Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min egen fortælling: Min kæreste ville styre mit liv

Min egen fortælling
Søren havde tændt en glød i mig, der langt om længe havde fået mig til at bryde ud af mit ægteskab. Og jeg var da også meget glad for ham, men jeg brød mig ikke om, at han ret hurtigt begyndte at opføre sig, som om han ejede mig.

Søren og jeg havde haft en heftig flirt i de sidste måneder af mit ægteskab. Han havde tændt en glød i mig, der havde gjort det klart for mig, hvad mit ægteskab manglede. Søren havde fået mig til at føle mig levende igen, og jeg havde med ét fået sat ord på den følelse af ensomhed og tristhed, jeg havde gået rundt med alt for længe. Følelsen af spirende begær og lyst havde givet mig modet til at skride til handling og gå fra min mand, selvom vi delte vores søn, Lucas.

 

Nu var jeg på vej hjem fra arbejde, da Søren ringede. I aften var jeg dog for træt til at tage ud til ham. Han boede i en landsby 13 km væk. Alt, jeg havde lyst til, var at falde om på min sofa derhjemme. Jeg havde samme morgen afleveret Lucas hos hans far, og jeg var først ved at finde min nye livsrytme som enlig mor.

Annonce

 

På vej ind i min lejlighed mødte jeg min nabo, Sofie, der som jeg boede alene. Hun tilbød at komme ind til mig med en rest lasagne, som vi delte i min sofa, mens vi fladede ud og så en serie i fjernsynet. Det var lige sådan en aften, jeg havde brug for. Bagefter lå vi og snakkede om vores liv. Sofie havde problemer med sin eksmands nye kone, der ikke kunne acceptere deres søn. – Godt, det ikke er mig, sagde jeg til Søren, da jeg fortalte ham om det næste aften ude hos ham.

 

Han så helt mærkelig ud i ansigtet, og der gik lidt tid, før det gik op for mig, at det ikke var Sofies situation, han reagerede på. – Jeg forstår bare ikke, hvordan du havde overskud til at se Sofie, når du var for træt til at komme herud, sagde han med en såret mine. Jeg prøvede at forklare, at det slet ikke var det samme. Jeg havde jo været hjemme i min egen sofa. Det blødte dog ikke op på Søren. Resten af weekenden var han tvær og pirrelig.

 

Derfor var jeg mandag morgen glad for at skulle på arbejde og hjem til mig selv. På vej ud ad døren tog Søren dog fat i mig. Det var første gang, han var rigtig nærværende den weekend, og det gav et sug i maven på mig, da jeg så ind i hans brune øjne. Pludselig havde jeg lyst til at se ham så hurtigt som muligt igen.

 

– Hvorfor flytter du ikke herud i de uger, hvor du ikke har Lucas? spurgte han, som om han læste mine tanker. – Måske. Lad os tale om det senere, svarede jeg og løb ud for at nå bussen. Mens jeg sad der, følte jeg det mest forfærdelige savn efter at ligge i Sørens arme. Det var netop den intensitet, han fik mig til at føle, som jeg havde savnet i mit ægteskab.

 

Jeg måtte dog indrømme, at der også var spiret en anden følelse frem efter min skilsmisse. Glæden ved min nyfundne frihed og ved, at mit liv var mit eget efter en årelang periode, hvor jeg følte, at jeg var gået på kompromis hver eneste dag. I min uge sammen med Lucas prioriterede jeg altid min søn.

 

Jeg så ikke Søren, selvom han pressede på for at lære Lucas at kende. Han måtte nøjes med, at vi sms'ede og talte i telefon. Det samme måtte veninderne som regel, selvom jeg af og til inviterede en veninde til at spise med eller selv spiste hos en af dem, der også havde børn. Det sidste gik Søren på.

 

– Hvordan kan der være plads til Anne-Mette og Louise, når der ikke er plads til mig? udbrød han vredt i telefonen en dag. Jeg fornemmede, at der lå mere end bare sårede følelser under hans udbrud. De sårede følelser kunne jeg forstå. Det var den trang til at kontrollere, hvem jeg så hvornår, der begyndte at gå mig på nerverne.

 

Allerhelst så Søren nemlig, at jeg kun så ham, ligesom han selv havde tilsidesat alle sine venskaber, da jeg kom ind i hans liv. Det sidste så jeg dog ikke som den kærlighedserklæring, han ville have det til at lyde som. Da jeg i min næste barnefri weekend havde sagt ja til at tage med min veninde Louise i sommerhus, kammede Søren helt over, da vi talte i telefon sammen.

 

– Vi har jo aftalt, at du skal bo her, når du ikke har Lucas, råbte han ind i røret. Jeg forklarede ham, at det ikke var noget, vi havdeaftalt, men noget, han havde foreslået, og noget, som jeg stadigvæk tænkte over. Men var jeg måske ikke gået fra min mand for at være sammen med ham? råbte Søren, hvorefter han smækkede røret på.

 

Hele weekenden tæppebombede han mig med sms'er og telefonsvarerbeskeder for at få mig til at komme hjem fra sommerhuset. Det blev så voldsomt, at jeg lørdag formiddag lagde min telefon ned i en skuffe og satte mig for at hygge mig med Louise. Da jeg tog den frem igen søndag aften, var min beskedbakke fuld. Og da jeg læste beskederne, kunne jeg se, at de blev mere og mere desperate. På et tidspunkt truede han med at komme ud og hente mig, og i en senere sms truede han med at gøre skade på sig selv.

 

Eftersom han ikke havde gjort det første, følte jeg mig ret sikker på, at han heller ikke ville gøre det sidste. Det var heller ikke Sørens trusler, der rungede som et ekko i mit hoved på vej hjem fra sommerhuset. Det gjorde derimod hans udbrud om, at jeg havde forladt min mand for ham. Sådan følte jeg det nu ikke selv. Jeg havde forladt min mand, fordi vores ægteskab var dødt og havde udspillet sig selv. Og efterhånden måtte jeg indrømme, at min længsel efter frihed var større end min længsel efter tosomhed.

 

Faktisk gav tanken om at tilbringe alle mine børnefri dage hos Søren mig klaustrofobi. Jeg vidste derfor til sidst, at jeg var nødt til at tage afsked med Søren. Det blev bestemt ikke let, men det var godt, at jeg gjorde det. I dag nyder jeg nemlig min frihed og mine dejlige venskaber. Jeg vil da gerne møde kærligheden igen, men jeg har overhovedet ikke travlt med at møde en ny.

 

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Lilly og jeg er da også en familie

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Mit job styrede mit liv 

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Min nabo drev mig til vanvid

Foto: Alamy
Publiceret: 25-09-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg gik fra min familie
Min venindes børn driver mig til vanvid
Nu slipper jeg ham aldrig igen
Jeg fandt mit livs kærlighed på nettet
Min smukke kollega tog æren for mit arbejde
Min egen fortælling: Min stedmor brugte løs af min fars arv
Min egen fortælling: Lars gav mig livsglæden tilbage
Min drøm om et hus på landet blev et mareridt
Havde jeg alligevel ikke glemt ham?
Sorgen har langt om længe sluppet sit greb i mig

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri