Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min smukke kollega tog æren for mit arbejde

Min egen fortælling
Min nye kollega var meget smuk, men hun var også meget doven, derfor endte jeg med at måtte lave det meste af hendes arbejde. Det havde Mette dog glemt alt om, da vi skulle præsentere vores resultater.

Jeg havde lige fået drømmejobbet som kommunikations medarbejder i en større virksomhed. Mit skrivebord stod ved siden af min nye kollega Mettes. Jeg var smaddernervøs og usikker; jeg kendte ikke virksomhedens computer-system og måtte konstant spørge Mette om hjælp.

Udover at være en meget køn pige så virkede Mette rigtig sød. Hun viste mig alt, hvad jeg havde brug for, og var lutter smil, når jeg for femtende gang spurgte hende om noget med computeren. Sådan gik den første uge i fryd og gammen. Men efterhånden fik jeg bedre og bedre styr på mit arbejde, og jeg havde derfor ikke så tit brug for at spørge Mette til råds. Det blev hun mærkelig nok lidt fornærmet over. Jeg havde ellers troet, hun ville blive lettet, når jeg nu kunne klare mig selv.

Arbejdet var til tider ret hektisk, når vi havde en større opgave, der skulle være færdig. Jeg kan huske sådan en dag, hvor jeg skrev på computeren, mens jeg samtidig talte med en kunde i telefonen. Pludselig hørte jeg, at Mette tale i sin telefon. Med et rejsebureau! Vi havde lige talt om på afdelingens morgenmøde, at vi skulle lægge os i selen den dag, så vi kunne blive færdige med opgaven, og så sad hun der og bestilte en rejse!

Hun har åbenbart mærket min irritation, for da hun lagde røret, sendte hun mig et strålende smil og sagde: - Ja, jeg vil helst til Malaga, men de har kun en afgang til Mallorca!
- Nå, sagde jeg tørt: - Så længe, dine problemer ikke er større.
Jeg er selv utrolig disciplineret, når jeg arbejder, og jeg hader at arbejde med kolleger, der lopper den af.

Nu begyndte jeg at lægge mærke til, hvor tit Mette egentlig brugte sin arbejdstid på at ringe til veninder, lægen og sin mor. Det resulterede i, at hun sjældent nåede at pudse sine ting ordentligt af, så jeg måtte give hende en hånd, når det brændte på.

En anden ting, jeg bemærkede, var, at når der kom en chef ind i afdelingen, så vred og vendte Mette sig i stolen og kastede med sit honningfarvede hår, så cheferne blev helt elektriske og kom stormende. – Iiiih, sagde hun med en lillepige stemme. – Det skal jeg nok tage mig af!

De gennemskuede hende aldrig, cheferne. Og gang på gang lykkedes det hende at rage de bedste opgaver til sig, fordi hun kastede med håret og smilede sødt. Jeg sad og skumlede. Muligvis var jeg ikke lige så køn som Mette, til gengæld var jeg dygtig og flittig.

Når jeg ikke gjorde åbent oprør, var det fordi, jeg også havde lidt medlidenhed med Mette. Inderst inde var hun nemlig rystende usikker. Hver gang hun havde lavet et udkast til noget, kom hun over til mig og bad mig, om jeg ikke godt ville kigge det igennem.

Det gjorde jeg og kom også – jævnligt – med ændringsforslag. Mette var da også sød og taknemmelig, men hun glemte altid at nævne over for cheferne, at jeg havde medvirket til, at hendes arbejdsopgaver blev løst så tilfredsstillende!

Heldigvis vidste min afdelingschef godt, at jeg var dygtig, og han roste mig. Det hadede Mette! Hun fik kun sjældent anerkendelse. Men hun var heller ikke specielt dygtig. Hun kunne måske være blevet det. Hvis hun da havde gidet at anstrenge sig.

Da afdelingen på et tidspunkt skulle udvide, blev Anne-Katrine gudskelov ansat. Jeg var ellers begyndt at overveje at søge et andet job, fordi jeg ikke kunne holde Mettes attitude ud. Og for resten heller ikke de chefer, der var så dumme, at de faldt for hende.

Men Anne-Katrine og jeg klikkede fra første sekund. Vi var begge dygtige og ambitiøse, og vi lavede en strategi, hvor vi ikke ventede på, at cheferne skulle komme og summe om Mette, men hvor vi i stedet var de opsøgende, som præsenterede dem for en række idéer.

Det passede ikke Mette, der var vant til at sidde og blive feteret, mens hun lavede uendelig lidt. Hun forsøgte at intrigere mod os, men da var afdelingschefen heldigvis helt fin og lukkede sladderen med det samme.

Det endte med, at Mette blev „forfremmet“ til en anden afdelingen. Forfremmelsen var pro forma, for hun fik mindre at skulle have sagt. Mette var nu også bedst til at se køn ud og smile sødt. I dag fungerer afdelingen optimalt. Tingene bliver lavet, men i en kammeratlig og rar atmosfære uden flirt og ufin konkurrence.

Annonce
Foto: Bulls Press
Publiceret: 06-08-2012
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min datter stjal
Min egen fortælling: Jeg var desperat efter kærlighed
Min egen fortælling: Man kunne ikke stole på Trine
Jeg konkurrerer med min svigerinde
Min egen fortælling: Min svoger var en tyran
Børnehavelederen så sig ond på mine børn
Han skal ikke bestemme over min datter
Jeg har bare ikke lyst til at få børn!
Jeg gik tilbage til en fuser
Jeg følte mig fremmed blandt mine nye naboer

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri