Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min egen fortælling: Min datter blev drugrapet

Min egen fortælling
Jeg glædede mig på Saras vegne, da jeg så hende trippe ned ad gaden med sine veninder under armen på vej til gymnasiefest. Men glæden var med ét væk, da en af veninderne ringede lidt over midnat og sagde, at jeg skulle skynde mig at komme, for der var noget ravende galt med Sara.

Det var en ganske almindelig fredag aften. Min mand og jeg sad sammen med vores yngste datter i sofaen og hyggede os med slik og underholdning i fjernsynet. Det gik noget mere livligt for sig inde på teenageværelset.


Vores 16-årige datter skulle sammen med sine veninder til sin første gymnasiefest. Jeg kunne høre dem grine og snakke, og jeg vidste også, at de drak et par Breezers derinde. Men det bekymrede mig nu ikke. Sara var en fornuftig pige, og jeg havde også sagt til hende, at hvis der blev det mindste, skulle hun bare ringe hjem, så kom vi og hentede hende.


Da de unge damer kom ind i stuen for at sige farvel, var Sara i en ny kjole og et par høje hæle. Hun var så glad og spændt, og vi ønskede dem en rigtig god fornøjelse. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så dem gå fnisende ned ad den stille villavej.

Annonce


Når den dag kom, hvor de ikke længere kunne nøjes med et par busstop hen til gymnasiefesterne, men tage regionaltoget ind til storbyens hektiske natteliv, vidste jeg, at jeg ikke ville føle mig lige så tryg. Men den tid, den bekymring! Nu skulle hun jo bare hen og feste under sikre og ordnede forhold med alle de nye gymnasiekammerater.


Min mand var for længst faldet i søvn, men jeg sad stadig oppe, da telefonen ringede lidt over midnat. Det var en af Saras veninder. Hun sagde, at det nok var bedst, at jeg kom og hentede Sara. For hun havde det ikke så godt. Jeg skyndte mig ud til bilen, og et øjeblik efter holdt jeg foran gymnasiet, hvor der stadig var fuld knald på indenfor.

 

Udenfor på en bænk sad Sara omgivet af sine bekymrede veninder. En af dem kom mig løbende i møde og fortalte, at de ikke forstod, hvad der var galt med Sara. De første par timer af festen havde hun bare danset og ikke drukket andet end højst et par øl i baren. Men så havde hun klaget over, at hun følte sig dårlig – og så var hun pludselig forsvundet fra dem i menneskemængden.


De havde ledt efter hende alle vegne, men først fundet hende, da de også var begyndt at lede udenfor. Her havde hun gået forvirret rundt, som om hun ikke anede, hvor hun befandt sig, og de kunne ikke få øjenkontakt med hende.


Saras nye kjole var beskidt af jord og gået i stykker – hun manglede også sin ene sko. Da jeg opgav at få kontakt med hende, fik jeg sammen med veninderne ført hende hen og ind i bilen. Da vi kom hjem, fik jeg hende bugseret ind i hendes seng, hvor jeg lod hende sove med tøjet på.


Da Sara vågnede næste formiddag, virkede hun stadig konfus og kunne heller ikke huske, at jeg havde hentet hende fra festen. Det sidste, hun huskede, var, at hun havde forladt dansegulvet og drukket resten af den øl, hun havde stillet på et bord, derefter var hun blevet svimmel og utilpas. Men hvad der siden var hændt, anede hun ikke.


Hun virkede meget forskrækket over sit blackout, men først da hun et øjeblik efter kom ud fra badeværelset, brød hun for alvor sammen. For nu havde hun opdaget, at hendes trusser også manglede. Alt inde i mig frøs til is, da det gik op for mig, at nogen måtte have puttet noget i hendes øl for siden at voldtage hende udenfor.


Hun græd og græd, mens jeg forsøgte at trøste hende, og min mand ringede til politiet. Politiet lod nu ikke til at være særlig overbevist om, at vores datter havde været udsat for et såkaldt drugrape. For selvom en lægeundersøgelse samme dag viste, at der var rester af sæd, viste blodprøven til gengæld ikke spor af bedøvende stof. Men den slags forsvinder også ud af kroppen allerede efter de første 12 timer, som lægen forklarede os.


Under selve afhøringen lod betjentene det tydeligt skinne igennem, at de mente, Sara løj. Jeg var så vred og rystet over deres forhør af vores grædende datter. En ting var, at nogen havde forgrebet sig på Sara, noget andet var, at de to granvoksne betjente sad med korslagte arme og betvivlede hendes uskyld.

 

Den grove behandling var næsten værre end den forbrydelse, hun havde været udsat for – for den huskede hun jo i alt fald ikke, og måske også gudskelov for det.

 

Da politiet ikke tog anmeldelsen alvorligt, underrettede vi selv gymnasiet. Man blev dybt chokerede, men der var heller ikke meget, de kunne stille op – for ud over skolens mange hundrede elever havde mange af deres venner jo også sneget sig med ind til festen, og da Sara heller ikke havde den fjerneste erindring om, hvem gerningsmanden kunne være, blev det heller aldrig opklaret.

 

Hun kunne dog ikke holde tanken ud om, at det måske var én af dem, hun hver dag skulle møde i skolen og valgte derfor at starte på et andet gymnasium. Men den rædselsfulde oplevelse fulgte stadig med. Hun deltog dog ikke til festerne dér – og selv til studentergildet sidste år holdt hun sig til en flaske sodavand med skruelåg.

 

Først nu er hun så småt begyndt at få lidt mere mod på at gå ud igen. Indimellem tager hun sammen med veninderne ind til byen, hvor de dog også holder skarpt øje med hinanden – og ikke mindst deres drinks. Den samme ubekymrede ungdom, vi andre havde, da vi var unge og gik i byen, vil Sara desværre aldrig komme til at opleve.

 

I mellemtiden er det nu vores yngste datter, der nu står inde på sit teenageværelse og gør sig klar til fest på gymnasiet. Jeg har ikke længere samme fred i sjælen, men min utryghed skal selvfølgelig ikke få lov at forhindre hende i at gå og ud more sig, men jeg behøver heller ikke fortælle hende, at hun aldrig må lade sin drink stå eller tage imod en drink fra fremmede. Den lektie har hun – desværre – lært på den hårde måde ved at se, hvor galt det gik for hendes storesøster.

 

LÆS OGSÅ: Før voldtægten var jeg den sjove pige

LÆS OGSÅ: Den retfærdige voldtægt

LÆS OGSÅ: Udsat for voldtægt: "Hvorfor slog jeg ikke igen?"

Foto: Alamy
Publiceret: 10-07-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min datter var jo ikke længere sig selv
Jeg var ensom i mit ægteskab
Min far kom i fængsel
Gensynet blev en stor fiasko
Jeg var en dårlig veninde
Jeg kunne ikke stole på min veninde
Jeg gik tilbage til en fuser
Min egen fortælling: Angsten får ikke lov til at styre mig
Min egen fortælling: Lilly og jeg er da også en familie
Hans venner frøs mig ud

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri