Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min egen fortælling: Skybruddet bragte os sammen

Min egen fortælling
Han er kikset og får højst en halv time, tænkte jeg småsurt, da jeg så min date sidde og vente på mig uden for caféen. Han viste sig da også at være lige så usikker, som jeg havde frygtet, og jeg var allerede ved at rejse mig for at smutte, da et skybrud heldigvis brød ud.

Åh, hvorfor skal det være så svært at finde en mand, sukkede jeg frustreret til min veninde. – Fordi du måske ikke giver de mænd, du møder, en ærlig chance? Hvor mange har du efterhånden ikke mødt på det dér speed- og internetdating? Det kan vel ikke være dem alle, der har været noget galt med? svarede min veninde.

 

– Men hvis kemien ikke er der, er det jo ingen grund til at spilde mere tid på det, gav jeg igen. – Nej. Men hvis du nu gav "kemien" lidt mere tid til at indfinde sig, så kunne det jo være, at du opdagede, at du i virkeligeden sad overfor den helt rigtige mand. Ha! Man kunne godt høre, at min veninde ikke havde været single i mange år. For så ville hun ikke være så optimistisk på mine vegne. Alle de mænd, jeg indtil nu havde mødtes med, var ikke værd at spilde mere end højst en halv time på.

Annonce

 

Da jeg kort tid efter min snak med min veninde igen skulle mødes med en mand, jeg havde skrevet med på nettet, havde jeg da heller ikke afsat mere end en kop kaffes tid til daten. Og allerede da jeg nærmede mig den tætpakkede udendørscafé, hvor han sad og ventede på mig, kunne jeg på lang afstand se, at det var mere end rigeligt med en halv time.

 

For jeg genkendte ham hurtigt som én, jeg allerede en gang havde spildt min tid på til et speeddatings arrangement året tidligere. Når jeg overhovedet kunne huske ham, var det kun, fordi han dengang havde været så genert i de samtlige fem minutter, vi havde siddet overfor hinanden, at han ikke havde været i stand til at fremstamme en eneste sammenhængende sætning, før en ny potentiel mand havde overtaget hans plads.

 

Men den generte mand kunne åbenbart ikke huske mig. Han rejste sig i alt fald bare og trak stolen ud for mig, mens en tjener straks var over os, og nu havde jeg selvfølgelig ikke andre muligheder end at sætte mig og bestille en meget lille kop kaffe. Samtalen gik lige så trægt som sidst, og mens han sad tavst og fumlede med voksdugen, spejdede jeg utålmodigt efter kaffen.

 

– Det ser ud, som om det trækker op til regnvejr, sagde han endelig rødmende, hvilket indtil videre var hans længste sætning. Og åbenbart også den mest præcise, for da jeg så op mod himlen, nærmede faretruende sortgrå skyer sig.

 

Da kaffen langt om længe kom på bordet, skyllede jeg den nærmest ned i én lang slurk. Men netop som jeg skulle til at rejse mig og sige tak for kaffe, udbrød der skybrud, og jeg kunne pludselig ikke slippe væk. Mens regnen stod ned i lårtykke stråler, løb folk i panik fra gaden i ly under caféens markiser.

 

Min håbløse date begyndte nu at tale og grine med både mig og alle de andre, der stod samlet under den samme markise. Han sørgede også for, at der blev gjort plads til en mor og hendes barnevogn – og da markisen var ved at bukke under for vandmasserne, fik han behændigt ledt regnen ned på asfalten i stedet.

 

Da regnen efter en halv time endelig var stilnet af, havde den også fuldstændig vasket mit førstehåndsindtryk af min date væk. For nu sad vi bare begge helt utvungent og sludrede. Under regnvejret havde jeg nemlig opdaget, hvor sød han var, når genertheden havde sluppet sit tag i ham. Så da tjeneren kom hen til vores bord og spurgte, om hun måtte tilbyde os en kop kaffe på husets regning, nikkede vi våde og smilende til hende, men også til hinanden.

 

Og siden har jeg måttet sande, at min veninde virkelig havde haft ret. Det handler om at give folk en chance. Og havde det ikke været for vejrguderne, ville jeg sikkert den dag i dag også stadig haft lige så travlt med at lede efter ham, men nu har jeg så heldigvis fundet ham.

 

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Lars gav mig livsglæden tilbage

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Angsten får ikke lov til at styre mig

LÆS OGSÅ: Min egen fortælling: Min kæreste ville styre mit liv

Foto: Alamy
Publiceret: 16-10-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Mit barn forsvandt
Mine forældre opførte sig som forkælede børn
Hans venner frøs mig ud
Sorgen har langt om længe sluppet sit greb i mig
Han havde altid været mit smertensbarn
Min egen fortælling: Mine kollegaer svigtede mig
Min egen fortælling: Hans ekskone løj om mig
Var jeg ved at blive sindssyg?
Min veninde udnyttede mig
Min egen fortælling: Min søn var konstant under pres

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri