Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg var en dårlig veninde

Min egen fortælling
Jeg havde for længst foræret mine store børns babytøj væk, da jeg opdagede, at jeg var gravid igen. Scanningen viste, at det var en lille dreng, og derfor tilbød min veninde, at jeg kunne overtage alt hendes etårige søns babytøj.

Min veninde ville ikke høre tale om, at jeg gav hende penge for den store flyttekasse fyldt til randen med dyrt, lækkert babytøj, som hun kort tid før min fødsel ankom med. Hun bad mig i stedet om at gemme tøjet, når jeg var færdig med at bruge det. Hun havde i mange år kæmpet for at blive gravid første gang, og sandsynligheden for at hun ville blive det igen, var meget lille. - Men man kan jo aldrig vide, som hun sagde med et skævt smil.
Annonce


Da tøjet havde stået på loftet i halvandet år, fortalte en af mine arbejdskollegaer, at hendes lillesøster netop havde født en lille dreng. Lillesøsteren var enlig mor, og havde ikke særligt mange penge. Så i et øjebliks „godhed“ tilbød jeg uden rigtigt at tænke mig om, at lillesøsteren kunne låne flyttekassen med babytøjet - hvis hun lovede, at aflevere det tilbage igen.

Min kollega blev henrykt. Men allerede inden jeg gav min kollega flyttekassen, havde jeg dårlig samvittighed overfor min veninde. Hun havde jo bedt mig om at gemme tøjet. Men på den anden side, dulmede jeg min samvittighed med, at det vel var bedre, at alt det gode og fine tøj gjorde nytte i stedet for at stå på mit loft og samle støv.

I det næste år skænkede jeg ikke babytøjet en tanke. Ikke før min veninde en dag begejstret fortalte, at hun var blevet gravid igen. Jeg lykønskede hende mange gange, men samtidigt skyllede den dårlige samvittighed op i mig igen. For stik mod min forventning stod hun jo nu for at skulle bruge sit babytøj! Hun nævnte det dog til min lettelse ikke med et ord.

Hed om ørene ringede jeg samme aften til min kollega og bad hende om at få sin søster til at aflevere tøjet tilbage igen. Da min kollega et par uger senere havde flyttekassen med på arbejde, åndede jeg lettet op. Nu ville min veninde aldrig opdage, at det havde været på udlån” Jeg ventede dog med at kigge det igennem til jeg kom hjem.

Men ak, da jeg åbnede låget, blev jeg fuldkommen bleg. Det babytøj, der lå dernede, havde aldrig været min venindes babytøj! Det tøj, som lå dernede, var mindst 10 år ældre, og det var så forvasket og plettet, at det ikke var mere værd end at smide ud.

Da jeg dagen efter bad min kollega, om at få sin lillesøster til at aflevere det rigtige tøj tilbage, kunne jeg mærke, hvor utilpas hun blev. Rødmende indrømmede hun, at lillesøsteren var lidt af et rodehoved, men at hun nok skulle få hende til at aflevere det.

Da min kollega afleverede et par slunkne plastikposer med babytøj, kunne jeg tydelig se, hvor beklemt hun var. Selvom jeg allerede nu havde en stærk anelse om, at jeg aldrig ville få alt tøjet tilbage, var det dog en plaster på såret, at jeg i alt fald fik noget af det.

Men da jeg åbnede poserne, viste de sig også denne gang kun at indeholde gammelt, forvasket babytøj, som heller aldrig havde været min venindes. Min kollega forklarede stammende, at hun virkelig var ked ad det. Jeg fik lidt ondt af hende. Det var jo ikke hendes skyld, at lillesøsteren viste sig at være sådan en sløs.

Til sidst opgav jeg at få tøjet tilbage og blev i stedet rasende på mig selv. Jeg havde virkeligt kvajet mig og bragt mig selv i en frygtelig kattepine. I virkeligheden var jeg ikke bedre end min kollegas lillesøster, for jeg var jo heller ikke selv i stand til at aflevere det tilbage, som jeg selv havde lånt!

Nu måtte jeg i stedet gå til bekendelse og indrømme overfor min veninde, hvad der var sket med hendes babytøj. Hun tog det nu meget pænere, end jeg havde regnet med. - Åh, har du stadig det? smilede hun overrasket. Jeg bad dig bare om at beholde det, fordi jeg ikke nænnede at give det helt fra mig, du ved, det ville jo være det samme som at opgive håbet om at få endnu en lille, sagde hun med et lykkeligt smil. Men i samme åndedræt forklarede hun, at hun slet ikke fik brug for det – for nu ventede hun sig en lille pige, og var allerede i gang med at fylde kommoderne med nyt, dyrt lyserødt babytøj. 

Jeg lærte dog min lektie, og siden har jeg aldrig lånt noget ud, som ikke var mit. Selvom jeg ud fra den bedste mening stadig kan blive fristet til det, går jeg ikke længere på kompromis med min samvittighed. For der er ingen undskyldning for at låne noget videre, som ikke er ens eget – heller ikke selvom man tror sig sikker på, at ejermanden aldrig vil kræve det tilbage! For som min veninde dengang allerede sagde, man kan jo aldrig vide..



Foto: Polfoto
Publiceret: 07-07-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Hvorfor ville han ikke tale om fremtiden?
Ulykken åbnede mine øjne
Jeg følte mig presset til venskab
Jeg brød mig ikke om min venindes nye kæreste
Sorgen har langt om længe sluppet sit greb i mig
Min nye udlejer forfulgte mig
Tragedien gjorde mig til et bedre menneske
Min veninde svigtede sin datter
Min affære blev min redning
Min smukke kollega tog æren for mit arbejde

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri