Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
– Jeg har også lært meget af det her. Blandt andet at jeg heller ikke skal blande mig i Jacobs liv, men stole på, at han kan selv.

Min egen fortælling: Min søn var konstant under pres

Min egen fortælling
Det var svært at se på, hvordan min søn ændrede sig, da han mødte Mia. Fra at være en sjov og meget social dreng virkede han nu indesluttet og presset. Jeg trøstede mig hele tiden med, at det ville ændre sig, når han snart skulle på efterskole, men også her blandede Mia sig.

Skal du ikke til karate? spurgte jeg Jacob. Det var tirsdag eftermiddag og en af de dage i ugen, hvor Jacob altid var til træning. Han havde dyrket kampsport på eliteplan, siden han var lille, og nu, hvor han var 15, var han spået en professionel karriere. I dag stod han dog foran spejlet og forsøgte at sætte sit hår. – Nej, jeg skal over til Mia.


Jacob var blevet kærester med Mia et par måneder forinden. Jeg havde endnu aldrig mødt hende, for de var altid hjemme hos hende. Sådan ville Mia gerne have det, forklarede Jacob mig. Det bekymrede mig, for Jacob var begyndt at virke så presset.

 

Et par dage efter var Jacob ved at samle sit træningstøj sammen, da hans telefon ringede. – Nej, hørte jeg ham sige. – Jeg er jo på vej til træning. Så var han stille længe. – Jo. Jo. O.k., så kommer jeg, mumlede han til sidst. – Jeg dropper træning, sagde han. Jeg er nødt til at tage over til Mia. – Husk, at mormor kommer i morgen! råbte jeg efter ham, da han strøg ud ad døren.

Annonce


Jeg havde endnu ikke hørt fra ham, da min mor ankom næste dag. Planen var, at Jacob skulle følges tilbage til Jylland med hende, hvor de skulle se på en sportsefterskole med kampsport på eliteplan. Normalt elskede Jacob, når hans mormor var på besøg, så da han endnu ikke var dukket op til spisetid, ringede jeg til ham.


– Men Mia har lige lavet middag! klagede han sig. Jeg kunne høre på hans stemme, at han følte sig som en lus mellem to negle. Jeg mindede ham om, at han havde lavet aftalen med sin mormor først, hvilket han gentog for Mia. Jeg kunne ikke høre hendes svar, kun at det var langt. – Jeg er nødt til at blive her, svarede han til sidst og lagde røret på.


Jeg kunnne mærke, at alle mine frustrationer fra den seneste tid kulminerede. Jeg var virkelig vred, da jeg satte mig ud i min bil. Det var en overrasket Mia, der åbnede for mig. Hun så sød og køn ud, men da Jacob kom ud til døren, klyngede hun sig mut til ham. Til sidst gik han dog med mig. Han sagde ikke et ord til mig i bilen, men da vi kom hjem, var han glad for at se sin mormor, og aftenen endte alligevel hyggeligt.

 

Morgenen efter vinkede jeg farvel til min mor og Jacob, der drog af sted til Jylland. Allerede næste aften ringede min mor frustreret til mig. Skolen havde været god, og Jacob havde været begejstret. – Men den pige ringer jo konstant til ham. Han virker plaget, hvis du spørger mig, sagde hun.

 

Så var det åbenhart ikke kun mig, der havde det sådan. Måske var det godt, at Jacob skulle væk et år. Det ville lægge lidt luft imellem ham og Mia. Jacob ville få mulighed for at koncentrere sig om sin sport, få nye venskaber og så se Mia på sine hjemmeweekender.


Vel hjemme fra Jylland forsvandt Jacob igen over til Mia. Når han ikke var hos hende, ringede og sms'ede hun konstant. Samtidig bemærkede jeg, hvordan alt andet i hans liv igen røg på andenpladsen: skolen, vennerne, der ringede forgæves efter ham, hans træning.


Jacob virkede stresset, og da jeg spurgte ham, hvad Mia sagde til, at han skulle væk et år, fik jeg et svar, jeg ikke havde forventet: Mia tog med! Jeg havde nær fået kaffen i den gale hals. Hvornår havde Mia været ovre og se skolen? Og dyrkede hun nu også kampsport? Det viste sig, at Mia aldrig havde set skolen, men at hun havde bedt sine forældre melde sig ind samme dag, som Jacob havde besluttet sig. Hun var ikke synderligt interesseret i sport, men hun ville af sted på grund af ham.

 

Jeg blev dybt bekymret. Det var dyrt at tage på efterskole, og det var et vigtigt år for Jacob. Med Mia på skolen ville han ikke have sit fokus på sin sport og sine nye venner. Mias prioriteter var jo nogle helt andre, nemlig ham. Samme aften ringede jeg til Mias forældre. Det blev en meget mærkelig samtale. Vi havde aldrig talt sammen før, og nu ringede jeg og sagde, at jeg ikke syntes, det var en god idé, at deres datter tog på efterskole med min søn.

 

Det kom der ikke noget ud af, men så et par dage efter ringede min telefonen. Det var Jacob, han var på vej til skadestuen, fordi han havde smadret sin hånd. Da jeg kom ind på skadestuen, fortalte han, at han havde smadret den ned i en bjælke. Med vilje. Da jeg spurgte hvorfor, svarede han: – Fordi jeg var så vred på jer alle sammen, fordi I ikke vil lade mig være i fred! græd han.

 

Selv om Mia ringede flere gange og pressede ham for at tage hjem til hende, så ville Jacob hjem til sig selv. Og her, hjemme på sofaen græd han endelig ud. – Jeg vil jo bare gøre alle glade, sagde han. Han følte sig presset af Mia, men han var også glad for hende, og vidste ikke, hvordan han skulle sige fra.

 

Samtidig havde han følt, at jeg pressede på fra den anden side, hvilket jeg måtte tage på mig. Til sidst kom det frem, at han helst ville på efterskole alene, netop for at kunne fokusere på sporten. – Men hvordan skal jeg sige det til Mia?

 

Faktisk ved jeg ikke, hvordan han endte med at få det sagt, men efter vores snak den aften meldte Mia fra til efterskolen igen. De er stadig kærester, men Jacob har lært at få sat sine grænser. Han passer sin træning uden undtagelse, og han ser sine andre venner jævnligt igen. Og bedst af alt, så har jeg fået min sjove, aktive dreng igen.

 

SE OGSÅ: Min egen fortælling: Hans ekskone løj om mig

SE OGSÅ: Min egen fortælling: Min stedsøn provokerede mig

SE OGSÅ: Min egen fortælling: Man kunne ikke stole på Trine

Foto: Alamy (modelfoto)
Publiceret: 12-06-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg mistede min barndomsveninde, da der kom penge imellem vores mænd
Min far nægter at modtage hjælp
Min datter var jo ikke længere sig selv
Havde jeg alligevel ikke glemt ham?
Alt var sort, da jeg vågnede næste dag
Min datter stjal
Hun blev forkælet - og ødelagt
Min egen fortælling: Min datter blev drugrapet
Mit barn forsvandt
Campister endte som kriseterapeuter

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri