Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min svigerinde drak sig fra sans og samling

Min egen fortælling
Hele familien var samlet til min brors fødselsdag. Hans kone Tanja havde haft travlt i køkkenet hele dagen, og havde serveret en lækker middag. Det var dog ikke derfor, at hun nu med tomt blik bag halvt lukkede øjenlåg, hang sidelæns ned ad stolen med et halvtomt glas rødvin i hånden. Imens vi andre havde fået et par hyggelige glas vin til maden, og siden hygget os med cognac til kaffen, havde hun under middagen skyllet det ene glas ned med det næste, og var til sidst blevet så højrøstet og havde afbrudt alle vores andre samtaler med sin usammenhængende snak. Ikke bare var det pinligt at se hende i den tilstand. Det var mindst lige så anstrengende at lade som om, at vi andre ikke lod os ”påvirke” af den. Men for ikke at sætte Jan i yderligere forlegenhed, smilede vi overbærende, da Tanja tabte sit glas, så det smadrede ned på gulvet, og rødvinen sejlede ned ad hendes lyse bukser.
Annonce

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så skide træt, mumlede hun. Efter en længere diskussion fik Jan hende overtalt til at gå i seng, og støttede hende hele vejen derind. Imens forsøgte vi andre uanfægtet at fortsætte samtalerne og drikke vores cognac, som dog gled noget nemmere ned, end den stille forargelse over Tanjas pinlige opførsel.

Det var langt fra første gang, at Tanja havde drukket sig så pinligt beruset til en familiesammenkomst. Og selvom vi lod som om, at vi troede på hendes forklaring om, at hun ikke kunne ”tåle at drikke rødvin,” som om hun, modsat alle andre, ikke selv var i stand til at regulere, hvor påvirket hun blev af at drikke det, så havde vi en kraftig formodning om, at det snarere skyldtes, at hun drak for meget af den.
Da Jan kom tilbage, og med et skuldertræk forklarede, at Tanja var træt efter dagens mange travle forberedelser til fødselsdagen, nikkede vi som sædvanligt, og skyndte os at lede samtalen hen på noget andet.

- Tanja er da ikke træt, mor, sagde min datter på syv år belærende, - hun er skide fuld.
Et øjeblik opstod der en pinlig tavshed, imens vi voksne fastholdt
blikkene ned i bordet. Af en eller anden grund havde jeg bildt mig ind, at min datter var for ”lille” til at være tage notits af sin tantes fuldskab, og havde i alt fald gjort mit for at aflede hendes opmærksomhed fra dem. Da jeg så, hvordan Jan lod til at have mest lyst til at synke ned i gulvet, kom jeg ham imidlertid hurtigt til undsætning. Jeg strøg min datter over håret, og sagde, at Tanja bare var træt – og ikke så godt ”tålte rødvin,” som os andre. Jeg kunne næsten ikke holde mig selv ud. For her sad jeg nu og forsøgte at fylde min datter med de samme ”bortforklaringer” for Tanjas pinlige opførsel, som Jan havde fyldt hele familien med, siden han lærte hende at kende.
- Men hvorfor drikker hun så så meget af det? Hun er jo slet ikke sjov at være sammen med, når hun gør det. Min datter så uforstående på mig.
Jeg forsøgte at skjule, at min stemme rystede ligeså meget som mine hænder, da jeg rettede mit blik mod hende, og svarede, at det måtte jeg indrømme, at jeg egentligt også undrede mig over.
Det blev helt stille omkring bordet. Men da jeg rettede mit blik hen mod Jan kunne jeg til min overraskelse se, at han ikke var vred på mig. Han virkede nærmere lettet. Måske fordi der for første gang var nogen, der røbede det, som alle tænkte, men som ingen havde turdet tale om – og som vi derfor alle havde været medvirkende til at ” den pinlige forestilling” kunne fortsætte.

Men næste dag ringede jeg til Tanja. Da hun som sædvanligt undskyldte, at hun på så mystisk vis var blevet så fuld og træt, gled jeg ikke af eller glattede ud som jeg plejede. Jeg fortalte hende derimod ærligt, at der ikke var noget mystisk i at blive fuld af at drikke så meget rødvin som hun gjorde, og hvor pinligt berørte vi alle sammen altid blev, når hun spildte ned ad sig selv, afbrød alle samtaler med sin usammenhængende snak og endte med at falde i søvn, før vi andre var gået hjem. Hun lød flov og brødebetynget. – Er det virkeligt så slemt? Nej, hvor pinligt! Hvorfor har I aldrig sagt det til mig før? Det spørgsmål gav til gengæld mig noget at tænke over!

Jeg bilder mig ikke ind, at Tanja helt er holdt op med at drikke mere end et par glas rødvin ved andre lejligheder. Men når familien siden har været samlet til jul og fødselsdage, har hun i alt fald - til alles lettelse – lært at holde sig til et par glas. Dem tåler hun uden problemer – ligesom vi tåler meget bedre at være sammen med hende!
Publiceret: 15-12-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min veninde flirtede med min kæreste
Min affære blev min redning
Jeg følte mig presset til venskab
Læserberetning: Turde jeg møde ham igen?
Min egen fortælling: Hans ekskone løj om mig
Mit barn forsvandt
Han havde altid været mit smertensbarn
Min egen fortælling: Jeg græd til min eksmands bryllup
Gensynet blev en stor fiasko
Han tog på bryllupsrejse med en anden

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri