Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min kæreste levede et dobbeltliv

Min egen fortælling
Jeg savnede min kæreste vanvittigt, da han tog til Grønland for at arbejde. Men da jeg sagde, at jeg ville komme op og besøge ham, blev han overhovedet ikke glad. Jeg fik mit livs chok, da jeg fandt ud af hvorfor.

For nogle år siden havde jeg en meget turbulent periode i mit liv. Det begyndte med et forlist forhold, der førte til lidt for mange fester og for lidt fokus på hverdagen.

 

Jeg svigtede flere af mine veninder, så de efterhånden opgav mig, og jeg fik et anstrengt forhold til mine forældre, der gjorde, hvad de kunne, for at få mig til at leve et mere roligt liv. Men jeg var kommet ind i en ond spiral, som jeg ikke havde hverken kræfter eller overskud til at komme ud af igen.

 

Faktisk var jeg helt ved at miste livsmodet, da jeg traf Thomas. Modsætninger mødes, siger man, og det passede på os, for aldrig har jeg truffet et mere roligt og tjekket menneske end Thomas. Det smittede, og efter ganske kort tid kom mit liv på rette kurs.

Annonce

 

Jeg blev mere og mere klar over, hvor indholdsløs min tilværlese havde formet sig tidligere, og jeg tog mig ganske enkelt sammen. Jeg var meget forelsket i Thomas, og allerede efter ganske kort tid faldt det naturligt for mig at tale om fremtiden med ham. Skulle vi f.eks. flytte sammen?

 

På sin stille og rolige facon forklarede han mig, at han sparede penge sammen til at købe et hus. Derfor havde han gennem nogle år arbejdet på Grønland, og det var også planlagt, at han skulle derop igen.

 

Tanken alene gav mig mavepine. Nu havde jeg lige mødt manden i mit liv, og så ville han rejse væk i et halvt år. Jeg var meget ked af det, og jeg forsøgte med alle midler at overtale ham til at blive. Jeg mente sagtens, vi kunne klare en tilværelse økonomisk med to almindelige job, men Thomas var fast besluttet.

 

Han blev ved med at sige, at det også var for min skyld. At jeg kun skulle have det bedste af det bedste, når han kom tilbage næste gang. Til den tid ville han blive hjemme, og hvis vi kunne holde kontakten ved lige, syntes han, at vi skulle flytte sammen. Derfor var det med meget blandede følelser, at jeg tog afsked med Thomas i lufthavnen. Min store kærlighed rejste fra mig, men samtidig havde jeg fået en enorm glæde at vente på.

 

Da Thomas var rejst, genoptog jeg ikke mit udsvævende liv. Jeg passede mit job bedre, end jeg havde gjort længe, jeg fik genoptaget kontakten til mine veninder, og efter nogle måneder tog jeg også hjem til mine forældre i et forsøg på at redde vores kuldsejlede forhold. Det blev en bevæget aften, og på et tidspunkt måtte jeg bare fortælle min mor om Thomas.

 

Hendes første reaktion var, hvorfor pokker jeg dog ikke rejste op og besøgte ham! Det ville hun bestemt have gjort, hævdede hun med et glimt i øjet. Jeg tror nu også gerne, hun så, at jeg holdt fast i den mand, der sådan havde forandret mig.

 

Efter den aften kunne jeg høre min mors ord, hver gang jeg læste Thomas’ e-mails, og en dag traf jeg så beslutningen. Selv om det var flere tusinde kroner, så ville jeg bruge dem på en uge sammen med Thomas. Jeg havde undersøgt rejsemulighederne, og jeg havde fået bevilget ferie på mit job, inden jeg skrev min overraskelse til Thomas.

 

To dage ventede jeg spændt på hans reaktion, inden han endelig skrev, at det var en dårlig idé. Han havde aldrig fri, og jeg ville spilde en masse penge på turen. Det svar gjorde ondt, men jeg holdt fast i, at jeg ville komme derop, mens Thomas blev ved med at svare undvigende.

 

Det var først, da jeg skrev til ham, at jeg havde bestilt billetten, at han tog bladet fra munden og skrev sin ærlige historie. Jeg læste den lange mail igen og igen, men jeg kunne ikke tro på ordene.

 

Det viste sig, at Thomas havde en grønlandsk kone, og han var også far til hendes tre-årige datter, skrev han. Han undskyldte og skrev, at han ikke ville bede om forståelse, men at han ville håbe, at jeg kunne glemme ham, som han fortjente.

 

Den dag led min nyopståede tro på det gode i menneskene et alvorligt knæk, men i stedet for at prøve på at feste sorgen væk klyngede jeg mig til mine veninder og min familie, og pludselig opdagede jeg, at jeg fik en helt utrolig støtte alle steder fra.

 

Det varede naturligvis længe, før smerten begyndte at fortage sig. Men som både min mor og mine veninder blev ved med at sige, så har jeg fået en masse positivt ud af mødet med „drømmefyren“. For havde jeg ikke mødt ham, havde jeg måske ikke fået styr på mit liv og var blevet den voksne og fornuftige kvinde, jeg er i dag.

Publiceret: 21-10-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Min søn var konstant under pres
Jeg fandt mit livs kærlighed på nettet
Min far kom i fængsel
Jeg følte mig presset til venskab
Var jeg ikke for gammel til at blive mor?
Jeg frygtede, at ferien ville ende som en stor fiasko
Hans venner frøs mig ud
Sorgen har langt om længe sluppet sit greb i mig
Jeg fik gjort op med mine dårlige vaner
Jeg havde jo aldrig glemt Bjørn

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri