Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min kæreste var sygelig jaloux

Min egen fortælling
Søren og jeg mødtes hos fælles venner, og der var straks sympati mellem os. Jeg havde ikke forestillet mig, at vi skulle ende med at blive kærester. Jeg var netop kommet ud af et forhold og trængte til at slikke sårene, men Søren var helt tydeligt af en anden mening.



Mit seneste forhold døde en langsom kvælningsdød på grund af min eks-kærestes sløvhed og generelle mangel på interesse. Nu blev jeg pludselig genstand for Sørens opmærksomhed. Det var frygtelig smigrende og vidunderligt sådan at få sendt en buket blomster til sit arbejde og blive ringet op flere gange dagligt.

Selv om jeg ikke i begyndelsen var helt lige så interesseret i Søren, så endte det med, at jeg faldt for ham.

Både Søren og jeg er begge to udadvendte mennesker med en stor berøringsflade, og da vi blev kærester fortsatte vi naturligvis med at se vores venner. Efter et halvt år flyttede vi sammen, og i starten var det helt vidunderligt. Romantisk tosomhed og mange aftener, hvor det bare var ham og mig.

Efterhånden som forelskelsen klingede lidt af, fik jeg selvfølgelig lyst til at komme ud af hulen og se mine veninder igen, og nu blev Sørens interesse hurtigt for meget. Han ringede altid, når jeg var i byen med dem. – Hvad laver I?, – Har I det sjovt?.

Hvis en af os arbejdede over, ringede han også. Tilsyneladende for at fortælle mig, at han kom sent hjem fra arbejde eller spørge om, hvornår jeg mon kom hjem. Men samtalerne mundede altid ud i: – Er du sammen med nogen?

Når jeg havde været ude at handle, pakkede Søren ud for mig. Udadtil var det en sød gestus: Søren hjalp mig jo bare, mens han ivrigt spurgte mig, hvem jeg havde mødt, og hvem jeg havde talt med, da jeg var ude at handle. Kærlig interesse? Nej. Jeg begyndte snart at opleve det som kontrol. 

Søren begyndte at surmule, hvis jeg skulle i byen med veninderne eller til middag hos en af dem. Han kunne finde på at ringe både 10 og 15 gange sådan en aften. Det var frygteligt. Når jeg kom hjem fra arbejde, skulle jeg stå til regnskab for ham om alle, jeg havde talt med den dag. Kom jeg for sent hjem ifølge Sørens beregninger, helmede han ikke, før jeg havde gjort rede for alt, hvad jeg havde oplevet på min vej hjem.

Jo mere, han forsøgte at kontrollere mig, jo mere prøvede jeg at unddrage mig hans kontrol. Det gjorde ham endnu mere jaloux og mig endnu mere desperat. Jeg begyndte at lyve for ham, hvis jeg skulle noget, så han ikke blev jaloux. Sagde, jeg tog over til min mor, hvis jeg besøgte en veninde. Jeg hadede at gøre det, men jeg følte mig så begrænset og kontrolleret, at det føltes som nødværge.

En dag gik det selvfølgelig galt. Søren mødte min mor, hvor jeg angiveligt var sammen med hende. Og så brød helvede løs, da jeg kom hjem. Jeg havde en affære. Jeg luskede rundt bag hans ryg. Jeg var uvederhæftig og løgnagtig osv.

Da jeg prøvede at forklare, at nej, jeg havde ved Gud ingen affære, eftersom jeg elskede ham, ville han ikke høre på mig. Jeg havde jo løjet for ham, ergo løj jeg nok også om min kærlighed til ham.

Tingene gik totalt i hårdknude. Søren så mistroisk på mig, hver gang jeg skulle noget. Og jeg var passende skyldbevidst, for jeg havde jo løjet – dog ikke for at se en anden mand, kun for at få lidt bevægelsesfrihed.

Vores forhold var nok gået i stykker, hvis ikke en af Sørens venner havde trukket mig til side en dag og forklaret Sørens forhistorie. Søren havde haft to andre længerevarende forhold. Begge kvinder havde haft andre forhold bag hans ryg. Det havde slået ham fuldstændig ud. 

Jeg havde ondt af Søren, fordi hans tidligere kærester havde svigtet ham, samtidig blev jeg rasende: Hvad lignede det at dømme mig for noget, nogle andre havde gjort mod ham! Jeg konfronterede ham med min viden om hans tidligere forhold og understregede samtidig, at sådan var jeg ikke! Jeg elskede ham, og han måtte droppe sin jalousi, ellers måtte vi gå fra hinanden.

I dag gør Søren sit bedste for at beherske sin jalousi. Jeg gør ham til gengæld den tjeneste, at jeg altid fortæller ham, hvad jeg har lavet, og hvad jeg skal lave. I takt med, at han bliver mere tryg ved mig, løsner han også sin kontrol.

Vi er endnu ikke nået til, at vi kan grine af hans jalousi, men jeg synes, forholdet er i bedring, og jeg er Sørens ven taknemmelig, fordi han fortalte mig, hvorfor Søren har så svært ved at styre sin jalousi. Ellers havde jeg bare fået nok, og var gået min vej. Det ville have været sørgeligt – for jeg elsker jo Søren, og vi elsker virkelig hinanden.

Annonce
Foto: Polfoto
Publiceret: 08-09-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Min svoger var en tyran
Jeg ville ikke vælge side
Hans venner frøs mig ud
Min veninde afviste mig
Min egen fortælling: Mine kollegaer svigtede mig
Jeg havde jo aldrig glemt Bjørn
Jeg var ved at ødelægge mine børn
Vi har fået en anderledes familie
Min egen fortælling: Jeg var ensom i mit ægteskab
Kunne vi tillade os at takke nej til deres venskab?

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her