Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg var bange for min nye nabo

Min egen fortælling
Min nye nabo holdt fester hver eneste weekend med høj musik og masser af fulde mennesker. Da jeg forsøgte at tale med ham om problemet, gik det helt galt imellem os.

For et halvt års tid siden rejste min underbo til udlandet i et år, og i mellemtiden lejede han sin lejlighed ud til en bekendts søn.

 

I starten gik det nogenlunde. Herregud, han er jo også ung, og vi skal da bære over med hinanden, tænkte jeg. Men da han begyndte at holde fester næsten hver weekend, begyndte jeg at blive generet. Det er bare så rædsomt, når man ligger der en lørdag nat og vender og drejer sig i sin seng og ikke kan sove, fordi det larmer af dundrende høj musik, klirrende flasker og højtråbende mennesker.

 

De første weekender prøvede jeg at væbne mig med tålmodighed og puttede vat i ørerne. Men så blev jeg efterhånden tilstrækkelig irriteret og ringede ned til ham for at bede ham om at skrue ned. Han hørte selvfølgelig ikke telefonen, og jeg var nødt til at trække i tøjet og gå ned at banke på.

Annonce

 

Han var halvfuld, da han endelig åbnede, og kunne slet ikke forstå, at sådan en smule fest kunne genere mig. Men han skruede da en lille bitte smule ned for musikken. Dagen efter talte jeg med de andre i opgangen, og de var da også efterhånden ret generede af larmen. Vi blev enige om, at det måske var bedre at tale med den unge mand en dag, hvor han ikke var fuld.

 

Jeg meldte mig frivilligt, sammen med min nabo, og et par dage efter gik vi ned og bankede eller på hans dør. Han var meget afvisende over for os. Han ville ikke eller kunne ikke forstå, at vi var så irriterede over larmen, og han blev faktisk lidt ubehagelig og truende over for os. Så det var bestemt ikke nogen succes.

 

Jeg begyndte at blive lidt bange for den unge mand. Når jeg så ham i opgangen, eller uden for huset, så han vredt efter mig og mumlede trusler. Weekenden efter holdt han fest igen. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud til sidst og ringede derfor til politiet og bad dem komme forbi og tale med ham.

 

Det hjalp på larmen den weekend, men til gengæld fik det den unge mand til at blive endnu mere vred på mig. Han begyndte at chikanere mig ugen igennem, og selvfølgelig også de andre beboere, ved at spille høj musik og larme omkring i lejligheden.

 

Ingen af os havde i første omgang lyst til at henvende os til ejendomsmesteren. Vi vidste jo, at fremlejen var ulovlig, og at den unge mand så ville blive smidt ud. Og selv om det var utroligt generende, ville vi jo heller ikke ligefrem smide ham ud. Men var det ikke efterhånden den sidste udvej?

 

Vi blev da enige om at give ham en sidste chance. Hvis en ny snak med ham ikke hjalp på problemet, måtte vi gå til ejendomsmesteren, som så måtte få ham smidt ud. Ikke overraskende var den unge mand meget afvisende, da jeg og min nabo næste aften ringede på hans dør. Han gloede bare olmt på mig og mumlede et eller andet om, at jeg var en „dum kælling“, og jeg kunne mærke, at min mave knugede sig sammen af angst.

 

Så fik min nabo heldigvis en lys idé. – Har du ikke lyst til at prøve at skrue helt op for musikken på dit anlæg og så gå med op i Helles lejlighed, spurgte han ham. Heldigvis gik han med på den. Og da han kom op i min lejlighed og hørte, hvordan den dunkende bas fik alle mine nipsting til at klirre og danse på hylderne, kom han til at grine. – Wow! sagde han.

 

 Efter at han havde været nede for at slukke for musikken, kom han tilbage, og vi havde en fin snak om musik, støj og fester. Han fortalte, at han lige var flyttet hjemmefra, og at forældrene i årevis havde klaget over, at han spillede al for høj musik. Så da vi var begyndt at klage over ham, blev han simpelthen så trodsig, fordi det mindede ham om forældrene.

 

Men nu, hvor han havde hørt med egne ører, hvor meget lyd, der egentlig går igennem lejlighedens gulv, kunne han godt forstå, at vi var generet af det. Den unge mand holdt stadig i tiden herefter et par støjende fester, men ringede vi på og mindede ham om, at vi andre også skulle være her, skruede han straks ned. Og nu er festerne åbenbart trukket et andet sted hen, for vi har det fredeligt igen i weekenderne

Publiceret: 04-02-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Vi har fået en anderledes familie
Min egen fortælling: Min stedmor brugte løs af min fars arv
Jeg mobbede min kollega
Min veninde skjulte sit helvede for mig
Jeg kunne ikke stole på min veninde
Min datter løj
Mine kollegaer svigtede mig
Min veninde udnyttede mig
Jo! Du kan godt finde kærligheden på nettet
Min veninde sygeliggjorde min søn

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri