Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min svigermor blandede sig i alt

Min egen fortælling
Da jeg var sidst i 30’erne blev jeg kæreste med Mads. Vi var begge fraskilte. Jeg selv boede i et lille rækkehus sammen med min søn på 17 år, og Mads boede i en dejlig villa. På førstesalen lejede hans mor sig ind. Hun var flyttet ind nogle år tidligere, da hun var blevet enke, og de tidligere lejere netop var flyttet ud.

Da jeg lærte Mads at kende, lærte jeg også meget hurtigt hans mor, Hanne, at kende. Hun var en kvik dame, men hun havde godt nok meget travlt med at blande sig. Allerede anden gang jeg var hjemme hos Mads, trådte hun ind i Mads’ stue uden at banke på. Mads og jeg var nyforelskede, så det kunne sådan set godt være endt en smule penibelt... 
Annonce


Ikke længe efter stod hun pludselig i køkkenet, mens vi en fredag aften sad og spiste bøffer og drak rødvin. Hun syntes, der kom sådan en mærkelig lugt hernede fra, og så kommenterede hun ellers uden omsvøb vores mad og sagde, at det var usundt at spise rødt kød. I øvrigt burde vi også passe på med rødvinen. Mads’ og mit forhold var endnu så nyt, at jeg ikke sagde noget, men jeg tænkte da mit.

Efter et års tid blev jeg gravid, og Mads og jeg var lykkelige. Det overskyggede i starten alt, men så begyndte problemet Hanne at dukke op igen. Jeg havde flere gange sagt til Mads, at jeg syntes, det var for meget, sådan som Hanne blandede sig. Mads slog det hen. Men jeg kunne ikke forstå, hvordan han kunne acceptere, at Hanne for eksempel ofte råbte ned til os i haven.
 
En dag handlede det om blomsterløg, som vi gik og lagde ud: Om vi ikke kunne lade være med at ødelægge haven med vores hippieblomster? En anden gang, hvor vi kom slæbende med en hel masse tunge indkøbsposer, var det en syrlig kommentar om, hvorvidt vi havde vundet i Lotto, siden vi kunne købe så stort ind?

Da vores første eufori over graviditeten havde lagt sig, blev problemet næsten værre. For da det kom min svigermor for øre, at jeg var gravid, fik jeg en lektion næsten hver gang, jeg var på Mads’ matrikel. Når jeg f.eks. sad med en sodavand, var Hanne der straks med sine formaninger om, at det ikke var godt for barnet, og skulle jeg forresten ikke også til at passe lidt på med vægten?

Mads syntes ikke, det var så stort et problem, og derfor havde han heller ikke succes med at tale med hende om, at hun skulle lade os have vores liv. Det irriterede mig mere og mere.

I første omgang boede Mads hos mig, da lille Sara kom til verden. Men da jeg allerede et halvt år efter blev gravid igen, var det oplagt, at vi skulle bo i Mads’ hus. Der ville simpelthen ikke være plads til fem mennesker i mit lille rækkehus.

Jeg konfronterede Mads med, at jeg ikke havde lyst til at bo i hans hus sammen med Hanne. Det blev til et større skænderi, hvor Mads syntes, jeg var for nærtagende. Men hvordan skulle jeg klare at gå hjemme på barsel med Hanne konstant over mig som en høg? Stærkt presset ville Mads dog forelægge Hanne situationen med vores familieforøgelse og pladsmangel og bede hende om at finde en ny lejlighed.

Det faldt ikke i god jord. Jamen hun kunne jo netop gå til hånde, nu vi fik travlt med to blebørn! Og hvor skulle hun i øvrigt finde en lejlighed? I mellemtiden blev jeg mere og mere gravid. Eftersom vi boede i mit rækkehus, måtte Hanne ty til telefonen for at komme i kontakt med os. Og hun ringede konstant, ofte flere gange om dagen. Jeg synes selv, at jeg gav hende lang snor, men var taknemmelig for, at jeg også bare kunne lade telefonen ringe ud engang imellem...

Da Mads foreslog, at vi bare kunne starte med at flytte ind i hans hus, og så tro på, at Hanne snart selv ville finde et nyt sted at bo, satte jeg imidlertid foden ned. Troede han virkelig selv på det? Mads så langt ud ad vinduet, og jeg fornemmede klart, at det gjorde han ikke. Derfor spillede jeg højt spil og sagde til ham, at det enten var mig eller hans mor! Mads troede mig først ikke, men jo! Kunne han ikke se, hvilket kaos vores forhold ville ende i, hvis vi skulle have Hanne rendende konstant? Det liv, kunne jeg slet ikke overskue.

Så faldt tiøren for Mads. Vores lille ny, Carl, nåede dog at blive næsten et halvt år, før Hanne fandt en lejlighed. I dag nyder vi familielivet i Mads’ hus. Jeg selv er ikke særlig stolt af, at jeg måtte tale med så store bogstaver, men jeg er overbevist om, at jeg gjorde det for alles bedste.
Publiceret: 15-09-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg har bare ikke lyst til at få børn!
Jeg nyder min tredje alder
Min veninde udnyttede mig
Vi kunne jo ikke blive ved med at hade hinanden
Han ville styre mit liv
Jeg fik gjort op med mine dårlige vaner
Jeg var en dårlig veninde
Mine kollegaer svigtede mig
Jeg var ved at ødelægge mine børn
Hvorfor ville han ikke tale om fremtiden?

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her