Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min datter stjal

Min egen fortælling

Jeg boede alene med mine to halvstore piger Mia og Mette. Erik, pigernes far, og jeg var blevet enige om at gå hver til sit nogle år før. Erik giftede sig ret hurtigt efter skilsmissen med Charlotte, og da de havde været gift et par år, blev Charlotte gravid.

Pigerne var på det tidspunkt 12 og 14 år. Mia, den ældste, reagerede slet ikke på, at hendes far skulle have et nyt barn. Hun virkede hverken vred eller ked af det. Mette på 12 år var derimod rasende. Hun smækkede med dørene og klaskede røret på, når Erik ringede for at tale med hende. Hun tudede, og hun hylede, og hun hadede ham, fordi han havde fået en ny familie og nu skulle have børn. Men det var ligesom et uvejr – voldsomt, mens det stod på og glemt igen, da det var drevet over.
Annonce


Efterhånden lod det til, at begge piger havde vænnet sig til tanken om at få en halvbror eller halvsøster, og at de ligefrem glædede sig. Jeg blev derfor meget rystet, da jeg en eftermiddag sidste sommer blev ringet op fra politistationen i den by, hvor vi bor. Politiet spurgte, om jeg var mor til Mia Svendsen og bad mig om at komme ind på stationen. Min datter var netop blevet snuppet for butikstyveri i Føtex.

Mit hjerte hamrede af sted og jeg var fuldstændig fra den. Tyveri? Jamen, hvorfor? Hvad var der sket?
Selv om vi ikke ligefrem vader i penge, har mine døtre bestemt aldrig manglet noget. Og så lige Mia? Min ældste datter, der altid var så sød og fornuftig. Jeg havde kunnet forstå det, hvis det havde været Mette, som er temmelig temperamentsfuld.

Mine hænder rystede så meget, så jeg dårligt kunne få nøglen i bilens tænding, men omsider lykkedes det, og jeg kørte hen på politistationen. Aldrig har jeg set Mia så lille som den dag, da jeg blev vist ind i forhørslokalet på politistationen. Lille og bange. Hendes øjne flakkede, da hun så på mig. Jeg skyndte mig at give hende et knus.

Fordi Mia var mindreårig, ville de sociale myndigheder blive underrettet, fortalte politimanden mig. Men da det var første gang, Mia var blevet pågrebet, ville politiet ikke gøre mere ved sagen, og de sociale myndigheder formentlig heller ikke. Alligevel ville der være en antegning i Mias papirer, så hvis hun blev pågrebet på ny, ville et større maskineri blive sat i gang.

Jeg knugede Mias hånd under bordet, og hun var helt bleg i ansigtet. Da jeg spurgte politimanden, hvad hun havde stjålet, viste det sig, at hun havde hugget en flæskesteg, som hun havde puttet ned i skoletasken. En flæskesteg! Jeg så på Mia, men hun ville ikke møde mit blik.

På vej hjem i bilen tiggede Mia mig om, at jeg ikke skulle sige noget til hendes far. I begyndelsen tænkte jeg også: – Nå ja, hvad angår det egentligt ham? Men så gik det op for mig, at jo, det angik da i aller højeste grad Erik, han er jo hendes far. Selvfølgelig skulle han da vide det.

Mia blev sur, da jeg sagde, at jeg var nødt til at ringe til hendes far. Men selv om hun skældte mig ud, holdt jeg fast. Erik smed alt, hvad han havde i hænderne, da jeg fik fat i ham og kom med det samme over til os. Vi tendte med at tale sammen i flere timer, pigerne, Erik og jeg.

Først handlede snakken om Mia, og hvorfor hun havde stjålet. Men efterhånden gik det over til at handle om andre ting. F. eks. om, hvordan vi egentlig gik og havde det med os selv og hinanden. Så kom det frem, at Mia aldeles ikke glædede sig til det barn, som Charlotte og Erik ventede. Inderst inde var hun vred på sin far, fordi han ville have flere børn. Og hun var også bange for, at hun nu ville miste ham endnu mere, fordi han ville elske det nye barn højere end hende og hendes søster. 

Det kom til gengæld bag på Erik, der troede, at Mette og Mia var så store nu, at de slet ikke havde brug for ham  længere. De havde naturligvis ikke brug for ham på samme måde, som da de var små, men selvfølgelig havde de stadig brug for ham. Vi blev enige om, at Erik fremover skulle se pigerne mere, både sammen, og hver for sig.

Det har hjulpet meget, at Mia nu får noget tid alene med sin far ind imellem. Hun har i hvert fald ikke stjålet siden, og hun har for resten et fint forhold til sin halvlillebror, Anton. Ham er hun fast barnepige for, når Erik og Charlotte skal i byen.


Foto: Bulls Press
Publiceret: 14-09-2009
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg kunne ikke holde af min stedsøn
Jeg fandt mit livs kærlighed på nettet
Min egen fortælling: Min stedsøn provokerede mig
Bag hans dejlige smil boede vanviddet
Min egen fortælling: Jeg var ensom i mit ægteskab
Jeg havde jo aldrig glemt Bjørn
Jeg var en dårlig veninde
Min datter stjal
Alt var sort, da jeg vågnede næste dag
Jeg gik efter den helt forkerte mand

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri