Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min egen fortælling: Min stedmor brugte løs af min fars arv

Min egen fortælling
Mine søskende og jeg holdt meget af min fars unge kone, og derfor lod vi hende også sidde i uskiftet bo, da min far døde. Men da jeg så, hvordan Bente begyndte at bruge løs af arven på sin egen biologiske datter, følte jeg mig godt nok taget ved næsen.

Jeg faldt i staver over den mail, jeg lige havde læst. Den var fra Bente, min stedmor. Først skrev hun en masse om sit sommerhus, som hun glædede sig til at åbne for sommeren. Og så kom det ligesom en passant til sidst: Ja, der blev nu ikke helt så mange uger oppe i sommerhuset netop i år, for hun havde inviteret sin datter Lotte, Lottes mand og deres to piger til Spanien. De skulle være der i tre uger.


Jeg mærkede det som et lille irriterende stik i maven og tænkte – nu igen! Bente havde nemlig kun nogle måneder tidligere været på skiferie i Norge med samme Lotte og hendes familie. På Bentes regning. Det pirkede i den grad til min retfærdighedsfølelse. Var jeg smålig?


Sagen var, at Bente havde giftet sig med min far for mange år siden. Hun var 20 år yngre end ham og kom ind i ægteskabet med en dengang ganske ung Lotte, hendes datter af et tidligere ægteskab. Nu var min far død for et par år siden, og Lotte var i slutningen af 20'erne og havde som sagt fået mand og børn.

Annonce

 

Jeg selv var i slutningen af 30'erne og havde desuden et par ældre søskende. Min far havde været ganske velhavende, og han og Bente havde indgået en ægtepagt, der ligestillede Lotte, mig og mine søskende i arvehenseende. Det var fint, og det faldt os alle naturligt at lade Bente sidde i uskiftet bo, da min far døde. Vi ville jo alle arve hende på lige fod, når den dag oprandt. Omend Bente jo ikke var så meget ældre end mine søskende og jeg, og det på den måde måske blev lidt sent.


Det havde jeg nu aldrig tænkt så meget over, men det gjorde jeg nu. Jeg følte mig simpelthen lidt snydt. Jeg var fuldt ud klar over, at Lotte var Bentes kød og blod, men hverken jeg eller mine helsøskende, for ikke at tale om deres familier, blev inviteret på nogen ferier.

 

Nu skulle Bente så igen af sted med Lotte og hendes familie. Lottes piger havde også fået spritnye cykler i efteråret. Ikke til deres fødselsdag eller jul, bare sådan ud af det blå. Og så var der alle turene i Tivoli og cirkus og de små weekendrejser, der også blev betalt af mormor.


Det var jo ikke for det. Jeg undte dem det godt. Og bedsteforældre har vist alle dage haft særligt bløde punkter for deres små børnebørn, men der var noget ved det her, jeg ikke brød mig om. I samme sekund var det dog, som om skammen skyllede ind over mig. Tænk at jeg overhovedet kunne tænke sådan! Hvor småligt, jeg manglede jo ikke noget.


Alligevel kunne jeg ikke sige mig fri for, at jeg godt kunne tænke mig tre uger i Spanien, præcis som jeg var sikker på, at min lille søn Sebastian, også godt kunne bruge lidt fra sin stedmormors side. For egentlig var det jo min fars penge, som Lotte nu i den grad brugte på sin egen datter og hendes familie. Men hvordan skulle jeg få sagt det, uden at det lød helt forkert?


Når familien var samlet, altså både Bente, Lotte, jeg selv og mine søskende, var der ingen der kvækkede over problemet "penge". Mine søskende var tilsyneladende helt upåvirkede, og det fik mig kun til at føle mig endnu mere smålig. På et tidspunkt blev det dog meget svært. Et halvt års tid efter den store tur til Spanien fik Lotte og hendes mand en stor ny bil. Det var en gave fra Bente. Igen sad jeg med en indebrændt fornemmelse. Jeg kørte selv rundt i en ældre model.

 

Det værste var næsten, at jeg tænkte så politisk ukorrekte tanker så som, at det jo faktisk var min biologiske fars penge, der blev spenderet på alle de store ting og rejser, som flød i en lind strøm i Lottes retning. En af mine veninder mente virkelig, at jeg skulle tage det op med Bente. Men bare tanken gav mig svedige hænder.

 

Måske det havde været nemmere, hvis jeg ikke brød mig om Bente eller Lotte, men sådan var det slet ikke. Jeg holdt meget af Bente, og Lotte og jeg var ikke som søskende, men hun var en sød pige, og hendes familie var heller ikke noget problem. Så også dét faktum gjorde det noget nær umuligt for mig at tænke tanken om at lave konflikt til ende.

 

Der var ingen tvivl om, at jeg følte mig voldsomt forfordelt, men jeg kunne omvendt slet ikke forlige mig med tanken om at gå i clinch med Bente og risikere et stort drama. Og værst af alt, sådan set risikere forholdet til hele min familie. Hvis det blev akavet eller ligefrem skandaløst, frygtede jeg, at jeg ville stemple mig selv som hende, der ikke undte de andre noget. Sådan så det i hvert fald ud i mit hoved.

 

Min veninde sukkede over mig og mente, at man godt kunne få det sagt på en rimelig måde. Og jeg spekulerede en del mere over det. Men mit ubehag var så tydeligt, hver gang jeg forestillede mig, hvordan sådan en samtale eller seance med Bente – og måske Lotte – ville blive. Det kunne jeg slet ikke have. Herregud, det var jo kun penge, det handlede om. Ingen af os var ved at dø af sult.

 

Så for mig blev udgangen, at jeg besluttede mig for at lægge det fra mig – én gang for alle. Det var det ikke værd. Jeg ville simpelthen ikke risikere at sætte mit familieforhold over styr.

 

Det er en svær ting, når materielle forhold pludselig vokser og fylder. For vi har jo en idé om, at livet og vores forhold skal handle om noget helt andet. Faktum er blot, at det materielle også påvirker os. Men jeg har som sagt, hvad jeg skal bruge. Det minder jeg mig selv om, hvis det indimellem presser sig på.

 

Og så skal jeg bare tænke på, hvor meget jeg har, og hvor lidt jeg ønsker en konflikt med min familie, og så fordamper den nagende fornemmelse heldigvis igen.

 

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Jeg var desperat efter kærlighed

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Min søn var konstant under pres

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Hans ekskone løj om mig

Foto: Alamy
Publiceret: 26-06-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg var rasende på min afdøde far
Jeg har bare ikke lyst til at få børn!
Hans venner frøs mig ud
Min egen fortælling: Angsten får ikke lov til at styre mig
Hvem ville dog stjæle fra mig?
Min drøm om et hus på landet blev et mareridt
Jeg gik tilbage til en fuser
Alle blev så trætte af hende
Jeg var bange for min nye nabo
Vi har fået en anderledes familie

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her