Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg havde jo aldrig glemt ham

Min egen fortælling
Da jeg var knap 18 år, var jeg i Frankrig for at plukke vindruer. Jeg fik straks øje på Sebastian, en meget charmerende fransk fyr. Men jeg tænkte: – Jeg er bare sådan en lille, tyk pige fra Danmark, jeg har ikke en chance hos en fyr som ham!

Alligevel må Sebastian have haft et godt øje til mig, for til afskedsfesten for os vindrueplukkere dansede vi hele natten. Til sidst spurgte han, om jeg ikke havde lyst til at tage med ham hjem til hans forældre i Sydfrankrig i nogle uger i stedet for at tage hjem til Danmark.

Jeg er på ingen måde den spontane type. Tværtimod har jeg altid følt mig mest tryg, når tingene lå i faste rammer, og der ikke var de store muligheder for at blive overrumplet. Men for en gangs skyld var jeg spontan og sagde ja! Sebastian og jeg var meget forelskede i hinanden, og Sebastians forældre var søde ved mig. Jeg endte med at blive der i flere måneder. Men slangen i paradiset var, når hans veninder ringede, og han sagde: – Nej, jeg kan ikke se dig nu, „hun“ er her stadig!
Annonce


Selv om jeg ikke havde lyst, var jeg til sidst nødt til at rejse hjem, fordi jeg havde fået en lejlighed og jo  også skulle i gang med en uddannelse. Sebastian og jeg var sikre på, at vi snart skulle ses igen. Vi holdt forbindelse med hinanden meget længe. Vi skrev breve og ringede til hinanden. Men gradvist ebbede det ud. Selv om jeg var ked af det, var jeg på en måde også lettet. Det var så abstrakt og besværligt at have en kæreste, der boede helt i Frankrig.

I de næste 25 år var jeg både gift, fik et barn og havde – da jeg blev skilt – et par længerevarende
kæresteforhold. Selv om jeg virkelig elskede både min eksmand og senere mine kærester, så var det altid Sebastian, jeg tænkte på, når et forhold gik i stykker.

Hvad mon han lavede nu? Var han blevet gift? Havde han fået børn? Hvordan mon han så ud? For fire år siden fandt jeg Sebastian på internettet. Fuldstændig i strid med mine sædvanlige forbehold og min angst for at blive vraget skrev jeg et brev til ham. Jeg var varsom og skrev, at jeg ikke ønskede at bryde ind i noget, men jeg ville alligevel fortælle ham, at jeg aldrig havde glemt ham. Jeg hørte ikke fra ham.

Det var hårdt for mig, for det var sandt, at jeg aldrig havde kunnet glemme ham. Og han havde det tilsyneladendeikke på samme måde  med mig. Stor var min overraskelse derfor, da der pludselig her
sidste sommer lå en mail fra Sebastian i min indboks! Han takkede for mit brev og fortalte, at han havde levet i et meget ulykkeligt ægteskab, da jeg havde skrevet til ham. Derfor magtede han ikke at forholde
sig til mig. Men nu var han blevet skilt.

Han vidste jo ikke, hvordan mit liv var. Om jeg havde en kæreste eller en mand, men jeg skulle vide, at han heller aldrig nogensinde havde glemt mig. Inden der var gået to dage, glødede korrespondancen imellem os! Vi skrev om alt. Om liv, om død. Om politik, om børn, om forhold. Vi skrev om følelser. Vi skrev om håb og drømme. Hurtigt blev tonen meget fortrolig, og på et tidspunkt skrev Sebastian: – Jeg elsker dig!

Først blev jeg forskrækket og tænkte: –Jamen, han kender mig jo ikke! Men inderst inde havde jeg det på samme måde med ham. Alligevel vægrede jeg mig, da han inviterede mig til Frankrig. Det passede slet ikke med min natur sådan hovedkulds at forelske mig. Men en god veninde sagde: – Hvis det føles rigtigt, så tag af sted!

Det gjorde jeg så. Jeg havde ondt i maven af angst for, hvordan det ville spænde af. En ting er at skrive glødende kærlighedsbreve til hinanden på mailen, noget andet at forholde sig til virkeligheden. Men det blev en fantastisk oplevelse. Sebastian græd, da han hentede mig i lufthavnen. Jeg overgav mig totalt.

Det var som at genfinde den bedste tid i mit liv, men alligevel på en mere ægte og mere dybfølt måde.
I dag har Sebastian taget springet og er flyttet til Danmark og bor hos mig. Vi er dybt forskellige. Han er  modig,spontan og kreativ mod min mere jordbundne, fornuftige natur. Men jeg vil ikke længere leve et liv med livrem og seler. Jeg vil turde kaste mig ud i livet, leve intenst og ægte. Det tør jeg omsider sammen med Sebastian.
Foto: Bulls
Publiceret: 21-01-2011
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Drømmeferien endte i kaos
Min kæreste var sygelig jaloux
Min egen fortælling: Mit job styrede mit liv
Børnehavelederen så sig ond på mine børn
Jo! Du kan godt finde kærligheden på nettet
Min egen fortælling: Deres lille søn ødelagde ferien
Da blodproppen ramte: Jeg troede, jeg var udødelig
Hvad var der sket i min farfars kælder?
Min egen fortælling: Mine kollegaer svigtede mig
Jeg frygtede, at ferien ville ende som en stor fiasko

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri