Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min egen fortælling: Hvad skjulte Lars for mig?

Min egen fortælling
Lars havde aldrig lagt skjul på sin vilde fortid med masser af kærester – ofte også på samme tid. Heldigvis havde han så heller aldrig lagt skjul på, at jeg var kvinden i hans liv. Så det troede jeg på, at jeg var, ind til den dag, hvor jeg ved en fejl overhørte en af Lars´telefonsamtaler.

Min kæreste, Lars, havde levet det vilde liv, før han mødte mig. Han havde haft mange kærester – nogle gange også på samme tid. Lars havde aldrig lagt skjul på sin fortid, men han lagde heller ikke skjul på, at han var vild med mig. Det var gensidigt.

 

Lars og jeg var begge 29 år og lige flyttet sammen, da jeg en lørdag formiddag trådte ind i lejligheden med en kurv fuld af nytørret vasketøj. Jeg styrede mod soveværelset for at smide bunken på sengen og lægge dem sammen. Døren til soveværelset stod på klem, og jeg skulle lige til at skubbe den op med foden, da jeg hørte Lars tale i telefon derinde. Underligt lavt, syntes jeg...

 

Et eller andet instinktivt fik mig til at stoppe op, og mens jeg langsomt sænkede min fod igen, opfangede jeg nogle ord, der fik det til at brænde i mine kinder. Det lød som noget i stil med – Hun er helt sikkert ikke hjemme torsdag... – Der er fri bane ... Hvad skete der her? Havde Lars gang i en anden? Jeg fik det akut skidt. Men i stedet for at brase ind og overraske Lars, blev jeg handlingslammet. Jeg havde fået et chok, og det var ufint at overhøre andres telefonsamtaler.

Annonce

 

Endelig vidste jeg jo ikke ret meget. Jeg smed bunken af håndklæder på sofaen og begyndte mekanisk at lægge dem sammen. Et øjeblik efter trådte Lars ud af soveværelset med overraskelsen malet i ansigtet – Gud, er du dér? Jeg kunne ikke finde ud af at reagere, så jeg pippede bare spagt ja.

 

Bortset fra, at jeg syntes, jeg havde set Lars' øjne flakke lidt, da han kom ud af soveværelset, virkede han fuldstændig normal de følgende dage, og jeg slog koldt vand i blodet. Jeg havde sikkert hørt forkert.

 

Senere på ugen sad vi og hyggede os med slik og stearinlys. Vi havde set lidt serier, og Lars var som altid i gang med at spille Wordfeud på sin mobil. Han var nærmest afhængig, og jeg drillede ham ofte med, at han snød, for han lod tit mig kigge med og hjælpe. Jeg er gammel krydsordsløser og lidt af en haj med ord, så jeg var god for ham at have ved hånden.

 

Derfor var det helt normalt, da Lars rejste sig op for at gå på toilettet og i samme moment rakte mig sin mobil. – Kan du ikke lige finde noget, der giver mig en million points her, søde? Jeg smilede og tog hans mobil og begyndte at studere mulighederne i dette Wordfeud-spil mod Søren. Og så skete der noget, der fik det fortiede optrin med telefonsamtalen i soveværelset til at vende frygteligt tilbage.

 

Når Lars modtager en sms, tikkede den ikke bare ind. Selve beskeden ruller i linjer hen over skærmen oppe i toppen. Hvis man sidder og kigger på skærmen, når der kommer en sms, kan man altså læse den, inden den egentlig er åbnet. Og ja, der kom netop en sms. Teksten, der rullede over skærmen og forbi mine øjne, lød: "Ses vi i morgen som aftalt? Schyyy!" P

 

Straks var beskeden væk igen, og der var kun den lille skinnende kuvert, der lå og grinede af mig oppe i venstre hjørne. Havde jeg set rigtigt? Og hvem var P?

 

Jeg følte ikke, at jeg kunne sige noget til Lars. Samtidig med at jeg havde lyst til at gå ud og flå døren til toilettet op og afkræve ham en forklaring. I stedet for gik jeg i seng, og efterfølgende begyndte jeg at blive mistænksom over snart sagt hvad som helst. Det var selvfølgelig uholdbart, men jeg skulle i hvert fald lige tage mig sammen til en eventuel snak.

 

Navnlig dagen efter var jeg på stikkerne. Det var jo den dag, smsen fra P havde nævnt. Og om aftenen skulle Lars sørme over til Frank. Jeg var nu ret sikker på, at det var løgn, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle konfrontere ham. Det blev en forfærdelig aften for mig, mens Lars virkede ganske normal. Jeg befandt mig i skærsilden, og det var slet ikke til at holde ud at tænke på, at min 30-års fødselsdag også stod for døren.

 

Lørdag skulle vi ud med mine forældre. Der var booket bord på en af byens bedste restauranter. Da vi klædte om, stak Lars til mig. Hvorfor var jeg så mut? Jeg tog en dyb indånding, da vi stod foran restauranten. Jeg måtte bare prøve at gennemføre middagen med mine forældre. Lars tog mig i hånden og hilste på tjeneren, som sagde, at vi skulle sidde inde bagved. Så greb Lars fat i mig og skubbede mig foran sig ind i restauranten. – Tillykke!!!

 

Et kæmpe kor kom mig i møde, og dér, midt i restaurantens bagerste lokale stod alle mine – vores – venner. Ingen forældre, bare champagne, smil og kram. Det var virkelig en overraskelse, denne surprisefest! Jeg var fuldstændig overvældet og lidt fortumlet, da Lars tog ordet efter det indledende ståhej. – Ja, min skat, vi syntes jo virkelig, du skulle fejres. Så nu drikker vi vores skål her og nyder lidt snacks. Og så går turen hjem til Pernille, hvor der er middag, og fest.

 

Så faldt 10-øren. P for Pernille, min veninde. Hun var simpelthen P i Lars' telefonbog på mobilen. Nu forstod jeg alle konspirationerne, den lavmælte samtale og sms'en. Og hvilken lettelse! Det var vel den bedste 30-års fødselsdagsgave, jeg næsten kunne få.

 

Lars fik verdens største kram. Og senere på aftenen fortalte jeg ham om det hele. Han tog mig bare i sine arme og sagde – Dit fjollehoved. Jeg ville da aldrig bedrage dig. Og hvis du nogensinde forestiller dig noget lignende igen, insisterer jeg på, at du skal sige det. Der tænkte jeg, at Lars virkelig bare er den bedste mand i hele verden, og det tænker jeg stadigvæk.

 

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Mine kollegaer svigtede mig

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Jeg græd til min eksmands bryllup

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Børnene kom imellem os

Foto: Alamy
Publiceret: 28-08-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg mistede min barndomsveninde, da der kom penge imellem vores mænd
Min far nægter at modtage hjælp
Min datter var jo ikke længere sig selv
Havde jeg alligevel ikke glemt ham?
Alt var sort, da jeg vågnede næste dag
Min datter stjal
Hun blev forkælet - og ødelagt
Min egen fortælling: Min datter blev drugrapet
Mit barn forsvandt
Campister endte som kriseterapeuter

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri