Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min egen fortælling: Mit job styrede mit liv

Min egen fortælling
Min læge var ikke i tvivl. Hjertebanken og søvnløshed. Jeg var ved at få stress, og jeg havde brug for at holde en god lang ferie. Det råd fulgte jeg, men hvad jeg ikke fortalte lægen, var, at jeg også tog jobbet med på ferie.

Solen glimtede i den turkisblå swimmingpool under balkonen. Jeg strakte mig og begyndte at indstille mig på at rykke indenfor. Om lidt ville jeg ikke kunne se skærmen på min computer ordentligt på grund af solen. Min daglige hovedpine var også begyndt knurre.

 

Lars og vores to børn var smuttet tidligt i morges, de skulle på mountainbiketur i bjergene hele dagen, og så fik jeg arbejdsro. Vi havde været på Korsika i fire dage nu, de var alle tre ved at blive dejligt brune. Men jeg havde arbejdet i lejligheden hver dag og ikke fået farve endnu.

 

Lars og jeg havde diskuteret meget, om vi overhovedet skulle tage på ferie. Jeg havde allermest travlt i børnenes sommerferie, fordi efterårskollektionen til min nystartede internetbutik med børnetøj skulle handles på plads. Men min læge havde meldt ret klart ud, at jeg trængte til ferie. Jeg havde konsulteret ham på grund af vedvarende søvnproblemer, og jeg var også begyndt at få en galoperende puls indimellem.

Annonce

 

Han var ikke i tvivl om, at det var begyndende stress og ordinerede ro og ferie. Det råd havde jeg fulgt. Jeg havde bare ikke fortalt lægen, at jeg tog arbejdet med på ferie. For at imødegå den bankende hovedpine gik jeg ned i hotellets pool-bar og købte en sandwich.

 

Da jeg stod i elevatoren på vej op igen, blev det i selskab med en venlig ældre dame. Hun smilede til mig, og vi faldt i snak. Hun var alene hernede, fortalte hun, men hun havde for mange år siden holdt sine ferier her med sine børn og sin nu afdøde mand. Nu havde hun fået lyst til at komme tilbage. "Men det er ikke det samme uden dem," betroede hun mig.

 

Sidst på eftermiddagen kom Lars, Thomas og Trine buldrende hjem. Jeg havde lagt mig lidt på grund af hovedpinen, og så var jeg faldet i søvn. Jeg var frustreret over, at jeg ikke havde fået arbejdet nok og bare havde ligget der og sovet. Men de lokkede mig med en tur i poolen, og da Lars og jeg bagefter smed os på et par solsenge, steg mit humør hurtigt igen.

 

Hvad med i morgen, spurgte Lars. Kommer du med? Vi skal jo se, om vi kan nå øen rundt. Jeg trak på det, der var jo stadig ubesvarede mails i computeren. – Mor, du skal altså med i morgen, udbrød Trine og kastede sine våde, brune arme rundt om min hals bagfra. Så kyssede hun mig på øret og tilføjede stille: – Vi savner dig sådan!

 

Jeg ville tjekke det, lovede jeg med sort samvittighed, for jeg vidste inderst inde, at det ikke var realistisk. Thomas så bare skeptisk på mig. Han var et år ældre, og han havde gennemskuet mig for længst.

 

Et par timer senere sad vi på terrassen uden for hotellets spisesal. Det var grillaften, og den ældre dame, jeg havde talt med midt på dagen, var der også. Da jeg opdagede, at hun sad alene ved et bord lige bagved vores, inviterede jeg hende over. Da middagen var slut, og ungerne spillede bold på plænen, sad Lars og jeg og drak kaffe med Lilly, som den ældre dame hed.

 

– Tak, fordi jeg måtte sidde sammen med jer, sagde hun. – Det har været så hyggeligt. Næsten ligesom de lykkelige dage, da jeg stadig havde min egen familie med. Husk at nyde hvert minut, I har sammen med jeres dejlige børn, tilføjede hun og så alvorlig ud.

 

Hendes ord blev ved med at runge i mit hoved, da jeg lagde det på puden og lukkede øjnene. Thomas og Trine var 13 og 14 nu, det var jo rigtigt, at om ganske få år ville de nok ikke med os på ferie mere. Jeg så også Trines skuffede øjne for mig, da jeg sidst på aftenen havde sagt, at jeg ikke kunne tage med øen rundt dagen efter. Hun havde bare resigneret, hun havde åbenbart vænnet sig til, at jeg ikke rigtig var med.

 

Igen kunne jeg ikke sove, det var snart mere reglen end undtagelsen. Jeg lå og tænkte på det hele. Jeg ville jo være sammen med min familie nu, mens vi var her. Måske skulle jeg til at være lidt mere perfektionist med min familie, slog det mig. Jeg kunne høre, på Lars' vejrtrækning, at han heller ikke sov. – Du Lars, jeg tager med i morgen, alligevel. Det er jo nu, vi er på ferie sammen, sagde jeg ud i mørket.

 

Jeg kunne ikke se hans ansigt, men det kram, han gav mig, fortalte, at han var lige så glad for min beslutning, som jeg vidste, at børnene ville blive i morgen tidlig, når jeg fortalte dem, at jeg ikke ville arbejde mere på denne her ferie. Jeg kunne mærke, hvordan alle muskler slappedes i min krop, da jeg havde taget beslutningen. Og den hovedpine, der hele tiden lurede, slap sit tag. Jeg tog en dyb indånding og faldt i søvn.

 

Næste morgen tidligt lavede jeg et autosvar på min mail, der sagde, at jeg var på ferie, men alle ordrer ville blive ekspederet hurtigst muligt efter den 15. Så pakkede jeg computeren væk og min bikini i strandtasken og gik ind og vækkede ungerne. Jeg vidste med mig selv, at jeg havde taget en helt rigtig beslutning, som jeg aldrig ville komme til at fortryde.

 

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Min nabo drev mig til vanvid

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Hvad skjulte Lars for mig?

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Mine kollegaer svigtede mig

Foto: Alamy
Publiceret: 11-09-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Hvad var der sket i min farfars kælder?
Min egen fortælling: Jeg var ensom i mit ægteskab
Min egen fortælling: Min stedsøn provokerede mig
Jeg fandt mit livs kærlighed på nettet
Børnehavelederen så sig ond på mine børn
Hvorfor ville han ikke tale om fremtiden?
Han ville styre mit liv
Min egen fortælling: Jeg er færdig med at skamme mig
Mine forældre opførte sig som forkælede børn
Jeg lod mig ydmyge af mænd

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri