Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min egen fortælling: Min stedsøn provokerede mig

Min egen fortælling
Min 14–årige stedsøn havde ikke haft det let under sine forældres skilsmisse. Nu fik alle frustrationerne luft, men det var mig, hans papmor, der måtte stå på mål for al hans vrede og provokationer.

Tømmer du ikke opvaskemaskinen?spurgte jeg Alexander, min 14–årige papsøn, der sad ved spisebordet i køkkenet og kiggede i et blad. Alexander ignorerede mig, så jeg spurgte igen. – Gu' vil jeg da ej, afbrød han vredt. – Det er et pigejob! Alexander fik 400 kroner om måneden for at gå med hunden og tømme opvaskemaskinen. Problemet var, at han kun gjorde det, når hans far bad ham om det, adrig når jeg gjorde det.

 

Da Jens og jeg havde mødt hinanden for 10 år siden, havde han bragt Alexander og hans to år ældre storesøster, Sofie, ind i forholdet. Vi havde joket om, hvor svære teenagepiger kunne være, men Sofies pubertet var gået ret smertefrit, selvom de første fem år af vores samliv havde været komplicerede på andre måder.

Annonce

 

Forholdet til børnenes mor var mildest talt ikke godt i den periode. Vi hørte ofte om, at hun talte dårligt om os og generelt følte sig bitter over, at Jens var kommet videre i sit liv og havde skabt sig en ny familie. Jens og jeg havde nemlig også fået en lille søn midt i den tumulte periode.

 

Samme aften startede provokationerne igen ved aftensbordet. På det seneste var Alexander begyndt at gå meget op i, at kvinder ikke var så kvikke som mænd – han vidste, at det provokerede mig. Nu havde han fået samtalen drejet ind på de biologiske forskelle mellem mænd og kvinder.

 

– Mænd er stærkere fra naturens side, mens kvinder kan føde børn, derfor er det naturligt, at det er mændene, der går ud og styrer samfundet, mens kvinderne holder hjemmet, sagde han kategorisk. Jeg faldt lige i, og snart var vi igen midt i et ophedet skænderi. Næste gang, det skete, prøvede jeg at ignorere hans provokationer ved at forholde mig tavs eller glide af på provokationerne. Det betød desværre blot, at provokationerne blev voldsommere og mere udspekulerede, indtil jeg igen blev vred.

 

Jeg havde kendt Alexander længe nok til, at jeg egentlig godt forstod ham. Han havde været en ulykkelig og forvirret lille dreng i de år, hvor konflikterne havde været værst mellem hans forældre, og bagefter havde han sikkert følt sig overset i vores familie, hvor der var kommet en lille, ny baby til. Det var følelser, der havde været holdt tilbage alt for længe, og nu fik de luft. Desværre med mig som mål.

 

Jeg forsøgte at løse konflikten på den måde, der var naturlig for mig; nemlig ved at tale med Alexander om vores følelser. Han sad bare og kiggede tavst ned i gulvet under hele samtalen. Da jeg forsikrede ham om, at jeg elskede ham som hans papmor, havde han kun et svar: – Og hvad skal jeg bruge det til?

 

Vi var nået dertil, hvor jeg ikke længere følte, at jeg havde flere muligheder. Samtidig tærede situationen på vores familie. Jens og jeg skændtes alt for ofte om Alexander, og de andre børn syntes heller ikke, at det var sjovt at bo i en familie, hvor der var så dårlig stemning.

 

Vi besluttede derfor sammen med Alexander, at han skulle prøve et år på efterskole. Først følte jeg vores løsning som et nederlag, fordi vi ikke havde formået at løse konflikten, men faktisk viste det sig, at det først var, da vi fik afstand til hinanden, at vi kunne begynde at blive gode venner igen.

 

Vi fik alle sammen et tiltrængt pusterum under Alexanders år på efterskolen. Det bedste var, at Alexander kom hjem i weekenderne med et helt nyt overskud, han ikke havde haft længe. Det smittede hurtigt af på hans og mit forhold. Provokationerne holdt op, vi fik andre ting at tale om. Det var en stor lettelse for mig, og ikke mindst for mit og Jens' forhold, at der igen kom ro på vores familieliv. For selv om efterskoleopholdet er overstået, så er den gode stemning der stadigvæk mellem Alexander og jeg.

 

SE OGSÅ: Min egen fortælling: Man ikke ikke stole på Trine

SE OGSÅ: Min egen fortælling: Deres lille søn ødelagde ferien

Foto: Alamy (modelfoto)
Publiceret: 29-05-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Var jeg ved at blive sindssyg?
Han ville styre mit liv
Jeg gik efter den helt forkerte mand
Min svigermor blandede sig i alt
Min kæreste levede et dobbeltliv
Jeg nyder min tredje alder
Min egen fortælling: Jeg var desperat efter kærlighed
Jeg konkurrerer med min svigerinde
Hvorfor ville han ikke tale om fremtiden?
Jeg mistede min barndomsveninde, da der kom penge imellem vores mænd

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri