Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg kunne ikke holde af min stedsøn

Min egen fortælling
I starten gjorde jeg mit bedste for at være en god stedmor for Patrick. Det skulle desværre vise sig at blive en større udfordring, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.

For nylig var jeg til min stedsøn, Patricks, svendegilde. Han havde samlet familie og venner omkring et veldækket bord og strålede selv for bordende af stolthed over at have gjort sin uddannelse som automekaniker færdig. Imens vi spiste og hyggede os, gled mine tanker tilbage på den gang, da Patrick var 14 år.

Min mand og jeg havde på det tidspunkt kun været gift i et par år, og Patrick var en typisk teenager – hovedet fuld af bumser og masser af krudt bagi. Han og hans mor skændtes derhjemme, og hun havde svært ved at styre ham. Så da min mand en dag spurgte, hvad jeg ville sige til, at Patrick flyttede hjem til os, havde jeg prompte svaret: - Selvfølgeligt!

I starten gik jeg til sagen med et godt hjerte. Jeg ønskede virkeligt at gøre mit bedste for at være en god stedmor for Patrick. Men det skulle vise sig at blive en større udfordring, end jeg i havde drømt om.

Særligt husker jeg på den dag, da jeg var i gang med at sortere vasketøjsbunkerne på hans teenageværelse, der som sædvanligt flød med tomme flasker og fyldte askebægere. Da jeg så, at de nye cowboybukser, som hans far og jeg havde foræret ham i fødselsdagsgave, var ødelagt af huller og sølet til med bræk fra endnu en af weekendens fester, kunne jeg ikke pludseligt ikke holde det tilbage længere. - Hvis jeg aldrig skulle se den dreng igen, ville det kun være en lettelse, tænkte jeg med rasende tårer i øjnene.

Bukserne var dog intet i sammenligning med, hvad Patrick følelsesmæssigt havde ødelagt inden i mig. Selvom jeg havde forsøgt at gøre alt for at være en god stedmoder, var hans eneste tak at tiltale mig med sprogets værste gloser. Han havde ingen respekt for hverken mig eller sin far, og han gjorde akkurat som det passede ham.

Den dag måtte jeg indrømme, at jeg ikke brød mig om Patrick. Samtidigt plagede de forbudte følelser mig, for hvad var jeg dog for et menneske? Jeg havde jo haft de bedste intentioner, da han flyttede hjem til os, og nu kunne det næsten ikke gå for hurtigt med at få ham ud igen.

Selvom jeg ikke kunne overskue, hvordan jeg skulle fortsætte med at blive boende under samme tag som ham, fik jeg dog tørret øjnene. Hans mor havde allerede givet op – hvad skulle der blive af ham, hvis jeg også gav opt?

Jeg fortsatte i de næste par år med at ordne Patricks vasketøj – ligesom jeg tålmodigt fortsatte med at vække ham om morgnen, smøre hans madpakker og rydde op efter ham. Men det var en kamp for mig ikke at lade mig mærke med, at jeg i virkeligheden ikke brød mig om ham.

Bare synet af ham kunne få det til at vende sig i mig. Jeg var ikke i stand til at holde af min stedsøn, sådan som jeg havde troet, men det turde jeg ikke indrømme over for andre end mig selv.

Da Patrick nogle år senere flyttede hjemmefra, føltes det ikke bare som at få mit hjem, men hele mit liv tilbage. Små bobler af lettelsens glæde spredte sig inden i mig, da han, uden et ord som tak, gik ud af døren med den sidste flyttekasse. 

Da min stedsøn nu slog på glasset og højtideligt rejste sig for at holde en tale, forstummede de hyggelige samtaler omkring bordet, og alt opmærksomheden rettedes imod ham. Han indledte sin tale med at undskylde over for sine forældre, og for alle de tårer de igennem årene havde grædt over hans problematiske teenageår.

Først da han var flyttet hjemmefra, var han kommet på rette kurs. Han var startet på teknisk skole, og siden i lære som automekaniker. Og her stod han nu, som en voksen mand, og undskyldte for alle de problemer som han havde påført sine forældre.

Der var ikke et øje tørt – heller ikke mine. Sidst i talen løftede han glasset ud mod alle gæsterne og sagde: -  Der er dog én her i selskabet, som fortjener en endnu større undskyldning og tak. Så rettede han til min overraskelse sit blik mod mig. - Det er dig, Bitten. Jeg var min mors og fars søn, men dig? - du hang bare på mig! Alligevel var du der altid for mig! Jeg har aldrig været i tvivl om din kærlighed. Det skal du vide, at jeg er dig dybt taknemmelig for – og det elsker jeg dig for!

Da Patrick gav mig en varm omfavnelse, gik det op for mig, at imens jeg igennem alle årene havde kæmpet for at undertrykke min vrede mod ham, havde han kun lagt mærke til alt det, jeg havde gjort for ham. I det øjeblik tænkte jeg, at kærlighed ind imellem ligeså meget om, hvad vi gør for hinanden – som hvad vi føler for hinanden?

Annonce
Foto: Bulls Press
Publiceret: 20-08-2012
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Var jeg ved at blive sindssyg?
Hvad var der sket i min farfars kælder?
Min datter stjal
Mit black-out smadrede mit selvværd
Hans venner frøs mig ud
Jeg kunne ikke engang klare at gå i Brugsen
Hun blev forkælet - og ødelagt
Min egen fortælling: Jeg græd til min eksmands bryllup
Tragedien gjorde mig til et bedre menneske
Jeg var ved at ødelægge mine børn

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri