Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg var forkælet og selvoptaget

Min egen fortælling
Jeg voksede op som et forkælet enebarn, der altid fik, hvad jeg pegede på. Det gjorde mig med tiden til en meget selvoptaget ung kvinde, der kun kunne tænke på sig selv. Men en dag faldt hammeren, og prisen for min egoisme blev høj.

De var søde, mine forældre, men de var nok også for søde. Det kan jeg se i dag. Der blev aldrig sat grænser, da jeg var barn. Hver sten blev flyttet på min vej, så jeg aldrig oplevede at skulle kæmpe for noget.

 

Jeg var dygtig i skolen og fik gode karakterer – men det var, fordi jeg var hurtig og begavet, ikke fordi jeg nogensinde anstrengte mig. Først da jeg begyndte på universitetet, fik jeg en forsmag på, at livet ikke bare er en leg.

 

Jeg lagde hårdt ud med at læse geologi, men måtte snart erkende, at her var jeg nødt til at slide i det, hvis jeg skulle gøre mig håb om at klare det. I stedet for at smøge ærmerne op, så opgav jeg efter et halvt år og søgte ind på pædagogstudiet.

 

Annonce

Det var ikke hårdere, end at jeg kunne klare det nogenlunde og alligevel få gode karakterer. Det var på studiet, jeg mødte Kim. Vi blev drønforelskede, og jeg nød, at han beundrede mig og så op til mig. Det var jo ligesom hjemme hos mine forældre!

 

Vi giftede os og fik to børn. Jeg gik hjemme de første år, men jeg var ved at blive kvalt. Derhjemme var der ingen, der rigtig så mig. Ingen, jeg kunne brillere over for eller charmere. Kim og jeg blev enige om, at de næste år, var det min tur til at gøre karriere. Så ville han gå hjemme med børnene, som stadig var små.

 

Selv om jeg var uddannet pædagog, lykkedes det mig at blive ansat i eller marketingafdelingen

i et større firma. Jeg fik mere ansvar og endte med at rejse rundt i hele verden. Kim trivedes tilsyneladende med at passe hus og børn, imens jeg nød mit spændende job. Nød, hvordan adrenalinen suste rundt i årerne, når jeg halede en stor kontrakt i land. Elskede, at mine forældre og Kim var stolte af mig, og at vennerne skiftevis misundte og beundrede mig.

 

Med tiden begyndte Kim dog at murre over, at jeg var så meget væk. Han forsøgte flere gange at gøre mig opmærksom på, at han ikke trivedes med tingene, som de var. Jeg lagde dog godt mærke til, at han så mere og mere trist ud, og jeg lovede da også flere gange at finde et andet job, men jeg gjorde nu aldrig noget ved det. Jeg nød jo at rejse og føle mig betydningsfuld. Hvorfor skulle jeg dog lave om på det?

 

Da jeg kom hjem efter en uges forretningsrejse til Kina, fik jeg en kæmpe forskrækkelse. Kim var rejst. Det blev en brat opvågnen fra at være en feteret prinsesse til at være enlig mor med to børn. Mine forældre hjalp mig, alt hvad de kunne, men det var slut med rejserne. I stedet fik jeg job på et fritidshjem med almindelige arbejdstider.

 

Kim så børnene hver 14. dag, mere kunne han ikke overskue i starten. Nu skulle jeg selv få lov til at klare skærene, sagde han. Og det var mig, der pludselig stod med ansvaret for alt. Madpakker, godnathistorier, forældremøder, skrammede knæ og sorg over, at børnenes far var rejst.

 

Det første år var benhårdt. Jeg anede intet om de mest basale ting – hvordan man f.eks. får en almindelig pædagogløn til at slå til en hel måned. Jeg gik tiggergang hos mine forældre. Men omsider slog de pengekassen i og sagde, at jeg måtte lære at klare mig selv. Børnene var fjendtlige over for mig. De mente vist, det var min skyld, at Kim var gået. Gradvist lærte de dog at stole på mig, og vi kom tættere på hinanden.

 

Af alle de ting, jeg lærte i den periode, er det den største gave, at mine børn og jeg igen har fået et godt forhold til hinanden. Jeg skal sandelig love for, at jeg lærte at stå på egne ben, men det var godt nok på den hårde måde.

 

Med tiden kom Kim dog på banen igen som far. I dag forstår jeg godt, at han gik fra mig. Jeg tog ham jo fuldstændig for givet og overhørte alle hans forsøg på at råbe mig op. Men jeg vil ikke have ham i mit liv længere. Det er ikke pga. mig selv, men jeg syntes virkelig, at han svigtede børnene ved at lægge dem på køl i så lang tid, fordi han ville hævne sig på mig.

 

Jeg bebrejder ikke mine forældre, at de forkælede mig. De mente, at de gjorde det bedste for mig. Derimod kan jeg godt blive vred på mig selv over, at jeg ikke tidligere kunne finde ud af at blive voksen og tage ansvar. Det kan jeg heldigvis i dag, og det er bedre sent end aldrig!

Publiceret: 10-03-2014
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Drømmeferien endte i kaos
Min veninde flirtede med min kæreste
Jeg var ensom i mit ægteskab
Hvorfor ville han ikke tale om fremtiden?
Min svigerinde drak sig fra sans og samling
Min affære blev min redning
Min familie blev ødelagt af splid og nag
Jeg frygtede, at ferien ville ende som en stor fiasko
Jeg nyder min tredje alder
Alle blev så trætte af hende

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her