Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min egen fortælling: Jeg græd til min eksmands bryllup

Min egen fortælling
Min eksmand og jeg havde bevaret et godt venskab siden vores skilsmisse. Det virkede derfor helt naturligt at takke ja, da han inviterede mig med til sit kommende bryllup. Jeg skulle dog finde ud af, at der var en grænse for min rummelighed.

Min eksmand og jeg var blevet skilt for fem år siden. Vi havde været enige om at gå fra hinanden, for vi var efterhånden mest gode venner. Det venskab havde bestået gennem vores brud, og vi havde to halvstore børn, Johannes og Maja, sammen, som vi prioriterede højt.

 

Min glæde havde derfor været oprigtig, da Morten fortalte mig, at han skulle giftes med sin kæreste, Marie. Jeg havde mødt Marie mange gange, vi kom godt ud af det med hinanden, og jeg syntes, at det var helt naturligt, at de gerne ville have mig med til den store dag. Vi var jo som en stor, moderne familie! Selvfølgelig kunne jeg rumme min eksmands lykke og hans nye livsvalg.

 

Det var dog ikke alle, der var lige åbne overfor vores moderne idéer. Min eksmands familie var mere konservativ, og flere af dem kunne ikke finde ud af at hilse på mig, da jeg ankom på rådhuset. Heldigvis var også flere af mine og Mortens fælles venner troppet op, så jeg sluttede mig til dem.

Annonce

 

Jeg fulgtes ind med vores to børn. Der var reserveret pladser til dem på forreste stolerække i det lille lokale. Et øjeblik følte jeg mig perpleks, for hvor skulle jeg være? Jeg listede ned bagest i lokalet, hvor de mere perifere venner stod op. Var det her, jeg hørte til?

 

Jeg kunne se Johannes og Majas hoveder, og foran dem stod deres far, den mand, jeg selv havde stået med samme sted 12 år forinden. Dengang havde jeg haft vores ældste barn i maven, vi havde troet på, at vi skulle skabe en familie og på vores kærlighed.

 

Jeg blev overrasket over mig selv, da jeg blev nødt til at synke en ekstra gang. Pludselig blev jeg snigløbet af følelser, jeg ikke vidste, jeg havde, og tårerne pressede sig på.

 

Kort efter var vi ude i solen igen efter den hurtige ceremoni, og vennernes humør løftede også mit. Vi gik i fælles flok til en lille restaurant i nærheden. Jeg fik anbragt børnene ved hovedbordet sammen med deres far og valgte igen selv et bord bagest i lokalet sammen med nogle af de gamle venner. Jeg var ved at lære, hvordan det alligevel kunne fungere. Så længe jeg var baggrundsfigur, skulle dagen nok gå fint.

 

Det gjorde den også i ca. en time. Så bankede Morten klirrende på sit glas og rejste sig op for at holde sin tale til Marie. Mortens tale var præcis, som sådan en tale skulle være. Han erklærede Marie sin uforbeholdne kærlighed. Det var hende, der havde lært ham at elske, hende, der var hans livs kærlighed, sagde han.

 

Jeg mærkede godt de skæve blikke, der blev sendt i min retning, men jeg forsøgte selv at smile, så ingen kunne se, at jeg var i oprør. For jeg kunne jo ikke lade være med at føle mig ramt. For stod Morten ikke der og negligerede den kærlighed og det liv, han og jeg havde delt?

 

Mens der blev skålet og klappet sneg jeg mig diskret ud i baggården og ringede til min veninde og sagde, at jeg simpelthen ikke kunne holde det ud. – Nu går du ind og sætter dig igen, sagde min veninde, og når så I har drukket kaffen om lidt, mønstrer du al din værdighed og siger pænt og diskret tak for i dag og lister hjem.

 

Jeg gjorde præcis, som min veninde havde sagt, bortset fra at jeg skyllede min kaffe ned med rekordhast. Kort efter gik jeg gennem sommereftermiddagen og tænkte på, at selvom Morten og jeg var gode venner og afklarede omkring vores brud, så var der måske alligevel grænser for, hvor stor en del vi kunne være i hinandens liv.

 

Jeg var jo stadig glad for vores fredelige og venskabelige skilsmisse. Men måske var det også o.k. at indse, at den rummelighed altså har en grænse.

 

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Børnene kom imellem os

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Jeg var ensom i mit ægteskab

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Min datter skabte splid imellem os

Foto: Alamy
Publiceret: 14-08-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min kæreste var sygelig jaloux
Sovepillerne gjorde mig til misbruger
Min egen fortælling: Mine kollegaer svigtede mig
Alt var sort, da jeg vågnede næste dag
Min fars arv skabte splid i famlien
Min datter løj
Jeg var ved at ødelægge mine børn
Alle blev så trætte af hende
Jeg konkurrerer med min svigerinde
Jeg kunne ikke holde af min stedsøn

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri