Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min egen fortælling: Mine kollegaer svigtede mig

Min egen fortælling
Mens alle mine tidligere kollegaer havde været kvinder, så skulle jeg nu udelukkende arbejde sammen med mænd. Det glædede jeg mig til, for jeg var så træt af kvinders evindelige sladder og fnidder, med mænd var det anderledes. Eller, det troede jeg i hvert fald, at det var.

Jeg havde været folkeskolelærer i et par år, men arbejdede nu som dansklærer på en teknisk skole, der uddannede automekanikere. Det var heldigvis en hel anden verden end den hønsegård, jeg kom fra. Her var jeg den eneste høne i kurven, og jeg nød at være sluppet for alt det kvindefnidder, der havde været på min tidligere arbejdsplads.


Det var ikke bare befriende – men også bekræftende – at mine mandlige kollegaer opførte sig som gentlemen til de olierede fingerspidser. De holdt døren og var hjælpsomme, og jeg havde det kort sagt som blommen i et æg.


Især svingede jeg godt med Søren, der var en yngre fyr på min egen alder som for nylig havde skiftet mekanikerjobbet ud med at undervise de unge lærlinge. Hans kone var også i gang med at uddanne sig til folkeskolelærer, og sammen havde de to små børn – så han klagede indimellem over, at økonomien var lidt stram.

Annonce


Alt gik rigtigt godt i de første par år, men så fik vi en ny mellemleder. En mavesur mand, der lod sin galde gå ud over alle os andre, og hvis manglende evne til lederskab også snart kom til at forpeste vores afdeling.

 

Den joviale og humoristiske stemning blev nu afløst af brok og utilfredshed, men da mellemlederen kun var optaget af at gøre sig populær hos sin egen ledelse, lyttede han ikke til os. Hans klare udmelding lød, at hvis man ikke brød sig ikke om lugten på hans værksted, så stod det én frit for at finde sig et nyt.


Det var der ingen, der ønskede. Heller ikke jeg. Der var nemlig ikke ligefrem lærermangel i folkeskolen. Det vidste Søren også alt om, for hans kone var i mellemtiden blevet færdig med sin læreruddannelse, men det var stadig ikke lykkedes hende at finde et job.


Da mellemlederen så sig særlig ond på én af vores kollegaer, og hvert andet øjeblik ydmygede ham med skideballer foran både eleverne og os kollegaer, fik vi nok. Alle var enige om, at nu måtte vi gøre noget, og mine mandlige kollegaer svor, at de ville gribe ind og sige deres mening til mellemlederen ved førstkommende lejlighed.


Alligevel var der stadig ingen, der på lærermøderne tog bladet fra munden overfor mellemlederen, og det begyndte efterhånden at undre mig. Da vores stakkels kollegaer sygemeldte sig med stress, besluttede jeg mig i stedet selv for at slå min spinkle næve i bordet.

 

På et lærermøde rejste jeg mig og kaldte bogstaveligt talt en spade for en spade. Da jeg var færdig med at fortælle min leder, hvad jeg og mine kollegaer mente om hans ledelsesstil, blev der bomstille i lokalet. – Der er nok én, der er præmenstruel, udbrød mellemlederen så og slog ud i en hånlig latter.


Jeg var dybt chokeret over den bemærkning og så rundt på mine kollegaer. Hvornår havde de tænkt sig at bakke mig op? Men der var ikke én af dem, der kom mig til undsætning. Der var heller ikke nogen, der ville møde mit mere og mere desperate blik. – Din mening må stå for egen regning, Mette, var der så endelig én, der sagde, og den bemærkning var der ingen af mine andre kollegaer der kommenterede.

 

Da mødet var færdigt, havde de andre meget travlt med at komme ud ad døren – og ingen af dem holdt den længere for mig. Da jeg indhentede Søren på parkeringspladsen, spurgte jeg ham rasende, hvorfor han i det mindste ikke havde bakket mig op. Søren mumlede bare, at han ikke var lige så modig som mig, han kunne ikke tillade sig overfor sin kone og børn at sætte sin stilling på spil.

 

Da mellemlederen i det samme kørte forbi, fik han i stedet travlt med smilende at vinke til ham. Som man måske nok kan regne ud, blev jeg mellemlederens næste yndlingsoffer – og han havde frit lejde. For mine kollegaer passede ikke længere på mig.

 

Men selvom Søren også havde svigtet mig, da jeg havde allermest brug for ham, tilgav jeg ham for det. Han havde jo, modsat de andre, i det mindste været så ærlig at indrømme grunden til det – og han var også den eneste, der ikke undgik mig. I stedet hjalp og støttede han mig i at finde et andet job.

 

Da jeg endelig fik tilbudt et barselsvikariat på en temmelig berygtet folkeskole, blev jeg alligevel i tvivl, om jeg skulle kvitte min faste stilling til fordel for en mere uvis fremtid. Men Søren sagde bare, at intet kunne være værre end at blive på skolen, og havde han selv haft samme mulighed for at komme væk, så havde han gjort det!

 

Efter vores snak gik jeg op og lagde min opsigelse hos mellemlederen, og en måned efter havde jeg haft min sidste arbejdsdag på skolen. Da jeg havde taget en kølig afsked med mine andre mandlige kollegaer, tilbød Søren venligt at skaffe mig af med den tunge kasse med bøger og mapper med danskopgaver, jeg slæbte rundt på.

 

Først noget senere gik det op for mig, at han i virkeligheden dér havde sat den sidste dolk i ryggen på mig. For det viste sig, at han allerede samme dag, som jeg havde sagt op, havde tilbudt mellemlederen, at Sørens kone kunne overtage min stilling - og de tunge mapper med danskopgaver havde han derfor båret hjem til hende. Jeg blev selvfølgelig dybt rystet, da det gik op for mig.

 

I dag er jeg dog for længst kommet videre, og selvom der bliver kaglet en del i den "hønsegård," jeg nu arbejder i, så har jeg lært, at når det kommer til stykket, er der i virkeligheden ikke er den store forskel på os mænd og kvinder. For når krisen for alvor kradser, så står alle sig selv nærmest – selvom vi i virkeligheden ville stå meget stærkere, hvis vi stod sammen.

 

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Jeg græd til min eksmands bryllup

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Børnene kom imellem os

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Jeg var ensom i mit ægteskab

Foto: Alamy
Publiceret: 21-08-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Man kunne ikke stole på Trine
Han tog på bryllupsrejse med en anden
Min egen fortælling: Deres lille søn ødelagde ferien
Min veninde udnyttede mig
Min familie blev ødelagt af splid og nag
Jeg var ved at sætte det hele på spil
Han var ved at smadre vores familie
Min far kom i fængsel
Mit barn forsvandt
Min egen fortælling: Jeg var ensom i mit ægteskab

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri