Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min veninde skjulte sit helvede for mig

Min egen fortælling
Bettina og jeg elskede at diskutere, og vi kunne tale om alt – eller næsten alt. For der var ét emne, Bettina altid undgik, og det var hendes ægteskab. Jeg fik mit livs chok, da jeg fandt ud af hvorfor.

Bettina og jeg havde lært hinanden at kende, da vi gik på efterskole. I starten kunne vi ikke udstå hinanden – vi elskede nemlig begge at diskutere, og vi var lige stædige, når vi tørnede sammen. Men selv om vi ikke skånede hinanden, så endte vi til alles undren med at blive de bedste veninder.

 

På trods af at vi boede i hver sin ende af landet, fortsatte vi med at holde kontakten ved lige, da vi forlod skolen. På grund af afstanden imellem os sås vi dog ikke særlig tit i de følgende år, men talte jævnligt i telefon og udfordrede fortsat hinanden i utallige diskussioner. Vi kunne diskutere alt lige fra politik til tøjindkøb og madopskrifter.

 

Det eneste, vi aldrig diskuterede, var Bettinas ægteskab. Selvom jeg vidste, at Bettina og hendes mand ofte havde problemer, stod hendes privatliv ikke til diskussion. Og det respekterede jeg. Da Bettina fik en lille datter, glædede jeg mig til at se hende i rollen som mor. Men de to gange vi aftalte, at jeg skulle komme til København og besøge hende, aflyste hun.

Annonce

 

I den periode havde jeg selv travlt. Så jeg tænkte ikke nærmere over, at jeg sjældent hørte fra Bettina – indtil den dag telefonen ringede. Det var Bettinas søster. Jeg undrede mig – hvorfor ringede hun til mig? Da hun nervøst stammende sagde, at den var helt gal hjemme hos Bettina, rynkede jeg uforstående brynene. Men jeg var bogstaveligt talt ved at tabe røret, da hun fortalte, at Bettina havde fået bank af sin mand.

 

Søsteren lød lige så overrasket over, at jeg ikke anede, at Bettina med jævnlige mellemrum fik tæsk derhjemme. Søsteren havde kendt til det i flere år. På det seneste var volden imidlertid eskaleret alvorligt. Søsteren anede ikke sine levende råd. Hun havde ringet til politiet, men uden en anmeldelse fra Bettina, kunne de intet stille op. De havde dog rådet hende til at få Bettina og den lille væk fra manden – for det kunne meget nemt være et spørgsmål om tid, før det endte galt.

 

Det eneste håb, søsteren nu havde, var, at Bettina måske ville lytte til mig. Bettina havde nemlig altid talt om mig som et menneske, hun havde dyb respekt for, sagde søsteren. Det susede for mine ører. Jeg kunne slet ikke få det til at hænge sammen. Min stærke veninde, der kæmpede for at vinde enhver diskussion, fik tæsk af sin mand! Hvorfor havde hun aldrig sagt noget til mig?

 

Så faldt tiøren! Det var derfor, at hun havde aflyst vores sidste aftaler. Bettina vidste, at hendes blå mærker ville føre til en åben konfrontation mellem os. Jeg ville jo ikke lade hende glide af, lige som hun tilsyneladende havde haft held med over for sin søster.

 

Jeg tog en hurtig beslutning. Bettina skulle ud af det ægteskab. Jeg aftalte at mødes med søsteren i lejligheden på et tidspunkt, hvor hun vidste, at manden var på arbejde, og Bettina var hjemme. Da Bettina overrasket åbnede døren, forsøgte hun først at skjule det hævede ansigt og de røde mærker op ad halsen.

Men jeg vil aldrig glemme det blik, hun nåede at sende mig, før hun slog blikket ned. Jeg har aldrig set noget så skamfuldt.

 

Bettina ville til at begynde med ikke høre på os, og hun afviste mine argumenter. Hun mente, at vi overdramatiserede situationen. Hendes mand havde svært ved at styre sit temperament, og hun var jo også selv skyld i, han slog hende. Hun var jo bedre skåret for mundtøjet end han.

 

Jeg var ved at tabe kæben! Han havde tæsket hende og truet med at slå hende ihjel – nu forsvarede hun ham! Søsteren så fortabt hen på mig. Men denne diskussion skulle Bettina ikke få lov at vinde. Om det så skulle koste vores venskab. Jeg løftede den lille pige ud af Bettinas arme. Så sagde jeg til hende, at jeg jo ikke kunne tvinge hende til at gå med os. Men at jeg ville overdrage hendes lille pige til de sociale myndigheder, hvis ikke hun gik med.

 

Måske var det synet af mig med hendes lille datter i armene. Måske var det visheden om, at Bettina og hendes forfærdelige ydmygelser nu var afsløret. I hvert fald opgav Bettina at diskutere og brød sammen. Hun indrømmede, at hun var skræmt fra vid og sans. De mange tæsk og trusler havde nedbrudt al hendes selvtillid og forvrænget hendes verdensbillede.

 

Vi hjalp Bettina med at pakke de mest nødvendige ting og fik bragt hende og den lille i sikkerhed. I dag er det 12 år siden, Bettina kom ud af sit ægteskab. Vi er stadig veninder og diskuterer lige lystigt. Men jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det kunne have været endt, hvis ikke jeg den gang havde sat alt ind på at vinde vores livs vigtigste diskussion.

Publiceret: 22-10-2012
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min veninde svigtede sin datter
Kender du det: Ydmyget af dine veninder?
Min far kom i fængsel
Læserberetning: Turde jeg møde ham igen?
Ulykken åbnede mine øjne
Jeg følte mig fremmed blandt mine nye naboer
Min egen fortælling: Lilly og jeg er da også en familie
Min kollega brugte ufine metoder
Min datter løj
Min egen fortælling: Deres lille søn ødelagde ferien

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri