Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg stak af fra min familie

Min egen fortælling
Min mand og jeg fik to børn med 17 måneders mellemrum, og da vi efter et par år endelig kom op til overfladen igen, opdagede jeg, at jeg igen var gravid – denne gang med tvillinger!

Med fire børn i alderen 3 – 8 år er der altid gang i kludene herhjemme, og selvom jeg elsker alle mine unger, er jeg ind imellem ved at løbe skrigende bort. Jeg har aldrig et øjebliks fred til mig selv og bestiller ikke andet end at arbejde i døgnet 24 timer - og det er vel at mærke kun de otte af dem får jeg løn for!

Sidste år var det stressede hjemmeliv for alvor begyndt at påvirke vores ægteskab. Min mand og jeg skændtes så det bragede og både det, og den i forvejen manglende nattesøvn, satte sit tydelige præg på vores forhold til hinanden. Samtidigt nærmede julen sig, og hvis der er noget, der kan spidsbelaste en presset børnefamilie, så er det netop ferier. Herhjemme hos os handler ferie ikke om at sove længe, slappe af og samle kræfter – men om ren overlevelse under børnenes anarki.
Annonce

 
Da min mand en dag spurgte, hvad jeg ønskede mig til jul, stønnede jeg opgivende – en uge for mig selv! Men jeg havde dog for længst glemt alt om mit udbrud, ind til jeg juleaften fik overrakt en flad konvolut, der viste sig at indeholde et hjemmelavet gavekort. Her havde børnene tegnet, og min mand skrevet: Gavekort på en uge for dig selv!

Jeg så lidt flovt på min mand og fire børn, der alle så lige spændte på mig. Jeg blev lige så flov, som jeg blev rørt. For selvom jeg ind imellem var ved at opgive det hele, så elsker jeg jo min familie. Jeg var bare alt for stresset til at vise dem det, og nu havde de indfriet mit største ønske – en uge væk fra dem. Da jeg kyssede min mand, hviskede han bestemt, at gavekortet ikke kunne byttes.

Da jeg først havde forenet mig med tanken om, at skulle holde en uge fri fra min familie, begyndte jeg at undersøge mulighederne for, hvor jeg skulle tage hen. Tv-reklamerne lokkede som sædvanligt på denne årstid med skønne, solrige feriemål. Tænk, at dase under en palme. Men ak, det rakte budgettet slet ikke til – og desuden var det umuligt at afspadsere en hel uge fra mit arbejde på det tidspunkt. I det hele taget, mistede jeg gejsten ligeså hurtigt som jeg havde fået den.

Vinteren fortsatte i sit eget hektiske tempo med våde flyverdragter, trætte børn der skulle op, før det var blevet lyst, og der var ligeså trætte og umulige, når jeg hentede dem om eftermiddagen fra deres institutioner igen. Imens de lå og sloges i en stor bunke foran fjernsynet, tænkte jeg ofte, at hvis ikke jeg snart indfriede det gavekort, ville jeg drukne mig i kødgryderne med pastasovs.

Men foråret kom, og gavekortet hang stadig på køleskabet. Vi havde travlt på arbejdet, og selvom jeg havde luftet for muligheden for at afspadsere en hel uge, trak min leder på det. Måske i næste måned? Men næste måned var ligeså travl, og pludselig nærmede vi os juni måned. Ferien med hele familien i mine forældres afsindige trange sommerhus ventede forude.

Panisk fik jeg ved et tilfælde øje på en afsindigt billig afbudsrejse sydpå. Så er det nu, nåede jeg at tænke, før jeg greb min leder i kraven, og insisterede på at afspadsere en uge – NU! Før han nåede at nikke, havde jeg grebet røret og ringet til rejsebureauet.

Min familie vinkede hujende, imens jeg lidt underligt til mode tog af sted ud til lufthavnen for at indfri mit gavekort. Det blev dog en fuldstændigt fantastisk uge! jeg var helt alene i en helt uge uden at skule bekymre mig om andre end mig selv! Jeg fik læst, sovet og solet mig. Ja, det var, som om jeg i den uge stille og rolig blev genfødt. Jeg ville ikke have undværet en eneste dag, men til gengæld heller ikke have tilbragt en dag længere.

Da jeg udhvilet landede i Danmark, blev jeg modtaget min glade børneflok, og af en meget, meget træt mand! Men ferien havde betydet, at jeg havde fået indhentet det overskud, som man pine død skal have for at klare at være travl udearbejdende og samtidigt mor til fire skønne, men også krævende unger. Ikke mindst, når man kun kort tid efter skulle holde tre ugers ferie sammen med dem alle sammen!

Men den ferie endte med at blive voresbedste sommerferie. Langt fra så afslappende som min uge sydpå, men jeg nød at være sammen med mine mand og børn, og længtes ikke et øjeblik efter tid for mig selv. Det havde jeg jo lige haft! Min mand satte også stor pris på mit nye overskud, for imens jeg tumlede rundt med ungerne, lå han i hængekøjen og nød en velfortjent kold øl i fred og ro!

Der er derfor ingen tvivl om, hvad jeg ønsker mig i julegave i år, men at jeg vil overraske min mand med den samme gave til ham, ved han ikke noget om endnu!
Foto: Polfoto
Publiceret: 09-06-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min venindes børn driver mig til vanvid
Mit barn forsvandt
Han tog på bryllupsrejse med en anden
Jeg var ved at ødelægge mine børn
Jeg var bange for min nye nabo
Jeg følte mig presset til venskab
Min veninde udnyttede mig
Min veninde sygeliggjorde min søn
Jeg konkurrerer med min svigerinde
Mine forældre opførte sig som forkælede børn

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her