Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min datter var jo ikke længere sig selv

Min egen fortælling
Signe var lige fyldt 15, og selvom jeg altid havde set vores ældste datter som en fornuftig og selvstændig pige, vidste jeg, at der var noget galt. Hidtil havde jeg stolet blindt både på Signe og på hendes tre år yngre søster. Nu gik jeg rundt med en underlig fornemmelse af, at Signe løj for mig.

Det begyndte med små hemmeligheder om, hvor hun tog hen efter skole, og mere end en gang opdagede jeg, at Signe havde stukket mig en lille, hvid løgn. Når jeg prøvede at tale med hende om det, blev hun rasende og beskyldte mig for at være kontrollerende og svigte hende ved ikke at stole på hende.

Situationen var vanskelig at tackle, og jeg syntes, min mand tog alt for let på det. Når vores diskussioner gik højest, var han nærmest tilbøjelig til at give Signe ret. Men jeg kunne jo mærke, at der var noget galt. Signe virkede ikke længere så selvsikker og livsglad, som hun ellers altid havde været. Kald det en sjette sans eller en mors intuition, jeg var i hvert fald ikke i tvivl om, at Signe forsøgte at skjule noget for mig. På et tidspunkt, da jeg ryddede op i huset og var på jagt efter vasketøj, fandt jeg en helt ny bluse i bunden af Signes sportstaske. Blusen havde jeg aldrig set før, og jeg fik en underlig fornemmelse i maven.
Annonce


Ved aftensmaden nævnte jeg overfladisk blusen. – Det er Kamillas, fløj det ud af munden på Signe. – Jeg havde helt glemt, at jeg havde lånt den. Samme aften tog hun blusen med, da hun cyklede over til veninden Kamilla, og så skulle den sag jo være ude af verden.

Men hele oplevelsen forfulgte mig som et ondt mareridt, og den gjorde mig i hvert fald endnu mere opmærksom på alle de små signaler fra Signe, som jeg havde svært ved at tolke. Indrømmet, det fik mig også til indimellem at kigge lidt i krogene inde på Signes værelse, og billedet, som efterhånden tegnede sig for mig, brød jeg mig bestemt ikke om. En fin lille taske i skind, som lå bag ved hendes fjernsyn. Et par T-shirts, Signe ikke lige huskede, hvornår hun havde fået, en halskæde og et par ørestikkere, som en veninde ikke selv ville gå med længere.

Hver eneste gang fik jeg en underligfornemmelse af, at hun løj for mig. Og en dag blev jeg nødt til at konfrontere Signe med mine mest bange anelser. Min datter blev først gal på mig, men så sank hun sammen på en køkkenstol, gemte ansigtet i sine arme og græd. Hun indrømmede, at hun var begyndt at stjæle. Den aften fik jeg endelig en lang samtale med Signe, og selvom hun
havde gjort noget meget forkert, var der mange forskellige følelser, som trængte sig på.

Mest af alt havde jeg ondt af min datter. Signe fortalte, at hun var begyndt at stjæle, fordi hun havde oplevet nogle flygtige glimt af lykke, når hun kunne komme hjem til veninderne eller op i skolen med noget, der gjorde hende til midtpunkt. Og da ingen af tingene ligefrem var noget, hun stod og manglede, vidste hun, at vi ville sige nej til at købe dem til hende. Derfor var hun begyndt at stjæle. Under vores samtale fandt jeg ud af, at jeg i mit forsøg på at give Signe plads til at løsrive sig fra sin far og mig havde fået hende til at føle sig overset.

Hun syntes, at hendes søster fik al vores opmærksomhed. Jeg var chokeret over, at min datter havde haft det så skidt, men det nyttede jo ikke noget at lukke øjnene og vende ryggen til. Jeg ville have genskabt den fortrolighed med Signe, som jeg sådan havde savnet. Selvfølgelig fik jeg understreget, at det var forkert at stjæle, men det var endnu vigtigere for mig, at jeg atter kunne nå ind til Signe.

Fra den dag af begyndte Signe igen at komme til mig, når hendes liv blev lidt for forvirret.
Den fortrolighed betyder alt for mig, for jeg vil meget hellere råde og vejlede mine børn, end jeg vil snage i deres ting eller rage kastanjer ud af ilden for dem.

I dag har Signe et fritidsjob i en bagerforretning, og jeg får altid en brusende varm fornemmelse indeni, når hun stolt kommer hjem fra byen og viser mig et eller andet, hun lige har købt. Nok også lidt, fordi min datter er blevet så tilpas nærig med sine egne tjente penge, at hun altid køber ting, hun har brug for, og ikke længere tænker på, om hun kan imponere nogen med dem.
Foto: Bulls
Publiceret: 03-11-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Min svoger var en tyran
Ville hun have mig til at hade min mand?
Hans venner frøs mig ud
Han tog på bryllupsrejse med en anden
Min egen fortælling: Mit job styrede mit liv
Min egen fortælling: Hvad skjulte Lars for mig?
Min egen fortælling: Skybruddet bragte os sammen
Min datter løj
Da blodproppen ramte: Jeg troede, jeg var udødelig
Min egen fortælling: Min stedsøn provokerede mig

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her