Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min veninde afviste mig

Min egen fortælling
Helle havde i mange år været en af mine bedste veninder, men nu følte jeg, at jeg var ved at miste hende. Hun var blevet så afvisende. Hvad havde jeg gjort galt?

Helle og jeg havde kendt hinanden næsten 10 år. Vi var løbet ind i hinanden, da vores børn var små og gik i børnehave sammen, men heldigvis havde vi andet og mere til fælles end børnene. Så venskabet voksede og blev stærkere.

Vi var begge meget interesserede i kreative udfoldelser. Helle malede og tegnede og jeg skrev. Vi opmuntrede hinanden i vores kunstneriske ambitioner og var i det hele taget gode for hinanden.

For et par år siden begyndte der så småt at komme skred i mit skriveri. Jeg fik en bog antaget og udgivet. Det var jeg naturligvis utrolig glad og også lidt stolt over. Det var jo det, jeg altid havde brændt for – at skrive.

Imens var det, som om Helle gik i stå. Når jeg besøgte hende, stod der det samme gamle maleri på staffeliet, som hun ikke havde rørt i månedsvis, og når jeg spurgte, om hun ikke snart skulle i gang, trak hun på skuldrene. Det virkede, som om hun ligesom opgav.

Annonce

Men det værste var, at hun åbenbart også var ved at opgive mig. Jeg ringede tit til hende. Nogle gange tog hun telefonen, men lige så tit tog hun den ikke, ligesom hun aldrig ringede tilbage, når jeg lagde en besked.

Jeg begyndte at fantasere om, hvad det mon var, jeg havde gjort forkert. Men jeg kunne helt ærligt ikke komme i tanke om, at jeg havde fornærmet eller såret hende på nogen måde.

En lørdag havde vi aftalt, at hun og jeg skulle i byen sammen. Jeg er ellers ikke lige typen, der kan lide at gå ud og danse, så jeg følte virkelig, jeg ofrede mig! Jeg tog pænt tøj og makeup på og prøvede at komme i omdrejninger.

Klokken blev syv om aftenen – og den blev otte, men der kom ingen Helle for at hente mig, som vi ellers havde aftalt. Jeg prøvede at ringe flere gange og sendte hende også nogle sms’er. Men hun reagerede overhovedet ikke, og til sidst var klokken så mange, at jeg bare gik i seng.

Hele den weekend havde jeg det rædselsfuldt. Jeg vidste jo godt, der var sket et eller andet imellem os, men jeg anede ikke hvad. Hvad nu, hvis hun havde droppet mig sådan uden videre? Det føltes forfærdeligt.

Endelig mandag aften fik jeg fat i hende i telefonen og spurgte, hvorfor hun ikke var kommet eller i det mindste havde ringet afbud? Hun havde haft det skidt og var kravlet til køjs, lød forklaringen.

– Jamen, telefonen er da opfundet, sagde jeg lidt surt. Jo, men hun havde ikke rigtig orket at forholde sig til noget. Da jeg lagde røret, kunne jeg mærke, at jeg var gal. Jeg syntes, det var helt uacceptabelt og meget tarveligt af hende.

Helle og jeg havde begge oplevet svigt og afvisninger i vores liv, og vi havde tit talt om, hvor forfærdeligt det var at behandle hinanden som ting, man bare kunne smide væk, når man ikke gad dem mere. Nu gjorde hun nøjagtig det samme ved mig.

Der skal ellers meget til at få mig i harnisk, men jeg ville bare ikke finde mig i den behandling. Så jeg kørte hen til hende – uanmeldt – og bad om, at vi snakkede om det her. Hun gentog, at hun var ked af, at hun havde dumpet mig, men hun havde – som sagt – haft det skidt.

Jeg følte, hun talte udenom og ikke rigtig nåede ind til sagens kerne, men da Helle er en god ven, havde jeg ikke lyst til, at hun slap uden at give mig en ordentlig forklaring. Så jeg blev stædigt ved med at spørge, om der var noget, jeg havde gjort? Om der var noget ved mig, der stødte hende?

Til sidst brast det omsider ud af hende. Hun var jaloux. Jaloux over, at jeg havde fået en bog udgivet. Hendes jalousi var så voldsom, at hun mere og mere havde mistet lysten til at være sammen med mig.

Det kom som lidt af en bombe. Jeg troede, hun var glad på mine vegne. Jo, hun var glad, fortsatte Helle, men hun var også smaddermisundelig over, at det lykkedes for mig, mens hun selv syntes, at hun var mislykket. Helle mente også, at jeg var blevet overlegen og skråsikker på grund af det med bogen, mens jeg til gengæld skældte ud over, at hun bare opgav. Som om der kun var plads til, at en af os fik succes.

Det var en overvindelse for mig at gribe fat i Helle, for jeg hader konflikter. Men det var godt, at jeg fik det gjort. For i dag har Helle og jeg et mere dybt og ærligt forhold til hinanden, og vi tør sige ting til hinanden, som vi ellers plejede at kramme inde med, hvilket var med til at forplumre vores venskab.

Publiceret: 24-11-2014
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg mistede min barndomsveninde, da der kom penge imellem vores mænd
Min egen fortælling: Jeg var ensom i mit ægteskab
Min fars arv skabte splid i famlien
Vi har fået en anderledes familie
Sovepillerne gjorde mig til misbruger
Jeg var venindernes lille klovn
Min veninde flirtede med min kæreste
Jeg lod mig ydmyge af mænd
Min veninde lod sig undertrykke
Kære lillebror: Mor og far glemte mig, da du fik kræft

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri