Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min egen fortælling: Min svoger var en tyran

Min egen fortælling
Jeg havde altid haft et tæt forhold til min nevø. Han var en sød, klog og følsom dreng. I det sidste stykke tid havde jeg dog bemærket en ændring med Jesper. Han var blevet så nervøs, og så virkede han bange for sin far. Det sidste desværre med god grund.

Jeg kunne faktisk godt lide min svoger Thomas. Han var altid mand for at hjælpe mig med praktiske ting, eller hvis der var noget med min skat eller bank. Han var nemlig økonom, så den slags havde han forstand på. Min søster Lise havde fundet en god mand, uden tvivl.

 

Der var bare én sten i skoen. Jesper, Thomas og Lises store dreng. Han gik i 3. g nu, og han havde det ikke godt. Jeg kendte Jesper ud og ind. Lige fra han var lille, havde jeg passet ham meget, og vi var blevet tætte gennem årene.


Problemerne startede, da Jesper afsluttede 10. klasse. Han drømte om at blive tømrer, men den tanke kunne Thomas slet ikke forlige sig med. Jesper skulle være økonom. Det havde han allerede understreget i talen til Jesper ved hans konfirmation. Når Jesper besøgte mig, var han begyndt at virke nervøs i forhold til sin far. Alt hvad hans far sagde, tænkte han længe over.

Annonce


En aften havde jeg prøvet at tale med Thomas om Jesper. Jeg sagde, at han var stresset, og at han måske havde andre planer for sit liv end sin fars. Thomas trak bare på skuldrene. Jesper endte da også med at starte i gymnasiet. Og nej, det gik ikke særligt godt. Allerede i 1. g pjækkede Jesper en del, og han fortalte, hvordan Thomas konstant bad ham aflægge rapport over, hvad han lærte i især matematik.


Jeg prøvede at opmuntre ham, så godt jeg kunne. Hvis han bare kunne komme igennem gymnasiet, så var Thomas måske til at tale med bagefter. Men derhjemme svingede Thomas pisken over Jesper og hans lektielæsning, og der blev ikke lagt fingre imellem, når Jesper kom hjem med en ikke særligt prangende karakterbog.

 

Thomas havde et voldsomt temperament, når han først blev gal. Lise, min søster, holdt sig mest i baggrunden og forsøgte at glatte ud.


Da Jesper var halvvejs gennem 3. g, begyndte jeg at blive rigtig bekymret for ham. Han var bleg, nervøs og så ud til at sove alt for lidt. Thomas' reaktion på det var at lægge et endnu større pres på sin søn. Lise og jeg stod ude i deres køkken en aften, da vi hørte Thomas brøle. – Så tag dig dog sammen! Du er simpelthen for doven, for du er jo ikke dum, vel?


Da de sidste ord faldt, hørte vi en stol skramle voldsomt og vælte. Et sekund senere smækkede hoveddøren. – Nu må du falde ned, Thomas! Hvordan er det, du behandler ham? råbte jeg. Det fløj bare ud af mig. Jeg havde reageret spontant og stod nu i stuen, hvor Thomas lignede en tordensky.

 

Lise kom lige i hælene på mig, hun havde vist også fået nok. Vi diskuterede ophedet, hvordan man fik unge mennesker motiveret til at gøre det ene eller det andet. Men Thomas var uden for rækkevidde. Han havde stirret sig blind på sin idé om, at Jesper skulle presses frem.


Da jeg kom hjem til mig selv senere, fandt jeg Jesper inde i min sofa. Han vidste fra gammel tid, hvor min ekstranøgle lå. Han var som forstenet. Men langsomt begyndte han at tale. Han kunne ikke holde sin far ud, og slet ikke hans måde at drive ham frem på. Han skræmte ham. Han følte sig også svigtet af sin mor, der bare så til uden at gribe ind.


Jeg var så ked af det på Jespers vegne. Den glade dreng, jeg havde kendt altid, sad nu her og lignede en ung mand på sammenbruddets rand. Det var tydeligt for mig, at han ikke skulle tvinges igennem mere af hverken sin far eller af gymnasiet. Jeg ringede til min søster og fortalte hende, at Jesper var hos mig og blev der.

 

Dagen efter tog jeg en fridag og brugte den på Jesper. Vi fik talt mere, og han endte med at spørge, om han ikke kunne bo hos mig i en periode. Jeg overvejede det. Jesper havde brug for ro og beskyttelse, men jeg var stadig kun hans moster. Ikke desto mindre sagde jeg til ham, at jeg ville tage en grundig snak med hans forældre om det. Jeg gav ham et stort knus, da jeg aftenen efter tog over til Thomas og Lise.

 

Thomas blev først sur, da jeg kom med mit forslag. Jeg kunne da ikke bare overtage deres søn. Og der var jo ikke mere end fire måneder tilbage, før Jesper kunne blive student. Hvad skulle der blive af ham? Men Lise var med mig, da jeg tog bladet fra munden.

 

– Hør Thomas. Sådan som Jesper har det lige nu, så bliver der slet ikke noget ud af ham. Han er i kulkælderen, og du skal stoppe med at presse ham. Min søster gav mig ret: – Dér, hvor vi er nu, er vi nødt til at tænke på Jesper først, og kun på ham, sagde hun og så alvorligt på sin mand, der nu langt om længe faldt ned på jorden.

 

Bagefter blev vi enige om, at Jesper skulle blive boende hos mig i en periode. Og nej, selvfølgelig skulle han ikke bare dandere den, men han skulle have ro. Jeg så lettelsen i hans ansigt, da jeg kom hjem og fortalte ham det.

 

Jesper sprang fra gymnaiset. Og som ugerne gik, livede han langsomt op. Vi talte meget sammen. Det var stadig tømrerdrømmen, der fyldte. Men jeg gjorde meget ud af at pointere, at han skulle tænke sig godt om, før han besluttede sig.

 

Nu er der gået nogle måneder. Thomas er faldet ned, og Jesper snakker heldigvis med sine forældre igen. Han vil stadigvæk være tømrer, og i næste uge har han en aftale hos en erhvervs- og studievejleder. En aftale han helt og holdent selv har arrangeret.

 

Det lover godt, og det er både jeg og hans forældre både stolte og glade for, at han selv tog initiativ til.

 

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Min datter blev drugrapet

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Jeg er færdig med at skamme mig

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Min stedmor brugte løs af min fars arv

Foto: Alamy
Publiceret: 17-07-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Min stedsøn provokerede mig
Min egen fortælling: Man kunne ikke stole på Trine
Min egen fortælling: Jeg var ensom i mit ægteskab
Mine forældre opførte sig som forkælede børn
Jeg gik tilbage til en fuser
Jeg lod mig ydmyge af mænd
Min veninde udnyttede mig
Han var ved at smadre vores familie
Vi har fået en anderledes familie
Min veninde udnyttede mig

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri