Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg nyder min tredje alder

Min egen fortælling
Jeg var ulykkelig, da min arbejdsplads pressede mig til at gå på efterløn. Men det, jeg havde forventet, ville blive en stor nedtur, viste sig i stedet at blive begyndelsen til et helt nyt og vidunderligt kapitel i mit liv.

Min mand og jeg havde planlagt, at vi ville gå på efterløn, når jeg var omkring de 62, men da jeg var 58 år, begyndte der at ske en forandring på min arbejdsplads.

 

På det tidspunkt blev arbejdstempoet sat i vejret, og jeg følte nogle dage, at jeg halsede af sted, for at nå det jeg skulle. Men erfaringen hjalp mig, og jeg havde selv indtryk af, at jeg gjorde en god indsats i firmaet.

 

Lidt uforvarende kom jeg en dag til at overhøre en samtale mellem to kolleger. Jeg troede næsten ikke mine egne ører, da jeg fandt ud af, at det var mig, de talte om. Jeg hørte den ene omtale mig som „en egoist“, der kun lavede det, jeg havde lyst til. Den anden kvitterede med at sige, at det jo ikke var nemt at tjene gode penge, når de skulle løbe rundt med en klods som mig om benet.

Annonce

 

Jeg havde den største lyst til at give mig til kende for dem for at fortælle, at jeg havde haft mine år, hvor jeg havde løbet livet af mig for firmaet, og at jeg stadigvæk nåede alt det, min fysik lod mig overkomme. Men jeg kunne ikke. I stedet gik jeg ud på et af toiletterne, og jeg havde dårligt nået at lukke døren bag mig, før jeg måtte give tårerne frit løb.

 

Det hele kulminerede en dag, da min chef smilende sagde til mig, at nu var der kun et par måneder til, jeg kunne komme hjem og nyde tilværelsen. Det var to måneder før min 60- års fødselsdag. Jeg stod som naglet til gulvet og stirrede forundret på ham.

 

Jeg havde jo først planlagt at gå på efterløn, eller når jeg fyldte 62. Alligevel endte det med, at jeg meget mod min vilje besluttede at gå på efterløn som 60- årig. Følelsen af, at andre havde taget en så vigtig beslutning for mig efter et langt liv på arbejdsmarkedet, blev ved med at nage mig.

 

Og da jeg var holdt op med at arbejde, gik jeg helt i stå. Jeg havde slet ikke lyst til noget og lod bare dagene gå. Min mand gjorde, hvad han kunne, for at give mig humøret tilbage, og langsomt begyndte tingene da også at ændre sig.

 

Vores børn kom oftere og afleverede børnebørnene hos mig, så jeg kunne hygge mig sammen med dem. Og på et tidspunkt fik en veninde lokket mig med til seniorsvømning. Alene ordet var svært for mig at kapere, men efterhånden måtte jeg jo acceptere, at det var det, jeg var nu. Senior i livet.

 

Samtidig med denne accept begyndte livsglæden at vende tilbage. Der var jo en masse ting, jeg kunne fylde dagene ud med. Ja, det lyder helt forkert nu, for problemet var snarere, at dagene blev for korte. Jeg kunne slet ikke nå alt det, jeg gerne ville. Det, jeg længe havde troet, var verdens undergang, viste sig i stedet at blive begyndelsen til et helt nyt og vidunderligt kapitel i livet, som jeg slet ikke havde kunnet forestille mig.

 

Jeg begyndte at gå til foredrag i højskoleforeningen, og derigennem kom jeg til at kende nogle søde mennesker, som fik mig „lokket“ med i studiekredsen, der mødes hver mandag på byens bibliotek. Samværet her var helt fantastisk, og jeg glæder mig stadigvæk virkelig til at komme derned hver uge.

 

Jeg må med skam indrømme, at jeg slet ikke anede, at der var så mange aktive ældre i vores by. Lidt naivt havde jeg vist forestillet mig, at livet ville gå lidt i stå, når jeg valgte at stoppe med at arbejde, men jeg skal sandelig love for, at der er fart over feltet hos mine nye jævnaldrende venner. Jeg tror, jeg har været til flere skønne koncerter og på flere teaterture i de sidste to år, end jeg har været tilsammen tidligere i mit liv.

 

For at det ikke skal være løgn, har jeg også været med på golfbanen nogle gange, og jeg vil ikke udelukke, at jeg kan gå hen og blive lidt bidt af det også. Nu glæder jeg mig til, at min mand om kort tid også kommer hjem at gå, så jeg kan få lov til at dele oplevelserne med ham. Til den tid skal vi også på nogle af de rejser, vi førhen har talt så meget om, og jeg ved, at han glæder sig lige så meget som jeg.

 

I dag har jeg vist fået så stort et overskud, at hans bange anelser om at have hele dagen til rådighed, er blevet manet godt og grundigt i jorden. Da jeg skulle tage det store spring, det jo er at gå på efterløn, føltes det som et kæmpe nederlag, fordi jeg ikke tog beslutningen selv. I dag kunne jeg bestemt ikke tænke mig tingene anderledes. Det kommer lige fra hjertet, når jeg siger, at livet er vidunderligt, som det er nu.

Publiceret: 19-11-2012
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min familie blev ødelagt af splid og nag
Læserberetning: Turde jeg møde ham igen?
Kunne vi tillade os at takke nej til deres venskab?
Jeg var venindernes lille klovn
Kender du det: Ydmyget af dine veninder?
Jeg var ensom i mit ægteskab
Min smukke kollega tog æren for mit arbejde
Jeg lod mig ydmyge af mænd
Mit black-out smadrede mit selvværd
Vores nye nabo var tæt på at jage os væk

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri