Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg kunne ikke stole på min veninde

Min egen fortælling
Jeg var meget forelsket i Klaus, og det var gensidigt. Men når jeg fortalte om Klaus til min bedste veninde, Susan, var der altid et mildt forbehold i hendes stemme. Selv hvis jeg spurgte hende, om hun overhovedet kunne lide Klaus, så trak hun lidt på det.

Klaus var åbenbart heller ikke særlig begejstret for Susan. Det var sindssygt ærgerligt, at mine to nærmeste ikke rigtig kunne tåle synet af hinanden, men jeg sørgede så bare for at være sammen med dem hver for sig.

Efter et halvt års tid gjorde Klaus det pludseligt forbi med migi. Jeg fik et chok. Han sagde, at han skulle på et længere ophold i udlandet og ikke ville være bundet af noget herhjemme. Det gjorde vanvittig ondt. Jeg følte mig kasseret og ubrugelig. Susan var rigtig sød ved mig i den situation. Holdt i hånden, lavede te og tørrede mine øjne, når jeg igen sad og tudede over Klaus.
Annonce


Hvordan det nu lige gik til, ved jeg ikke, men i hvert fald rejste Klaus alligevel ikke til udlandet. Men jeg var i hvert fald helt færdig med ham. Troede jeg. Den følelse af at være „færdig med Klaus“ varede lige ind til jeg besøgte Susan en dag. Hun fortalte, at hun havde mødt Klaus til en fest. Jeg vekslede mellem at ville vide alt, og ikke ville høre noget. Men det endte selvfølgelig med, at jeg frittede hende ud.

Klaus havde det godt, fortalte hun. Det var jeg ikke begejstret for at høre. Jeg ville jo helst have haft, at han led! Men det værste var nok, at Susan fortalte, at hun og Klaus havde danset og talt en masse med hinanden til festen. Han havde til og med fulgt Susan hjem. 

- Nu må du altså ikke kaste dig over ham, sagde jeg halvt i sjov, halvt i alvor, for jeg kunne godt mærke, at jeg blev meget jaloux og lige havde brug for at forsikre mig om, at hun i hvert fald ikke kunne drømme om at være sammen med Klaus.

Jeg regnede med, at det var en formssag: Veninders kærester, og ekskærester, holder man bare fingrene fra. Men i stedet for at berolige mig, blev Susan vred på mig. Jeg skulle overhovedet ikke bestemme eller blande mig i, hvem hun så eller talte med, sagde hun.

I det øjeblik havde jeg det, som om gulvet forsvandt under mig. Sagde hun virkelig sådan? Jeg så på hende, og hendes øjne flammede. Jo, det var sandt. Hun mente det! Jeg følte mig fuldstændig lammet, men til sidst mumlede jeg, at jeg nok var nødt til at gå hjem og tænke lidt over det her.

I dagene efter kunne jeg ikke tænke på andet end, at Susan og Klaus fandt sammen. Det var rædselsfuldt. Jeg var så ødelagt af det. Og jeg syntes også, at Susan var en idiot, når hun ikke en gang kunne give mig det, at hun selvfølgelig ikke ville opsøge Klaus. Jeg følte, at Susan havde svigtet mig. Klaus havde jo under alle omstændigheder svigtet mig, men hvis Susan nu havde et eller andet kørende med ham? Det var ikke til at bære.

På et tidspunkt ringede Susan til mig og forklarede, at hun ikke kunne finde på at indlede et forhold til Klaus. Hun var bare blevet så gal på mig, fordi jeg overhovedet havde kunnet tænke tanken.
Jeg var målløs. Jeg havde tilstået min jalousi over for hende og vist, hvor sårbar jeg var. Nu tænkte hun kun på, at det var for galt, at jeg kunne tænke sådan om hende! Jeg syntes, hun var utrolig egoistisk og selvcentreret i den situation.

Det blev da heldigvis aldrig til noget med Klaus og Susan. De mødtes mig bekendt aldrig mere. Susan har mange gange forsøgt at klinke venskabet med mig. Men der er røget nogle skår af det. Jeg har mistet min tillid til hende, og hvor gerne jeg end ville være tæt veninde med hende igen, så kan jeg simpelthen ikke. Det sidder for dybt i mig, at hun svigtede mig i en situation, hvor jeg havde brug for, at hun var på min side og meldte helt klart ud.

Til gengæld har oplevelsen med Susan lært mig noget vigtigt om venskaber, som jeg måske godt vidste før, men som nu står krystalklart for mig. Venskabet kommer altid i første række: Uanset, at man kan føle sig voldsomt betaget af eller ligefrem forelsket i en venindes mand eller eksmand, så skal man holde fingrene væk. Det andet gør simpelthen for ondt. Man skal vise ubrydelig loyalitet over for hinanden i et venskab. Ellers er det ikke et ordentligt venskab – efter min mening.

Foto: Bulls Press
Publiceret: 26-10-2009
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Vores nye nabo var tæt på at jage os væk
Mine forældre opførte sig som forkælede børn
Jeg var ensom i mit ægteskab
Jeg konkurrerer med min svigerinde
Han ville styre mit liv
Jeg er lykkelig for, at jeg tog springet
Jeg svigtede min veninde
Jeg gik fra min familie
Jeg var ensom i mit ægteskab
Mit barn forsvandt

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri