Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jeg ville ikke vælge side

Min egen fortælling
Jeg havde gået i klasse med Frank, mens Lisbeth gik i vores parallelklasse. Vi var en del af den samme klikke, og vores venskab holdt ved efter skolen. Jeg var venner med dem begge hver for sig – og sammen. Så da de blev kærester, gift og fik børn, var det vitterligt en familie, jeg kendte indgående. Og begge parter lige godt.


Det var skønt, men blev et stort problem, da de efter nogle år skulle skilles. For Frank og Lisbeth kom voldsomt op at skændes om deres to børn, pigerne på henholdsvis seks og tre år. Frank ville have de skulle have børnene en uge ad gangen hver, mens Lisbeth insisterede på, at børnene skulle have et primært sted at bo – nemlig hos hende. Bølgerne kom til at gå så højt, at de ikke engang kunne enes om at dele forældremyndigheden.

Som god ven af dem begge var jeg ikke blot ked af, at se deres forhold falde fra hinanden. Det smertede dybt, at de slet ikke kunne handle fornuftigt og opføre sig anstændigt over for hinanden, især fordi de to små piger selvfølgelig kunne mærke og fornemme, at de kæmpede om dem.

I begyndelsen prøvede jeg at tale lidt fornuft til dem  ved at påpege, hvor skidt det var for børnene, at de udbyggede deres konflikt. Men de var begge så dybt følelsesmæssigt ude af den, at det prellede af som vand på gæs.

En eftermiddag ringede Lisbeth til mig og spurgte, om vi ikke kunne mødes. Hun var ude i tovene, så jeg stillede selvfølgelig op. Da vi mødtes, begyndte hun at fortælle mig, hvordan hun var bekymret for, om Frank overhovedet kunne tage sig ordentligt af pigerne, hvis de skulle være hos ham alene. Han kunne jo finde på at glemme at smøre madpakker, tøjvask var da vist en by i Rusland for ham, og ville han overhovedet bruge sin tid sammen med dem? Han hang jo mere og mere foran fjernsynet og overlod dem til sig selv!

Jeg mente nok, at Frank skulle være opgaven voksen – når først der ikke var andre til at gøre tingene... Det er vist meget normalt. Men Lisbeth ville ikke høre. Tvært imod forsøgte hun at få mig til at stille Frank i et dårligt lys ved at spørge, om jeg ikke kunne huske nogle situationer, hvor han havde været ”uansvarlig” som hun kaldte det. Jeg gled af på det, for jeg syntes slet ikke at Frank fortjente det, og jeg havde heller ikke lyst til at udlevere Frank. Han var jo min ven på lige fod med Lisbeth.

Den anden vej rundt var det ikke bedre. En aften ikke længe efter havde jeg Frank i telefonen. Han syntes Lisbeth kørte hårdt på ham og konstant skød med skarpt i deres diskussioner og skænderier om, hvordan de skulle dele børnene mellem sig. Han ville bare have mig til at bekræfte ham i, at Lisbeth var tarvelig og løb i urent trav med sine beskyldninger. Jeg forsøgte at sige til Frank, at jeg ikke kunne bedømme det, og at jeg ikke ville tale dårligt om Lisbeth bag hendes ryg for at trøste ham. Det havde Frank selvfølgelig svært ved at forstå – i sin oprevne og desperate tilstand.

Sådan kørte det på et stykke tid, og jeg befandt mig i et komplet uløseligt dilemma, fordi de begge var mine venner. Min loyalitet lå ikke mere hos den ene frem for den anden. Og det var netop det, de hver især forsøgte at gøre: Få mig på deres side.

Da jeg stille og roligt forsøgte at forklare dem mit dilemma, var hverken den ene eller den anden i stand til at forstå det. I sidste ende kunne jeg slet ikke navigere og havde ikke anden mulighed end at trække mig helt ud af det og væk fra dem begge to. For lige så snart, jeg sagde et formildende ord om den ene, mente den anden, at jeg havde valgt side. Sådan var det slet ikke, men jeg sad fast i klemmen.

Frank og Lisbeth kom igennem skilsmissen, og det endte med at Lisbeth gav sig, og de fandt ud af at dele forældremyndigheden og have børnene en uge hver ad gangen. På det tidspunkt havde jeg været ude af deres liv i et stykke tid, og selv om de begge to betragtede mig som deres ven, kom jeg aldrig helt tilbage til det oprindelige forhold til dem igen.

Jeg følte nemlig, at de havde spillet mig ud mod hinanden. Og selv om jeg godt ved, at de begge var i deres følelsers vold og i krise, så kunne jeg ikke slippe tanken om, at de begge prøvede at hive mig i deres egen retning – og at det til enhver tid kunne ske igen.

Vi ses stadig, fordi vi har den samme omgangskreds, men de helt tætte relationer forsvandt desværre sammen med deres ægteskab, fordi jeg ikke kunne og ville vælge side i deres konflikt.

Annonce
Foto: Bulls Press
Publiceret: 23-11-2009
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Skybruddet bragte os sammen
Min veninde elskede intriger
Min kæreste levede et dobbeltliv
Jeg fik gjort op med mine dårlige vaner
Alt var sort, da jeg vågnede næste dag
Min egen fortælling: Lars gav mig livsglæden tilbage
Jeg havde jo aldrig glemt Bjørn
Min veninde lod sig undertrykke
Min veninde udnyttede mig
Jeg brød mig ikke om min venindes nye kæreste

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her