Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min affære blev min redning

Min egen fortælling
Efter 20 års ægteskab var forholdet mellem min mand og jeg dødt. Vi levede stort set hvert vores liv og talte næsten aldrig sammen. Sex havde vi kun, når min mand insisterede på at få dækket sine behov. Hver gang lå jeg og stirrede op i loftet som en slap kludedukke.

Jeg havde forsøgt at få min mand til at tale om tomheden i vores forhold - men resultatet var fortvivlende. For hver gang lukkede han af, som han altid gjorde, når jeg udfordrede ham følelsesmæssigt. Min mand nægtede både at tale om sine følelser og at lytte til mine.

Selvfølgeligt overvejede jeg, eller nærmere fantaserede jeg, ofte om at blive skilt. Men når det kom til stykket, turde jeg ikke. Vi havde jo vores to halvstore børn, vores hus, fælles økonomi og alt muligt andet, der bandt os sammen. Jeg kunne slet ikke overskue de praktiske konsekvenser, hvis vi gik fra hinanden.
Annonce


I virkeligheden var jeg nu mest skræmt for tanken om at stå på egne ben. Så jeg bestræbte mig i stedet på at gøre vores ægteskab endnu mere bekvemt for min mand, så han ville blive mere tilfreds med det. Jeg indrettede vores hjem hyggeligt, lavede endnu bedre mad – og gjorde endnu mere ud af mit udseende.

Men forsøget på at vinde min mands opmærksomhed mislykkedes. Han blev ved med at være lige indelukket og umulig at komme ind på livet af – samtidigt med at jeg blev ved med at nedprioriterede mine egne behov for at føle mig elsket.

På mit arbejde, blev der for nogle år ansat en ny mand. Hans hed han. En venlig og pæn fyr – med et par store, varme grønne øjne. Jeg begyndte hurtigt at nyde hans tilstedeværelse, vores korte samtaler og den måde han betragtede mig på, når han kom forbi mit skrivebord.

Der var vist heller ingen tvivl om, at han flirtede med mig. Jeg blev efterhånden rød i hovedet og mit hjerte hamrede i brystet på mig, hver gang han nærmede sig mig. Jeg glemte alt om mit ørkesløse ægteskab, og forelskede mig i Hans Henrik.

Jeg var dog samtidig godt klar over, at han, som mig, var gift og havde børn. Det afholdt os dog ikke fra, at vi en sen eftermiddag, hvor vi var alene på kontoret, faldt hinanden om halsen og kyssede hinanden. Det var fuldstændigt overvældende. Jeg havde aldrig før oplevet noget mere intenst.

I de næste par måneder sås vi et par timer om ugen – i en af Hans venners lejlighed. Egentligt kom det bag på mig, hvor lidt moralske skrupler jeg havde over min affære. Jeg tror jeg fokuserede mest på al den ømhed og opmærksomhed Hans gav mig, og som jeg i mit ægteskab altid havde længtes efter.
 
Jeg følte jeg mig så lykkelig – og for første gang i mit liv rigtigt ”mæt.” Hans kunne læse alle mine behov, uden at jeg behøvede sige noget som helst. Det var ikke kun sex. Nogle gange sad vi bare med armene om hinanden og talte.

Jeg nød at åbne mig op, og fortælle alt om mig selv – uden at være bange for at blive afvist eller blive mødt med foragt. Hans fortalte også åbent om sit liv, sit ægteskab og hvordan han følte sig forpligtiget til at blive i det pga. børnene osv.

Min mand fattede ikke den mindste mistanke om, at jeg havde et hemmeligt forhold bag hans ryg. Tværtimod virkede han lettet over, at jeg endeligt var holdt op med at ville tale om vores ægteskab – og at jeg i stedet bare passede mig selv! Han virkede for faktisk lidt mere interesseret i mig, end han i mange år havde været.

Jeg var dog godt klar over, at situationen var uholdbar. For Hans ville aldrig gå fra sin kone – og i længden kunne jeg ikke holde til at leve dette dobbeltliv. Men min affære fik mig dog endeligt til at indse, at jeg blev nødt til at blive skilt fra den mand, som jeg forgæves havde forsøgt at følelsmæssigt at trænge ind til – uanset, hvor meget end de praktiske konsekvenser skræmte mig.

For hverken han eller vores ægteskab ville nogensinde ændre sig. Samtidigt indså jeg dog også, at jeg måtte afslutte affæren med Hans. Selvom han havde åbnet mine øjne for, hvor smuk kærligheden kunne være, var der jo heller ikke i vores forhold noget perspektiv på længere sigt.

Den dobbelte afsked er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har jeg oplevet. Men den lærte mig endelig at stå på egne ben og gøre op med det kolde og følelsesforladte liv, jeg ind til da havde budt mig selv.

I dag lever jeg stadig alene, men håber en dag igen at møde en mand, med hvem jeg kan opleve kærligheden, som jeg gjorde det sammen med Hans. Men ind til videre nyder jeg dog mit nye singleliv, der er baseret på mine ønsker og på mine behov!


Publiceret: 23-06-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min venindes børn driver mig til vanvid
Jeg var rasende på min afdøde far
Mine kollegaer svigtede mig
Vi har fået en anderledes familie
Min egen fortælling: Min svoger var en tyran
Jeg var ved at ødelægge mine børn
Han tog på bryllupsrejse med en anden
Jeg kunne ikke stole på min veninde
Min egen fortælling: Hvad skjulte Lars for mig?
Mit black-out smadrede mit selvværd

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri