Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min far nægter at modtage hjælp

Min egen fortælling

Min far er sidst i 70´erne. Han har været enkemand i 10 år. Han bor på et gammelt husmandssted, hvor bygningerne er ved at falde sammen om ørerne på ham. Min far er bestemt ikke den nemmeste at omgås. Han er vranten og sortsynet og kan lægge en dæmper på et hvert selskab. Alligevel har jeg og mine søskende troligt inviteret ham til alle fester og højtider. Han takker altid nej – og så drager vi et lettelsens suk!

Både min søster og bror og jeg har flere gange forsøgt at overtale min far til at få en beskyttet bolig. Men ud over at være sortseende og negativ, så er min far også en meget stolt mand. Ingen skal se ham, når han er faldet så meget af på den!  – Den slags klarer vi skam selv i familien, siger han.
Hjemmehjælp har han heller ikke villet høre tale om.

Mine søskende og jeg har respekteret vores fars ønske om ikke at modtage hjælp fra det offentlige. Vi har lavet en turnus, hvor vi besøger ham hver anden eller tredje weekend. Så rydder vi det værste op. Tager opvasken. Støvsuger, vasker gulv, og om sommeren slår vi græsset. Bagefter sidder vi med vores far ude i køkkenet og prøver at holde en samtale i gang et stykke tid. Det er ikke let, for min far har som sagt svært ved at se noget som helst positivt ved livet.

Hver gang jeg tager derfra, er jeg på en gang lettet og nedtrykt. Lettet over, at der er tre uger til, jeg skal se ham igen. Men ked af, at han er så alene. Samtidig ved jeg godt, at han selv er skyld i sin ensomhed, dels fordi han nægter at tage mod hjælp, dels fordi han er så trist at være sammen med.

Selv da min mor levede, var min far ikke nogen humørbombe. Jeg fatter egentlig ikke, at min mor holdt det ud. Hun var selv en glad og imødekommende person. Men hun var selvfølgelig fra en tid, hvor man ikke bare blev skilt. Min far kunne altid lægge en dæmper på hendes humør og på mit og mine søskendes. Vi rejste alle tre hjemmefra, så hurtigt vi kunne. Vi kom tit på besøg derhjemme – men det var på grund af vores mor, som vi elskede højt
.
Da min mor døde for 10 år siden, blev det kun værre med min far. Og det piner mig hver gang, jeg besøger ham. Efterhånden er det nemlig ikke kun haven og huset, der virker forsømt. Han gør det også. Det kniber med den personlige hygiejne, og han ser så dårligt, at han ikke lægger mærke til, hvis han spilder ned ad sig selv. Jeg overvejede på at tidspunkt at tilbyde at give ham et bad, men da kunne jeg mærke, at der gik grænsen for, hvad jeg kunne være med til.

Især omkring højtiderne har det været slemt for mig at tænke på min far. Det er jo ikke, fordi jeg havde lyst til, at han skulle være hos os – men det var svært at bære tanken om, at han sad alene.
I lang tid var både jeg og mine søskende bekymrede for, hvad der kunne ske med vores far, når han var alene en hel uge. Hvad hvis han mistede bevidstheden eller fik en blodprop – vi ville ikke opdage det, før vi kom i weekenden.

For nylig skete det, vi havde gået og frygtet. Han faldt og slog sin hofte slemt. Heldigvis skete det en dag, hvor jeg var hos ham. Han kom på hospitalet og blev røntgenfotograferet. Der var ikke brud på hoften, men han fik lov at blive på hospitalet et par dage for at komme til kræfter.

Det var godt for ham at være der. Han sludrede med de andre på stuen, og sørme om han ikke han prøvede at lave sjov med sygeplejerskerne. Hvis ikke jeg havde været så glad over min fars opblomstring, var jeg nok blevet misundelig! Til gengæld var han ked af det, da han skulle hjem igen.

Men hospitalsopholdet har betydet, at han har fået et helt andet syn på at bo i beskyttet bolig, hvor der er mulighed for at sludre med andre ældre og også få hjælp, hvis der skulle ske noget. Kommunen kan sagtens se, at vores far har brug for hjælp, og de har lovet, at der kun går nogle få måneder, før vores far får tilbudt en beskyttet bolig. Det ser han meget frem til – og det gør vi også!

Annonce
Foto: Polfoto
Publiceret: 12-05-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Hvad skjulte Lars for mig?
Min kollega brugte ufine metoder
Min drøm om et hus på landet blev et mareridt
Min far nægter at modtage hjælp
Min egen fortælling: Min stedsøn provokerede mig
Jeg har bare ikke lyst til at få børn!
Jeg havde jo aldrig glemt ham
Børnehavelederen så sig ond på mine børn
Kære lillebror: Mor og far glemte mig, da du fik kræft
Jeg kunne ikke stole på min veninde

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her