at komme de ondsindede mobberier til livs. Jeg gik ellers længe og tvivlede på, om det ville få dårlige konsekvenser for Linda, og om der ville blive set skævt til os af de øvrige forældre, men tiden har vist det stik modsatte.

 

Vi har fået mange positive tilkendegivelser på, at det var godt, problemerne kom frem i lyset, både fra Lindas lærer og fra mange af forældrene, og min datters glade latter er bevis nok for mig: Vi traf en rigtig beslutning, da vi greb ind. 

Tekst: Vibeke
Publiceret: 05-03-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg har bare ikke lyst til at få børn!
Han tog på bryllupsrejse med en anden
Alt var sort, da jeg vågnede næste dag
Jeg fik langt om længe lært at sige fra
Vennernes børn kendte ikke til grænser
Min svigermor blandede sig i alt
Min fars arv skabte splid i famlien
Min egen fortælling: Min datter skabte splid imellem os
Jeg brød mig ikke om min venindes nye kæreste
Min kollega brugte ufine metoder

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri